Prøv avisen

18-årig pige er blevet symbol på modstanden mod det saudiarabiske regime

Den saudiarabiske teenager Rahaf Mohammed al-Qunun ses her på lufthavnshotellet i Bangkok, hvor hun barikkaderede sig af frygt for at blive sendt tilbage til sin familie. Hun eskorteres af de thailandske immigrationsmyndigheder og en ansat fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, efter at FN har bedt de thailandske myndigheder om at lade hende blive i landet. – Foto: Ritzau/Scanpix

En ung kvinde inspirerer aktivister på sociale medier, efter hun er flygtet fra sin familie i Saudi-Arabien. Ekspert tvivler på, at sagen er nok til at skabe reel forandring

Hele verden har de seneste dage fulgt en 18-årig saudiarabisk pige på flugt fra sin familie. Rahaf Mohammed al-Qunun anklager sin familie for psykisk og fysisk vold og frygter for sit liv, fordi hun blandt andet har frasagt sig islam. Under en familietur til Kuwait lykkedes det hende at flygte til Thailand, hvorfra myndighederne oprindeligt ville sende hende tilbage. I Saudi-Arabien er kvinder underlagt mændene i deres familie gennem et traditionelt værgesystem, og ved at flygte har den unge kvinde trodset sin værge og ville i sit hjemland kunne anholdes for både ulydighed og for at forlade den muslimske tro.

Stor medieopmærksomhed har dog resulteret i, at hun kan blive i Thailand, har fået flygtningestatus af FN og nu afventer svar på en ansøgning om asyl i Australien.

Aktivister på Twitter hylder den unge kvinde som et symbol på modstanden mod det saudiarabiske regime og har udtrykt håb om, at opmærksomheden kan skabe fremgang for kvinder i landet.

Eksempelvis har den egyptisk-amerikanske journalist og forfatter Mona Eltahawy, der arbejder for at fremme muslimske kvinders rettigheder, holdt sine 300.000 følgere orienteret om sagen hele ugen og kalder Rahaf Mohammed al-Qunun en stærk og modig kvinde.

Mona Eltahaway opfordrer nu til en kamp imod værgesystemet i Saudi–Arabien.

”Mærk jer mine ord, Rahaf al-Qunun kommer til at starte en revolution i Saudi-Arabien,” skriver hun i et tweet.

Det er dog ikke så ligetil at skabe forandring for kvinder i landet, vurderer Fannie Agerschou-Madsen, der er cand.mag. i arabisk og mellemøststudier fra Københavns Universitet. For det første er værgesystemet en gammel tradition, som har overlevet årtiers interne og internationale kritik, forklarer hun. For det andet er landets kronprins, Mohammed bin Salman, meget selektiv omkring, hvilke reformer han tillader:

”Han har brugt millioner på at fremstille sig selv som en moderne mand, og han laver da også små reformer – som da han sidste år gjorde det lovligt for kvinder at køre bil. Men han er meget opsat på at signalere, at de her ændringer kun sker på hans præmisser. Hans forsøg på at fremstå som en kvinderettighedsforkæmper klinger generelt hult på grund af utallige fængslinger af kvinder og feministiske aktivister,” siger Fannie Agerschou-Madsen.

Hun påpeger desuden, at det ikke er første gang, at en ung pige har forsøgt at undslippe på samme måde som Rahaf Mohammed al-Qunun. Så sent som i 2017 forsøgte 24-årige Dina Ali Lasloom at flygte fra sin familie via en rejse til Filippinerne, men blev sendt tilbage til Saudi-Arabien af de filippinske myndigheder. Inden hjemturen hjalp en canadisk turist hende med at lægge en video på Twitter, hvor hun bad omverdenen om hjælp af frygt for sit liv. Videoen fik dog ikke samme opmærksomhed som Rahaf Mohammed al-Qununs, og siden hendes hjemrejse har ingen hørt fra Dina Ali Lasloom.

Fannie Agerschou-Madsen vurderer, at den seneste sag har fået en meget hurtigere og større reaktion fra omverdenen på grund af det, hun kalder Khashoggi-effekten.

I oktober sidste år blev den saudiarabiske journalist og systemkritiker Jamal Khas-hoggi dræbt under et besøg på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul. Mordet medførte massiv kritik af Saudi-Arabien og har siden skærpet verdens fokus på regimet.

”Der er en meget større mediebevågenhed og en større villighed til at gå ind i de her sager, både politisk og generelt. Det starter jo med medieinteressen, så hvis ikke den her sag havde været en tophistorie hos de store internationale medier, havde den måske ikke haft samme politiske pondus eller fået FN så hurtigt ind i sagen,” siger hun.