De var bekymrede, faktisk alarmerede på AddenBrooks Hospital i Cambridge over Stephen Hawkings hyppige besøg. Den kendte matematik-professor havde gennem årtier været låst fast til sin kørestol og var totalt afhængig af sine hjælpere, så hvad skulle man tro, når han igen og igen kom ind på skadestuen med en lang række fysiske skader på kroppen?
Politiet afhørte adskillige mennesker, for der lød beskyldninger om fysiske overgreb, men Hawking selv afviste det blankt med humørfyldt henvisning til det velkendte faktum, at han var en temmelig uregelmæssig – nogen ville sige udpræget hensynsløs – fører af sin kørestol.
Hele sagen, der opstod omkring år 2000, er et sigende sindbillede på Stephen Hawking, en af verdens absolut førende teoretiske fysikere, der døde 76 år gammel tidligt onsdag morgen.
Han nægtede at lade sig begrænse af den hårde skæbne, der havde gjort ham fuldstændig lam. Og han nægtede endnu mere at være bitter. Han blev i stedet en af historiens mest inspirerende, humoristiske og bedst formidlende videnskabsmænd.
Der er talrige eksempler på, hvor unik og paradoksal Stephen Hawking var. Et af dem udspillede sig i sommeren 2016 i København. Den dengang 74-årige brite skulle holde foredrag om sorte huller i universet, og selv om der var tale om komplekst stof formidlet via en på forhånd skrevet tekst oplæst af en computer, blev de 1800 billetter revet væk på få minutter. 6000 stod i kø for at opleve ham, og arrangørerne meddelte eftefølgende, at de nemt kunne have solgt mindst 15.000 billetter. Alt dette til trods for, at oplæsningen blev live-transmitteret til 27 biografer landet over.
Hvordan kunne en aldrende, fysisk forkrøblet teoretisk fysiker opnå denne ikoniske status – ikke bare i Danmark, men det meste af verden? Svaret på det er på mange måder essensen af Stephen Hawking. Noget af svaret kan givetvis findes i hans ærefrygtindgydende CV.
Allerede som 37-årig fik han den prestigefyldte stilling som professor i matematik på Cambridge University – en stilling grundlagt i 1663 og blandt andre besat af Isaac Newton. Den holdt han frem til 2009.
I denne periode ydede han det formentlig væsentligste bidrag til Einsteins generelle relativitetsteori og til forståelsen af sorte huller i universet. Han lagde navn til den stråling, man mener kommer ud af hullerne, og måske vigtigst af alt viede han sit liv til at forene relativitetsteorien og kvantemekanikken – og dermed det største og det mindste i universet – til en samlet teori om, hvilke veldefinerede love universet er bygget op af.
En teori om alting, eller som han selv har formuleret det: ”Dette komplette sæt af love, kan give os svarene på spørgsmålene om, hvordan universet begyndte, hvordan det udvikler sig, og hvordan det vil ende. Finder vi de svar, skal vi virkelig kende Guds tankegang.”
Det lykkedes ham aldrig at færdiggøre teorien, men ingen er kommet tættere på end ham.
En lige så stor del af forklaringen på, hvorfor Stephen Hawking fascinerede og inspirerede så mange, skal findes i hans privatliv. Han fik som 21-årig diagnosen ALS, en nervesvækkende sygdom, der med tiden ville berøve ham samtlige muskelfunktioner. Og i 1964 gav lægerne ham to til tre år mere at leve i. Men meget karakteristisk besluttede han sig for helt at ignorere dødsdommen, har han fortalt.
Sygdommen ignorerede dog ikke ham. Seks år senere var han lam fra halsen og ned, og det paradoksale i, at verdens fremmeste udgrunder af universets mysterier ikke selv var i stand til at røre sig eller kommunikere gennem andet end den ene muskel i kinden, der stadig var aktiv, blev en central del af hans ikonisering.
Yderligere stjernestøv blev drysset via hans unikke evne til at gøre kompliceret fysik tilgængeligt for det brede publikum – hans hovedværk, ’A Brief History of Time’ solgte eksempelvis flere end 10 millioner eksemplarer.
Han skrev også populære børnebøger med datteren Lucy. Han optrådte i populære tv-shows som Star Trek og The Simpsons. Han reserverede et sæde i rigmanden Richard Bransons rumraket, når den blev klar til at skyde ham ud i det verdensrum, han havde brugt hele sit liv på at udforske. Han samarbejdede med en russisk investor om at finde beviser for ikke-jordisk liv. Og han formåede flere gange at sætte mediedagsordenen med blandt andet skarp kritik af udviklingen af kunstig intelligens, som godt nok havde gjort hans eget liv muligt, men som vil blive menneskehedens endeligt, hvis vi ikke skifter kurs, mente han.
Han vil blive husket og savnet for alt dette, men også for at være en konstant opmuntring til alle, som er mødt af svære udfordringer i livet.
”Husk at se op på stjernerne i stedet for ned på dine fødder,” sagde han.
”Forsøg at skabe mening i det, du ser, og undr dig over, hvad der får universet til at eksistere. Vær nysgerrig. Og hvor vanskeligt dit liv end måtte virke, så er der altid noget, du kan lykkes med. Det, der betyder noget, er, at du aldrig bare giver op.”
Stephen Hawking efterlader sig tre voksne børn og to eks-koner.
