Offentligheden har de seneste dage fået et stadigt mere detaljeret billede af den mand, der om eftermiddagen den 7. april kørte en stjålet lastbil ind i en folkemængde ved et indkøbscenter i hjertet af Stockholm:
Den nu terrorsigtede, varetægtsfængslede mand er 39 år og fra Usbekistan. Han udtrykte sympati for terrororganisationen Islamisk Stat. Og så stod han til udvisning af Sverige, efter at han sidste år fik afslag på sin asylansøgning.
Dermed personificerer han et af Sveriges største integrationsproblemer, siger Paulina Neuding, der er jurist, samfundsdebattør og kommentator ved Svenska Dagbladet og Göteborgs-Posten, hvor hun især skriver om spørgsmål om indvandring, integration og menneskerettigheder.
”Ét er, at vi har brug for at begrænse indvandringen. Det svenske samfund kan ikke holde til presset, og indvandringen er i dag i højere grad et udtryk for et elitært projekt end generel svensk velvilje. Noget andet er, at vi har brug for at få afviste asylansøgere til at forlade landet. Det er meget åbenlyst, at situationen med afviste asylansøgere, der bliver boende i Sverige, ikke er holdbar. Dette angreb tvinger os til at være realistiske,” siger hun og påpeger, at svenskerne stod foran samme problemstilling for to år siden efter det såkaldte Ikea-mord, hvor en afvist asylansøger fra Eritrea stak en kvinde og hendes søn ihjel i et Ikea-varehus i den svenske by Västerås.
Fredagens terrorangreb har fået debatten om de såkaldte dokumentløse flygtninge til igen at blusse op. Det anslås, at flere end 12.000 afviste asylansøgere lever i Sverige uden papirer. De bliver boende i det, Paulina Neuding kalder et ”gråt samfund”, hvor de har adgang til boliger og til at sende deres børn i skole, siger hun.
”Vi ved ikke præcist, hvor mange tusinde mennesker, der lever i Sverige på samme vilkår som den mand, der begik terrorangrebet. Men det tragiske angreb tvinger os til at forholde os til dem og deres situation. Jeg håber, at vi vil være realistiske, og jeg tror, at det er meget sandsynligt, at det vil føre til konkret politisk handling,” siger hun.
Efter angrebet fastslog Sveriges statsminister Stefan Löfven, at Sverige må gøre en større indsats for, at afviste asylansøgere bliver sendt ud af landet. Den svenske regering har sendt et signal om, at den er klar til at diskutere løsningsmuligheder, som den ikke var villig til at diskutere for bare et år siden, mener Paulina Neuding.
”Hvis du for fem år siden foreslog, at illegale indvandrere ikke skulle have tilladelse til at opholde sig i Sverige, eller at politiet skulle forsøge at finde og hjemsende dem, ville der være blevet sat spørgsmålstegn ved, om du var et ordentligt menneske. Det var enormt kontroversielt,” siger hun.
Men da Sverige i november 2015 i kølvandet på den store flygtningetilstrømning fra Syrien skærpede sin indvandringspolitik, ændrede det ifølge Paulina Neuding også holdningskorridoren, som er det svenske udtryk for den margin, inden for hvilken synspunkter anses for at være politisk korrekte. Emner, der tidligere havde været tabuiserede såsom at skære i flygtninges ydelser eller begrænse retten til familiesammenføring, blev pludselig realiseret i form af konkrete politiske tiltag fra den rødgrønne mindretalsregerings side.
”Siden Donald Trumps kommentarer om et ikke-eksisterende terrorangreb i Sverige er det dog de seneste måneder igen blevet sværere at italesætte integrationsproblemerne. Det negative, man måtte have at sige om svensk indvandringspolitik, kunne potentielt skade Sverige udadtil,” siger Paulina Neuding som forklaring på, at der igen blev lagt låg på integrationsdebatten.
Men hvordan skal politiet og offentlige myndigheder løse problemer, når svenskerne end ikke ønsker at italesætte dem, spørger samfundsdebattøren og fastslår, at den svenske værdidebat står ved en skillevej efter terrorangrebet.
”Som jeg ser det, kan det gå en af to veje. Enten kan debatten blive endnu mere undertrykkende og restriktiv – og holdningskorridoren blive radikaliseret yderligere. Eller det kan åbne debatten for emner, som er helt afgørende for det svenske samfund at forholde sig til,” siger hun og fortsætter:
”Jeg synes, det er ret tydeligt, at situationen med indvandringen i dag ikke er holdbar. Ikke i forhold til kriminalitet, politisk stabilitet, segregation og ghettodannelser af områder, der er afskårede og har en marginalt højere grad af kriminalitet.”
Samtidig splitter indvandringen det svenske samfund ad, advarer Paulina Neuding. Særligt i dag, hvor hovedparten af den svenske befolkning ikke længere er positivt stemt over for det store antal af indvandrere.
”Der vil forhåbentlig komme en fornyet debat. Og forhåbentlig vil det også afføde, at den svenske regering lytter, når befolkningen udtrykker skepsis,” siger hun.