Det bliver ikke pænt. Inden for overskuelig fremtid vil Saudi-Arabiens kronprins og de facto leder, Muhammed bin Salmans, navn igen skabe overskrifter i internationale medier.
Det vil ske, når den nye amerikanske præsident, Joe Bidens, administration offentliggør de klassificerede efterretningsdokumenter i sagen om drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi. Han blev myrdet af saudiarabiske agenter på kongedømmets konsulat i den tyrkiske by Istanbul i oktober 2018. I modsætning til Donald Trump, der ikke lod USA’s alliance med Saudi-Arabien påvirke af drabssagen, og som også undlod at offentliggøre de efterretningsdokumenter, der menes at pege på Muhammed bin Salman som hovedansvarlig for drabet på den regimekritiske journalist, har den nye amerikanske direktør for efteretningstjenesten NSA, Avril Haines, allerede sagt, at man vil offentliggøre de hemmelige dokumenter.
For det forhold, som USA havde til Saudi-Arabien under Donald Trump, eksisterer ikke længere.
”Det er ikke en god sag for saudierne,” siger den israelske mellemøstanalytiker Shimrit Meir, der er grundlægger af det arabisksprogede nyhedsmedie al-Masdar.
”Hvis jeg var saudier, ville jeg være bekymret. For offentliggørelsen af Khashoggi-dokumenterne skal ses som et signal på, hvordan den nye amerikanske administration anskuer Saudi-Arabien,” siger hun og tilføjer:
”Under Trump kunne Saudi-Arabien ikke gøre noget som helst forkert. Sådan ser Biden ikke på kongedømmet.”
I valgkampen sidste år løftede Joe Biden flere gange sløret for sit syn på Saudi-Arabien, og sagde ifølge dagbladet The Guardian blandt andet, at Saudi-Arabien er en ”pariah-stat”.
”Joe Biden har et helt andet syn på Saudi-Arabien end Trump. I Bidens verden er The New York Times og Washington Post – aviserne, der fører en hård og meget kritisk tone mod Saudi-Arabien – ikke fake news,” siger Shimrit Meir.
Hun anser sagen om Khashoggi som en slags prøve for, hvordan Biden vil være som præsident. I hvert fald når det gælder Saudi-Arabien.
Mens Khashoggi-sagen vil være med til at skade Muhammed bin Salmans omdømme, er det ikke den eneste sag, der har potentiale til at forværre forholdet mellem USA og Saudi-Arabien.
Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, nævner, at krigen i Yemen også vil blive håndteret anderledes under Joe Biden.
”Under Trump ville den amerikanske kongres have sat en stopper for USA’s våbensalg til Saudi-Arabien, fordi disse våben, som Biden selv sagde under valgkampen, bliver brugt til at dræbe børn i Yemen, til krigsforbrydelser,” siger Lars Erslev Andersen.
Men Donald Trump fik blokeret for Kongressens tiltag, og den amerikanske støtte fortsatte. Krigen i Yemen har siden 2014 på det større regionale plan udviklet sig til at være en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og Iran, hvor sidstnævnte støtter den yemenitiske Houthi-bevægelse mod den saudiskstøttede regering.
”Det forventes, at noget af det første, Joe Biden vil gøre, er at være imødekommende over for Kongressen, hvad angår våbensalg til Saudi-Arabien,” siger Lars Erslev Andersen.
Mens den saudiske kronprins, som også er kongedømmets forsvarsminister, havde næsten 100 procent opbakning under Donald Trump, vil det se anderledes ud under Biden.
”Muhammed bin Salman vil blive mødt med skrappe krav fra Biden,” siger Lars Erslev Andersen og giver et bud på, hvordan den amerikanske retorik over for Saudi-Arabien vil folde sig ud.
”Biden kan gøre det på en elegant måde ved at sige; ’vi kan desværre ikke sælge våben, hvis I bruger dem i Yemen’. Og herefter kan USA stoppe sin logistiske støtte og lukke for strømmen af de efterretninger, man deler med Saudi-Arabien. Det bliver et problem for Muhammed bin Salman. Krigen i Yemen er i forvejen et mareridt for ham, og det ser ikke godt ud,” siger Lars Erslev Andersen.
Trods militær overlegenhed har Saudi-Arabien ikke formået at sejre i Yemen. Krigen er blevet et langvarigt blodbad, hvor den internationale kritik af kongedømmets rolle er stigende. Hvis USA ikke længere vil holde hånden over Saudi-Arabien, bliver det endnu en udfordring for styret i Riyadh.
Tidligere på måneden afsluttede Saudi-Arabien den krise med Qatar, der har varet siden juni 2017, da saudierne afbrød deres forbindelser til den lille golfstat. Et skridt, der tolkes som Muhammed bin Salmans forsøg på at sende positive signaler til Joe Biden. Et forsøg på at fremstå som en ansvarlig statsmand.
Siden Bidens valgsejr har saudiarabiske medier forsøgt at nedtone skellet mellem Saudi-Arabien og den nye amerikanske regering. Dagbladet al-Riyadh beskylder i lederspalterne ”misledende medier” og kræfter, der forsøger at ”ramme kongeriget” for at stå bag teorien om, at Saudi-Arabien og USA går en anstrengt tid i møde.
Et af disse ”misledende medier” er Washington Post, hvor Jamal Khashoggi arbejdede, da han blev myrdet. På denne avis mener man, at forholdet mellem USA og Saudi-Arabien først bør normaliseres, når en række krav er opfyldt fra saudisk side.
”Biden-administrationen bør undgå at normalisere forbindelserne, indtil alle kvindelige rettighedsaktivister og andre politiske fanger løslades, indtil bombningen af Yemen ophører, og indtil der tildeles fuld ansvarlighed for Khashoggi-mordet – herunder til kronprinsen,” skriver Washington Post i en af sine ledere i denne måned.
x