SAS-reklame forarger også i Norge og Sverige: Taler ind i tidens identitetspolitiske kløfter

I Sverige langer Kristendemokraterne ud efter ”ignorant” SAS-reklame, mens norsk sociolog taler om ”selvdestruktivt kultursyn”. Debatten om flyselskabets reklame kommer af tidens tilspidsede værdikamp mellem globalister og nationalister, vurderer ekspert

På sociale medier blev SAS' reklame kaldt både ”anti-skandinavisk”, ”racistisk” og ”et selvmål”.
På sociale medier blev SAS' reklame kaldt både ”anti-skandinavisk”, ”racistisk” og ”et selvmål”. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

At rejse er at leve, men at reklamere for at rejse, det er straks værre.

I hvert fald vakte det voldsom furore, da flyselskabet SAS i den forgangne uge lancerede en ny reklamefilm, der ifølge kritikerne reducerede det såkaldt særligt skandinaviske til det rene ingenting.

På sociale medier blev flyselskabets kampagne kaldt både ”anti-skandinavisk”, ”racistisk” og ”et selvmål”, men parallelt med forargelsen var der også dem, der spurgte, om indbyggerne i Danmark på rekordtid var blevet særligt krænkelsesparate? Det er dog langtfra tilfældet, vurderer adjunkt David Delfs Erbo Andersen, som forsker i skandinavisk kultur på Aarhus Universitet. Også i Sverige og Norge har reklamefilmen sat gang i en ophedet debat – og det kan der være en ganske god forklaring på:

”SAS’ reklamefilm spejler den identitetspolitiske kamp, der kæmpes overalt i Vesten i disse år. På den ene side står globalisterne, der ikke føler sig bundet til et bestemt sted eller en bestemt kultur. På den anden side har du dem, der oplever et fællesskab og en samhørighed omkring det nationale eller regionale. Tendensen er nok, at de første trækker på skuldrene over denne reklame, mens de andre oplever den som et angreb på deres identitet – uanset hvor i Skandinavien de befinder sig,” siger han.

”Debatten ligger i forlængelse af Brexit, valget af Donald Trump og spørgsmålet om EU’s fremtid. Det er samme grundlæggende værdikamp, og derfor deler reklamen også befolkningerne efter samme identitetspolitiske akse i hele Skandinavien.”

Den vurdering er sociolog og kommentator hos den norske avis Aftenposten, Kjetil Rolness, enig i. SAS’ reklame kan nemlig let opfattes som nedladende og ”en afstandtagen fra egen kultur”, vurderer han.

”Det handler ikke kun om, at SAS og reklamebureauet har overvurderet udbredelsen af de politisk korrekte holdninger, der ligger bag filmens selvudslettende kultursyn. Det handler især om, at de har undervurderet, hvor mange mennesker der fortsat knytter deres identitet op på nation og fædreland. Mange har ikke nødvendigvis en klar forestilling om, hvad som er dansk, svensk eller norsk kultur, men de reagerer stærkt, når nogen hævder, at det ikke findes eller er kopieret fra udlandet,” siger Kjetil Rolness.

Også i Sverige har reklamen sat gang i debatten. På det sociale medie Twitter ironiserede teolog og debattør Ann Heberlein over, ”at der fortsat findes reklamefolk, der tror, man kan sælge ting på budskabet om, at der ikke findes noget egentlig svensk. I er 10 år for sent på den”. Også blandt de svenske politikere følte flere sig ligeledes kaldet til at kommentere flyselskabets kampagne. En af dem var Kristendemokraternes leder, Ebba Busch Thor, der i et opslag på Facebook kaldte reklamen ”ignorant” og ”destruktiv”.

”Hvad hvis SAS i stedet havde fremhævet det særligt nordiske i stedet for at hævde, at det ikke findes? De nordiske lande er førende på en bred vifte af områder. Teknologisk innovation. Ligestilling. Børns rettigheder. Miljø. Dyrebeskyttelse. Natur”, skriver partilederen, der understreger, at det er berigende at rejse ud i verden og få inspiration.

Hun køber bare ikke præmissen om, at de skandinaviske lande ikke har noget at tilbyde i sig selv. For hvorfor skulle så mange mennesker ellers søge hertil?, som hun retorisk spørger.

”Det er vigtigt, at vi har et samfund og et fællesskab, man kan blive en del af. Hvis de mennesker, der kommer hertil, skal integreres, skal der være noget, de kan integreres i. At der ikke skulle eksistere et sådant fællesskab, som SAS-reklamen forsøger at fortælle, det har længe været en udbredt holdning mange steder. Men dem, der hævder, at hjemme er fint, men ude bedst, dem lærer jeg aldrig at forstå. Vores hjemlande er ikke irrelevante, de er noget, vi skal være stolte af.”