Samuel Paty er blevet Frankrigs symbol på ytringsfrihed

Frankrig mindes historielæreren, som fik halsen skåret over for at have vist eleverne Charlie Hebdos Muhammedtegninger

Et år efter drabet er Samuel Paty blevet et symbol på spændingerne omkring religion og ytringsfrihed i de franske skole
Et år efter drabet er Samuel Paty blevet et symbol på spændingerne omkring religion og ytringsfrihed i de franske skole.

Hvordan mindes man en historielærer, der fik hovedet skåret af, fordi han ville diskutere ytringsfrihed med sine elever?

I Conflans Sainte Honorine nær Paris, hvor Samuel Paty underviste på Bois d’Aulne-skolen, organiserede bystyret i lørdags en mindemarch på årsdagen for terrordrabet på den 47-årige lærer den 16. oktober sidste år. Et mindesmærke af form som en bog skal symbolisere tankefriheden, som Samuel Paty blev dræbt for at forsvare.

I fredags holdt skolen, ligesom alle andre skoler landet over, et minuts stilhed under en mindehøjtidelighed for læreren, der blev dræbt af syv knivstik få skridt fra sin skole fordi han havde vist sine elever nogle af den satiriske ugeavis Charlie Hebdos Muhammedtegninger i en time om ytringsfrihed.

Skolen bliver ikke omdøbt og opkaldt efter historielæreren, som en underskriftindsamling har foreslået.

Elever på skolen er stadig dybt traumatiserede af at have set de billeder af deres lærers afhuggede hoved, som gerningsmanden, en 18-årig russiskfødt tjetjener, Abdoullakh Anzorov, lagde ud på Snapchat lige efter drabet, inden han blev skudt af politiet under flugten.

Men ”vi fortsætter din kamp”, som præsident Emmanuel Macron sagde i en videotale efter at have taget imod Samuel Patys familie i Elysée-palæet.

Et år efter drabet er Samuel Paty blevet et symbol på spændingerne omkring religion og ytringsfrihed i de franske skoler, og herunder om det særlige franske verdslighedsprincip om religiøs neutralitet.

Det, som oprindeligt skulle sikre en religiøst neutral undervisning, har fået status af en demokratisk værdi, som eleverne skal undervises i for at bekæmpe radikalisering. Og det har bragt lærerne i første linje, især efter at ytringsfrihed og religiøse karikaturtegninger er blevet en del af læseplanerne som følge af terrorangrebet mod Charlie Hebdo, der kostede 12 mennesker livet i januar 2016.

En del af eleverne kræver, at undervisningen respekterer deres religiøse anskuelser, og under skolernes mindehøjtideligheder for Samuel Paty i fredags blev der registreret 98 tilfælde modstand mod at deltage.

Men også spørgsmål som Algierkrigen og det armenske folkedrab er følsomme emner, siger de franske historielærere i en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Ifop, der også viser, at en ud af ti lærere er blevet mere tilbageholdende med at undervise i de følsomme emner end før terrordrabet på Samuel Paty.

Og ifølge en tidligere Ifop-undersøgelse har hver anden franske lærer udøvet en form for selvcensur for at undgå problemer i klassen.

David Di Nota er politolog og har netop udgivet en bog om terrordrabet på den franske historielærer. Han mener, at de franske skolemyndigheder ikke bakker lærerne tilstrækkeligt op trods kampagner i skolerne om verdslighedsprincippet og øget uddannelse, der skal ruste lærerne til at tage de vanskelige diskussioner.

”Der er en form for fejhed i skolevæsenet, som hellere vil dysse sagerne ned. Det var også den umiddelbare reaktion fra skoleledelsen, som tvang Samuel Paty til at beklage over for den familie, der protesterede over brugen af Muhammedtegningerne i undervisningen,” siger David Di Nota.

Et år senere er 16 personer blevet anholdt og sigtet for meddelagtighed i historielærerens blodige død. Ingen af dem holdt mordvåbnet. Men alle var ifølge anklagemyndigheden et tandhjul i den dødbringende mekanik, der blev sat i bevægelse af en ung pige i Samuel Patys klasse og hendes radikaliserede far.

Elevens hadekampagne på de sociale medier tiltrak en kendt skikkelse i kampen mod islamofobi, Abdelhakim Sefrioui, som piskede stemningen yderligere op og opfordrede den unge pige og hendes far til at melde Samuel Paty til politiet for at have vist klassen pornografiske billeder.

Blandt de tiltalte er også Priscilla M, en 33-årig konvertit til islam, som sad i byen Nîmes i Sydfrankrig flere hundrede kilometer fra Conflans Saint Honorine og på Twitter opildnede til at hævne profeten. Og der er de fem mindreårige skoleelever, som udpegede Samuel Paty for gerningsmanden foran skolen.

”Samuel Paty blev offer for det, som den franske terror- og islamekspert Gilles Kepel har benævnt ’stemningsjihad’,” analyserer David Di Nota.

”Han blev dræbt af en kunstigt oppisket kampagne med beskyldninger om islamofobi og racisme, der i første omgang cirkulerede blandt skolens elever på de sociale medier. Det er værd at bemærke, at flere muslimske forældre på skolen nægtede at følge opfordringerne til at protestere mod læreren. Men kampagnen blev næret, indtil en tilfældig, ukendt person gjorde sig selv til et terrorvåben,” siger David Di Nota.