Midt i protesterne mod den islamkritiske film Muslimers uskyld udgiver Salman Rushdie sine erindringer fra tiden, hvor han levede i skjul på grund af sin bog De sataniske vers fra 1988.
Jeg føler, at jeg er i fængsel. Jeg kan ikke engang tale. Jeg har lyst til at spille fodbold med min søn i parken. Et almindeligt og helt banalt liv er min umulige drøm, skriver han blandt andet.
LÆS OGSÅ: Islamkritiske netværk i Danmark
Bogen, der er opkaldt efter Rushdies pseudonym, Joseph Anton, beskriver de år, hvor forfatteren var tvunget til at flytte mellem forskellige boliger med bevæbnede sikkerhedsvagter. Navnet er desuden en hyldest til hans to yndlingsforfattere, Joseph Conrad og Anton Tjekhov.
Det ville være svært at udgive en islamkritisk bog i dag, fordi der er en stemning af frygt og nervøsitet over alt, siger Rushdie i et tv-interview på BBC.
De sataniske vers, der udkom i 1988, blev af mange anset for værende stærkt blasfemisk, og Irans åndelige leder, ayatollah Ruhollah Khomeini, udstedte en fatwa, der opfordrede muslimer til at dræbe forfatteren.
Mere end to årtier senere bor Rushdie det meste af tiden i New York, efter at Iran i 1998 slog fast, at man ikke ville føre fatwaen ud i livet. Selv kalder han dagen i 1998, hvor hans dødstrussel udløb, for en sejr i en kamp for det, der betyder noget.
Dog har en iransk sammenslutning kaldet Khordad sat prisen på Rushdie op til knap 20 millioner kroner. De mener, at havde man bare slået forfatteren ihjel noget før, var filmen Muslimers uskyld aldrig blevet lavet.
I sin bog fortæller Rushdie også om, da både den japanske og den italienske oversætter af De sataniske vers blev dræbt for deres gerninger.
Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) omtales også i bogen, hvor han får delvis genoprejsning for sin håndtering af Rushdies besøg i Danmark i 1996. Her aflyste Nyrup mødet med forfatteren, men måtte undskylde og invitere ham tilbage, skriver DR Nyhederne.
Dengang kaldte Rushdie den danske regering for ku-jonagtig, men fortæller nu, at den britiske efterretningstjeneste i første omgang nægtede at kende til en specifik trussel mod hans liv, som Nyrup brugte som begrundelse for sin afvisning af besøget. Rushdie troede derfor, at Nyrup forsøgte at undgå mødet og de problemer, det kunne give for den danske fetaeksport til Mellemøsten.
Nu forklarer han ifølge DR, at efterretningstjenesten bagefter bekræftede over for ham, at der reelt var en trussel mod ham, mens han var i København, men at man valgte ikke at fortælle ham om det.