Prøv avisen

Saudi-Arabiens svære kinddans med Vesten

Der er et stigende pres fra befolkningen i Saudi-Arabien for både økonomiske og liberale reformer. Her ses netop afdøde kong Abdullah

Vestens kritik af halshugninger i Saudi-Arabien er blot det seneste problem for den rige olienation. En afgørende udfordring er unge saudieres ønske om mere frihed

Et af Mellemøstens store diplomatiske dilemmaer er de seneste dage blevet ma-let tydeligt frem, efter at billeder af offentlige hals-hugninger og stokkeprygl af fanger i Saudi-Arabien har skabt fordømmelser i vestlige medier.

Dilemmaet er lige så klart, som det er kompliceret: På den ene side er Saudi-Arabien en af Vestens vigtigste allierede i Mellemøsten i kampen mod ekstreme jihadister såsom Islamisk Stat. Saudi-Arabien er blandt andet med i koalitionen af lande, ledet af USA, der bomber i Irak. På den anden side er Saudi-Arabien et af de lande i verden, der har den strengeste fortolkning af islams sharia-lovgivning, og landet bliver nu i Vesten beskyldt for at være næsten lige så rabiat i dets metoder som Islamisk Stat.

Det er en problemstilling, der har udfordret det vestlige diplomati i årevis. For der er intet nyt i, at Saudi-Arabien halshugger fanger offentligt, forklarer Joshua Teitelbaum, professor ved Bar-Ilan Universitet i Israel.

For Saudi-Arabien virker dilemmaet dog patetisk, da de ser sammenligningen med Islamisk Stat som ubegrundet, siger han:

”Saudi-Arabien repræsenterer i deres egne øjne en helt anden og langt mindre ekstrem form for islam. Den er måske ikke accepteret i Vesten, men saudierne vil sige, at straffemetoderne er autoriseret af islam og gode for samfundet,” siger professoren om den særlige wahabistiske udlægning af islam, der danner grundlaget for den saudiske nation.

Det diplomatiske dilemma med samarbejdet med Vesten ser betydeligt anderledes ud gennem saudiske briller. Her er spørgsmålet snarere, hvordan man kan samarbejde med vestlige lande om at bekæmpe militante jihadister, når jihadisternes fremmarch i høj grad er et resultat af Vestens fejlslagne politik og krige i regionen.

”Saudi-Arabiens kritik af Vesten er markant,” siger Joshua Teitelbaum.

Selvom Saudi-Arabien er allieret med Vesten, har landet i årevis været dybt skuffet over den politik, Vesten har ført. Især er tiltroen til den amerikanske Obama-administration så godt som forsvundet.

Grundlæggende handler det om, at Saudi-Arabiens langvarige position som den vigtige sunnimuslimske stormagt i Mellemøsten er truet af, at en alliance af shiamuslimske lande med Iran i spidsen vinder stadig mere indflydelse. Det er en udvikling, Saudi-Arabien især giver Vesten skylden for.

Først invaderede vestlige lande Irak og erstattede den sunnimuslimske leder Saddam Hussein med et shia-domineret styre med tætte forbindelser til Iran. Dernæst har vestlige lande forsømt at træde i karakter og fjerne Syriens præsident Bashar al-Assad, der også er en del af den shiamuslimske alliance.

Og måske vigtigst af alt er Saudi-Arabien dybt frustreret over, at forbindelsen mellem de to tidligere ærkefjender USA og Iran er ved at blive varmere.

”Styret mener, at Vesten har omringet Saudi-Arabien med shiamuslimske fanatikere. Især skaber et muligt iransk atomprogram stor bekymring,” siger Joshua Teitelbaum.

Men det er ikke kun Vesten, der får panderynkerne frem hos den saudiske kongefamilie. Udfordringerne nærmest hober sig op for den olierige nation.

”Det er ikke ligefrem nemme tider for Saudi-Arabien,” lød det konkluderende i en analyse i magasinet The Economist tidligere på måneden.

Landet kæmper for at bevare sin førerposition på det pressede globale oliemarked. Arbejdsløsheden er et reelt problem, og der er et stigende pres fra befolkningen for både økonomiske og liberale reformer i et land, der er så konservativt, at kvinder stadig ikke har lov at køre bil.

Samtidig vokser terrortruslen fra jihadistiske grupper i nabolande som Irak og Yemen.

Oven i hatten kommer, at landet skal igennem et tronfølgeskifte, efter den 90-årige kong Abdullah døde natten til fredag efter at have været indlagt i flere uger med lungebetændelse.

Det bliver Abdullahs bror, den 78-årige kronprins Salman, der overtager kongemagten. Ifølge den saudisk-fødte professor Madawi al-Rasheed fra universitetet Kings College i London bliver den vigtigste udfordring for den nye konge at imødekomme den unge generations voksende krav om mere frihed.

”Kong Abdullahs efterfølger bliver nødt til at finde en måde at håndtere den nye generation af unge saudiere på, som har set, hvordan man rundt om i verden har kunnet udføre fredelige protester,” skriver hun i en analyse på det mellemøstlige netmedie al-Monitor.

Selvom den unge generation har holdt sig nogenlunde i ro under det arabiske forår, giver den gamle orden ikke længere sig selv for unge, der er vant til at bruge internettet og rejse rundt i verden. Derfor er professor Joshua Teitelbaum enig i, at faktorer som modernisering og liberalisering bliver afgørende for landets fremtid.

”Spørgsmålet er, om den kommende konge vil kunne udføre ændringerne hurtigt nok til at tilfredsstille kravene fra den unge generation uden at lægge sig ud med de meget stærke religiøse kræfter og underminere hele fundamentet, nationen hviler på,” siger han.

OPDATERET: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Saudi-Arabien står over for et snarligt tronsfølgeskifte, da kong Abdullah er gammel og svækket. Artiklen er nu opdateret, efter nyheden kom frem, at kong Abdullah døde natten til i dag.