Sanktioner mod Rusland er symbolpolitik

EU lægger an til yderligere sanktioner mod Rusland i lyset af nye krigshandlinger i Ukraine. Reaktionen er forudsigelig og gavner ikke, lyder det fra eksperter, der mener, at Vesten er fanget i en ond spiral, som både skader forhandlingerne og den europæiske økonomi

Begravelse i går i havnebyen Mariupol i Østukraine. Krigen har foreløbig kostet omkring 5000 mennesker livet. -
Begravelse i går i havnebyen Mariupol i Østukraine. Krigen har foreløbig kostet omkring 5000 mennesker livet. - . Foto: ANATOLII /AFP.

Mens de væbnede kampe forværres i det østlige Ukraine, rasler EU - ikke med sablerne men med pengekassen.

I går fordømte unionens 28 medlemslande i en fælles erklæring weekendens drab på civile i den ukrainske havneby Mariupol. Fordømmelsen følges op med truslen om yderligere stramninger af de økonomiske sanktioner mod Rusland på grund af landets ”fortsatte og voksende støtte til separatisterne, hvilket understreger Ruslands ansvar”, som det hedder i erklæringen.

EU-landenes udenrigsministre samles i morgen for at diskutere rammerne for yderligere sanktioner. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) forventer, at man her ”uden store uenigheder” vil kunne sætte flere navne og virksomheder på EU's sanktionsliste.

Men Vestens reaktion på udviklingen i Ukraine er forudsigelig, irrationel og dyrekøbt, mener eksperter i internationale forhold.

”Det er gået hen og blevet en automatisk reaktion, der fremstår uigennemtænkt. Det er symbolpolitik uden et klart strategisk mål,” siger Ole Wæver, professor i international politik og leder af Center for Løsning af Internationale Konflikter ved Københavns Universitet.

”Vesten er på en måde fanget i en ond spiral, hvor man overbeviser sig selv om, at sanktioner er det rigtige. Men de er ikke gratis. Nogle af de afbrudte politiske og økonomiske samarbejdsaftaler var der af en god grund. Og hvis pressionen ikke virker, skaber man problemer for sig selv,” siger Ole Wæver.

Han peger på, at Europa klarer sig økonomisk dårligt i øjeblikket, blandt andet på grund af sanktionerne.

Søren Riishøj, Østeuropa-ekspert og lektor emeritus ved Syddansk Universitet, henviser til, at Vesten ud over at ramme sig selv samtidig hælder milliarder af kroner i konflikten. Sidste år blev det til en hjælpepakke på omkring 100 milliarder kroner til Ukraine, og en næsten lige så stor pakke er nu igen på vej til det krigsramte land.

”Foreløbig ser sanktionerne ikke ud til at rokke Moskva i særlig grad, og det er Europa, der står tilbage med regningen,” siger han.

Den et år lange krig i Ukraine har foreløbig kostet omkring 5000 mennesker livet, og over en million er drevet på flugt fra den østlige region.

Økonomiske sanktioner har tidligere virket mod lande som Iran og Libyen. Men i disse tilfælde har der været en strategisk analyse og et klart mål om at standse udvikling af atomkraft-programmer, påpeger Ole Wæver.

”Ukraine-konflikten er anderledes, fordi der hele tiden sker noget, der gør det svært at afvikle sanktioner igen. Og der er ingen udsigt til, at der kommer nogen væsentlig politisk aftale,” vurderer professoren.

De to forskere er overbevist om, at vejen til fred i Ukraine hverken kommer med sanktioner eller militær indgriben. De handelsmæssige relationer mellem Vesten og Rusland er for vigtige til, at Vesten ønsker at presse Rusland ud på fallittens rand.

”Det mest oplagte er at samle parterne i Wien og følge det østrigske forslag om at gøre Ukraine neutralt i en periode og acceptere en form for regionalt selvstyre i Østukraine. Man udskyder problemet med Krim-halvøen og afvæbner militserne på begge sider. Det handler om at give Rusland en legitim position til at komme med indrømmelser,” siger Søren Riishøj.

EU indførte sanktioner mod Rusland i marts sidste år, efter at landet annekterede Krim-halvøen fra Ukraine. Sanktionerne er siden blevet strammet flere gange. Hver sanktionsrunde løber et år og skal evalueres i løbet af foråret og sommeren.