Prøv avisen

Samer vender fortidens udstødelse til stolthed

I dag er det populært at stå ved sin samiske identitet. Her markeres den samiske fortid til åbningen af Umeå som europæisk kulturhovedstad i 2014. – Pressefoto:

I både Norge og Sverige ønsker det samiske folk større anerkendelse af flere generationers svigt. I Norge skal en kommisson granske den ”fornorskningspolitik”, samerne blev udsat for

Efter et årelangt pres fra de norske samer besluttede Stortinget i Norge tidligere på måneden at nedsætte en kommission, der skal granske fortidens bestræbelser på at ”fornorske” samerne. Nutidens samer vil have oprejsning for deres forfædre, som i generationer blev presset til at undertrykke deres sprog, kultur og levevis. Det drejer sig hovedsageligt om perioden mellem 1850’erne og efterkrigstiden, hvor der blev gjort massive bestræbelser på at assimilere samerne.

Der er også et stærkt ønske om ”sandhedskommissioner” blandt samerne i Sverige og Finland, og de håber nu, at den norske kommission kan blive en løftestang for dette arbejde.

Ifølge Helge Christian Pedersen, der er lektor med speciale i etnisk identitet ved Universitetet i Tromsø, falder nedsættelsen af en kommission i tråd med en øget stolthed og selvbevisthed blandt samerne. I modsætning til tidligere er de samiske rødder blevet noget, man dyrker. I dag er det populært at stå ved sin samiske identitet.

”De unge vil tage noget af det, forældrene mistede, tilbage. De unge ser en værdi i at vise deres status som samer, og at de er del af et urfolk. I en tid, hvor mange lider af rodløshed, er netop rødderne blevet vigtige. Og så er det almene samfund også blevet bedre til at acceptere og anerkende, at samer er et positivt bidrag og ikke et problem for Norge. Det ses også i den nye kommission,” siger Helge Christian Pedersen.

Opfattelsen deles af Lars Elenius, professor i historie ved Umeå Universitet. Han mener, at man kan se den samiske kulturs opblomstring i gadebilledet.

”Der er kommet samiske farver ind i moden, og mange klæder sig med små detaljer, som viser, at de er samer. Det kan være et smykke eller en lille del af tøjet, men flere bruger også den samiske folkedragt ved højtiderne,” siger han.

Selvom samerne de seneste omkring 30 år har oplevet en langsom oprejsning for deres kultur, er der stadig spor af fortidens syn på dem. Nogle bliver mødt med nedsættende tilråb, hvis de klæder sig tydeligt samisk, og ifølge forskere oplever samer også at blive diskrimineret i forbindelse med jobsøgning.

Både Sverige og Norge har taget afstand fra den tidligere assimileringspoliti, men ifølge 49-årige Per Erik Mudenia er der stadig spor af manglende forståelse og anerkendelse af fortidens synder. Han er næstformand for det samiske parti Árja og har oplevet, hvordan mange i hans forældres generation mistede det samiske sprog, og at de samiske traditioner blev udvandet.

”Særligt i kystområderne, hvor samer var en lille minoritet, gik sproget tabt, og man fik at vide, at man ikke var lige så meget værd som en almindelig nordmand. Folk tog et ekstra norsk efternavn for ikke at blive siet fra til jobsamtaler. De problemer er heldigvis meget mindre i dag, hvor den samiske kultur er på vej frem,” siger han.

For at få anerkendt, hvor grelt det stod til, har partiet Árja været hoveddrivkraft bag den kommission, der skal undersøge assimileringspolitikken over for samerne og også kvenerne, der udvandrede fra Finland. Et lignende ønske er også til debat i Sverige, hvor det ifølge samerne i vid udstrækning var kirken, der som ansvarlig for skolerne stod for svigtet. Her ønsker samerne, at kirken i større grad tager afstand fra den tid, hvor de blev tvunget til at lære svensk og forlade deres samiske religion.

”Det er vigtigt, at historien kommer frem, så den aldrig gentager sig. For os har den periode også haft en række følgevirkninger, fordi vores kultur i 100 år er blevet hindret i at udvikle sig. Vi har tabt meget på, at samisk identitet blev holdt nede, og det betyder, at vi stadig har behov for større forståelse og støtte,” siger Per Erik Mudenia.

I mange år var det ulovligt for samer at eje jord i Norge, men også i dag er der en række punkter i lovgivningen, som samerne gerne vil lave om på. Derfor mener mange, at det både for fortidens og nutidens samer er vigtigt at få en gennemgribende undersøgelse af, hvor slem undertrykkelsen har været. Og at det også kan hjælpe til at sætte fokus på samernes sag.

”Vi har stadig meget svært ved at få tilladelse til at bygge gammer (jord- eller tørvehytter), der kan holde varmen om vinteren, når vi skal ud og hente materialer i naturen. Der er ingen tvivl om, at det går os bedre, men jeg mener stadig, at der er lang vej endnu, og at man kan gøre mere,” siger Per Erik Mudenia.