Hvad går forhandlingerne i Wien ud på?
Formålet med de indirekte, EU-ledede forhandlinger er at aftale en handlingsplan for, hvordan både Iran og USA kan begynde at overholde betingelserne i atomaftalen fra 2015. Aftalen blev indgået af seks stormagter anført af USA og underskrevet af daværende præsident Barack Obama, men i 2018 trak hans efterfølger, Donald Trump, USA fra aftalen og genindførte sanktioner mod Iran. De øvrige parter i aftalen har siden forsøgt at holde den i live, men efter USA’s exit er også Iran gradvist bakket ud.
Hvad går atomaftalen ud på?
Aftalen pålægger Irans atomprogram begrænsninger til gengæld for ophævelsen af økonomiske sanktioner mod præstestyret. Den primære målsætning er at sikre, at Iran ikke kan tilegne sig en atombombe hurtigere, end USA og dets allierede kan nå at standse en sådan bestræbelse.
Hvorfor er aftalen vigtig?
Atomaftalen er blevet kaldt den vigtigste våbenkontrolaftale i nyere tid. Nære amerikanske allierede såsom Israel og Saudi-Arabien betragter Iran som en eksistentiel trussel, og et atomvåbenbevæbnet Iran kan destabilisere en i forvejen sprængfarlig region og få alvorlige konsekvenser for den globale sikkerhed. Iran hævder, at atomprogrammet har et fredeligt formål, men landet er i løbet af de seneste år kommet tæt på at kunne fremstille tilstrækkeligt med beriget uran til at fremstille en atombombe. Ifølge amerikanske vurderinger kan tidshorisonten lige nu være helt ned til tre måneder.
Hvad siger parterne selv?
USA’s nuværende præsident, Joe Biden, har lovet at vende tilbage til aftalen på den betingelse, at Iran først begynder at leve op til forpligtelserne i aftalen igen. Iran har meldt ud, at USA skal tage det første skridt og ophæve sanktionerne mod landet i ét hug.
Hvad er de største knaster?
USA og Iran nærer dyb mistillid til hinanden, og i begge lande er der betydelig folkelig og politisk modstand mod atomaftalen. Samtidig er der et tidspres. Der er præsidentvalg i Iran i juni, og hvis den konservative fløj løber med sejren, kan det blive endnu vanskeligere at nå til enighed om en aftale. Dertil kommer, at Biden-regeringen og USA’s kongres næppe vil gå med til iranske krav om at hæve alle de cirka 1600 økonomiske sanktioner indført af Trump-regeringen mod Iran. Nogle af disse sanktioner er nemlig ikke motiveret af Irans atomaktiviteter, men snarere af Irans krænkelser af menneskerettighederne og forbindelser til terrorgrupper.
Hvad er udsigterne til succes?
Forhandlingerne i Wien er første skridt i en lang proces. Både Biden-regeringen og det økonomisk hårdt pressede Iran har en stor interesse i at genoplive atomaftalen, og repræsentanter for begge lande udtrykte optimisme efter den første dag med forhandlinger i tirsdags. Men forhandlingerne, der fortsætter i morgen, ventes at blive særdeles vanskelige, og der er ingen garantier for, at parterne når til enighed.