For 15-20 år siden var det næsten ikke til at sparke sig frem for håbefulde egyptiske mavedanserinder i Kairo. Klubber og turistbuler havde deres egne faste mavedanserinder, og den sene aftentime med forførende orientalsk dans var en lige så obligatorisk del af hovedstadens natlige kulturliv som de varme brune bønner var af gennemsnitsegypterens morgenmåltid.
De brune bønner er stadig populære. Men mavedanserinderne er enten forsvundet, eller også hedder de Maria, Joana eller Hilda og kommer fra vestlige lande, hvor den stolte egyptiske tradition i dag er et modefænomen. Egyptens egne mavedanserinder er i løbet af de seneste 10 år blevet trængt ud på sidelinjen på grund af tiltagende saudiarabisk indflydelse i det egyptiske kulturliv.
Dina, der omtales som den sidste ægte egyptiske mavedanserinde optræder stadig, men skal finde sig i hyppig kritik fra religiøse kredse. For nylig optrådte hun ved afslutningsfesten på et universitet. En optræden, der bragte følelserne i kog hos de lokale islamister fra Det Muslimske Broderskab. En af deres advokater lagde siden sag an mod både hende og undervisningsministeren, fordi de mente, at det var upassende at lade en mavedanser optræde foran studerende.
Alle elsker mavedans, men de fleste ønsker ikke længere, at blive forbundet med den egyptiske tradition. Det er årsagen til, at jeg er en af de eneste egyptiske mavedanserinder, siger Dina.
Det samlede antal mavedanserinder er stærkt faldende, og dem, der er tilbage, er fortrinsvis fra den kristne del af verden. Logikken er, at hvis der endelig skal danses mavedans, så er det ikke en muslimsk kvinde, der gør det, men i stedet en kristen vesterlænding. I takt med, at religion spiller en stadig større rolle i den egyptiske hverdag, opfattes mavedanserinder i stigende grad som strippere og endda prostituerede. Med vesterlændinge som dansere undgår muslimske kvinder nu at blive stemplet som prostituerede.
Ifølge Dina skal den udvikling ses i lyset af den stigende saudiarabiske indflydelse på det egyptiske kulturliv og den konservative islamiske bølge, der skyller ind over Egypten fra nabolandet Saudi-Arabien på den anden side af Det Røde Hav.
Samtidig med, at biografer og koncerter er forbudte i Saudi-Arabien har saudiske firmaer købt store dele af den egyptiske film- og musikindustri.
Det betyder, at det nu er saudiarabiske mænd, der sætter grænserne i mange af de film og sange, der produceres i Egypten. For filmbranchen betyder det, at det i stigende grad bliver sværere at se en mand og en kvinde optræde i samme scene. I Saudi-Arabien er det strafbart for et ugift par at opholde sig sammen alene, og derfor bliver den slags heller ikke længere vist i de egyptiske film, der er blevet til med økonomisk hjælp fra rige saudiarabere. På musikfronten betyder det, at mange af de mest populære sangere fra Egypten tvinges til at synge med såkaldt Golf-accent i stedet for den traditionelle egyptiske accent.
Dina betegner den udvikling som et folkemord mod egyptisk kultur
Khaled Montasser, en journalist fra dagbladet Sawt al Ummah (nationens stemme) kritiserer også den stigende saudiske indflydelse.
Saudierne forsøger at saudificere den egyptiske sjæl og det egyptiske samfund. De forsøger at påtvinge os deres normer og på den måde skabe en renset filmindustri skriver han.
Andre mener den saudiske indflydelse er et direkte resultat af mange års magtkamp mellem Saudi-Arabien og Egypten, hvor Saudi-Arabien er misundelig over Egyptens førende rolle i den arabiske verden.
I stedet for selv at tage den førende rolle forsøger Saudi-Arabien gradvist at ændre Egypten. Blandt andet ved at producere film, der omtaler Egypten meget negativt, siger filminstruktøren Mohammed Mustafa til ABC News.
Men den saudi-arabiske indflydelse på det egyptiske samfund finder også sted andre steder end ved de saudiske investeringer i filmindustri, popbranchen og ved moskébyggerier i Egypten.
Flere millioner egyptere arbejder som midlertidige gæstearbejdere i Saudi-Arabien. Undersøgelser viser, at når de vender tilbage til Egypten tager mange af dem saudiarabiske normer med sig i kufferten. Især hvad angår deres syn på islam.
Mens Det Muslimske Broderskab er den toneangivende faktor i Egypten er den strenge wahhabi-tolkning af islam den førende i Saudi-Arabien. Og den vinder nu frem blandt egypterne. Både Osama bin Ladens ideologiske leder, Ayman al Zawahiri, og 11. september-planlæggeren, Mohammed Atta lod sig inspirere af den saudi-arabiske wahhabi-islam. Det har gjort wahhabi-islam populært blandt nogle egyptere, men hovedårsagen til egypternes stigende tilknytning til wahhabi-islam er den grundlæggende tro på, at Saudi-Arabien er et rigt land, fordi det er rettroende. Sagt anderledes mener mange egyptere, at Allah favoriserer Saudi-Arabien frem for Egypten, fordi førstnævnte har et mere ortodokst syn på islam.
På den egyptiske gade kan den saudiarabiske indflydelse ses på et stigende antal egyptiske kvinder, der lader sig tildække af den såkaldte neqab, et slør, der dækker hele ansigtet og kun har en åbning ved øjnene.