Se billederne: Rusland markerer afslutningen på Anden Verdenskrig med sejrsparade i Moskva

Den Røde Plads i Moskva var i dag ramme for en pompøs parade med fremvisning af den russiske hærs mange kapaciteter

Den russiske præsident Vladimir Putin holdt traditionen tro en direkte tv-transmitteret tale under mandagens sejrsparade på Den Røde Plads i Moskva. Her ses han med den ikoniske Vasilij-katedral i baggrunden.
Den russiske præsident Vladimir Putin holdt traditionen tro en direkte tv-transmitteret tale under mandagens sejrsparade på Den Røde Plads i Moskva. Her ses han med den ikoniske Vasilij-katedral i baggrunden. . Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den 9. maj markeres Ruslands sejr over Nazityskland og afslutningen på Anden Verdenskrig, eller "den store fædrelandskrig", som russerne kalder den. 

Dagen fejres med en sejrsparade på Den Røde Plads i Moskva, hvor tilskuere også i år kunne opleve tusindvis af soldater i strækmarch, rullende kampvogne, store atommissiler og historiske hyldester til Den Røde Hær.

Herudover holdt den russiske præsident, Vladimir Putin, traditionen tro en direkte tv-transmitteret tale som en del af opvisningen. 

Forud for talen havde store dele af det internationale samfund - og måske især ukrainerne - afventet præsidentens ord med stor opmærksomhed.

Der havde nemlig været spekulationer om, hvorvidt Vladimir Putin ville benytte anledningen til at erklære reel krig mod Ukraine og officielt optrappe den russiske, militære indsats i nabolandet.

Ingen af delene blev dog tilfældet. Den russiske præsident holdt igen med de store nyheder, men talte ifølge Ritzau især om kampene i Donbas-regionen og benyttede lejligheden til at takke de russiske soldater for deres indsats. 

Og præsidentens ord var ikke det eneste, der blev knap så slagkraftigt som ventet. 

Efter planen skulle 77 fly og helikoptere fra det russiske luftvåben have overfløjet Den Røde Plads i en traditionsrig luftopvisning, men denne blev aflyst - angiveligt på grund af en alt for overskyet himmel. 

Den årlige sejrsparade er en nøje koordineret fremvisning af den russiske hærs kapaciteter.
Den årlige sejrsparade er en nøje koordineret fremvisning af den russiske hærs kapaciteter. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix
Lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriark Kirill af Moskva, deltog også ved paraden. Han har siden Ukraine-krigens udbrud flere gange været kritiseret for ikke at tage afstand til Ruslands invasion.
Lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriark Kirill af Moskva, deltog også ved paraden. Han har siden Ukraine-krigens udbrud flere gange været kritiseret for ikke at tage afstand til Ruslands invasion.
Tusindevis af soldater deltager i sejrsparaden i Moskva. Her ses russiske marinesoldater i stringent march på Den Røde Plads.
Tusindevis af soldater deltager i sejrsparaden i Moskva. Her ses russiske marinesoldater i stringent march på Den Røde Plads. Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Det russiske S-400 missilforsvarssystem vises frem på Den Røde Plads.
Det russiske S-400 missilforsvarssystem vises frem på Den Røde Plads. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix
Ved ankomst og afgang fra Den Røde Plads hilste Vladimir Putin personligt på flere af tilskuerne ved paraden.
Ved ankomst og afgang fra Den Røde Plads hilste Vladimir Putin personligt på flere af tilskuerne ved paraden. Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix