Prøv avisen

Se video: Dansk fredsvagt overfaldet af bosættere i Hebron

Foto: Billede fra video

Jødiske bosættere i Hebron forsøger med kamphund, spark og spytklatter at drive ung kvindelig fredsvagt ud af byen

Endnu en dansk fredsvagt er blevet overfaldet. Denne gang ikke af en israelsk soldat, som det skete, da en israelsk befalingsmand bankede sin geværkolbe ind i ansigtet på en 21-årig fredsvagt under en cykeldemonstration på Vestbredden. Denne gang er det de jødiske bosættere i byen Hebron, der med vagthunde forsøger at drive den danske fredsvagt Depheny Frost Rahman og hendes kolleger ud ad byen.

LÆS OGSÅ: Israelsk soldat slår dansker i ansigtet

Depheny Frost blev mandag aften forsøgt slået af flere bosætterne, der også spyttede hende i ansigtet, mens hun var i færd med at observere israelske soldater arrestere en ældre palæstinensisk mand ved en kontrolpost.

I en pressemeddelelse skriver organisationen Palæstinas Fredsvagter om hændelsen:

En flok israelske bosættere kom løbende til checkpointet, samt to biler fyldt med unge drenge, som alle gik til angreb på den palæstinensiske aktivist. De israelske soldater blandede sig tøvende, hvorefter de unge mænd angreb den danske kvinde og canadiske mand, som opholdt sig 20 meter væk og overværede episoden.

LÆS OGSÅ: Israel fyrer officer der slog dansker

Her fortæller Depheny Frost om episoden til Kristeligt Dagblad:

Jeg var meget bange. Den unge bosætter kom med en kamphund. Han gav den ordre om at bide mig," siger den 22-årige dansker.

Først efter, at det israelske politi havde arresteret den palæstinensiske fredsaktivist Issa, begyndte soldaterne i området halvtøvende at danne en kæde mellem Depheny og de israelske bosættere.

Hun er efterhånden vant til, at de unge bosættere i Hebron opfører sig truende og voldeligt. Men hvad hun ikke forstår er, at de kan overfalde palæstinensere og udlændinge, uden at det får følger.

At den voldelige situation ender med anholdelsen af en palæstinenser er uforståeligt. Han havde intet gjort, mens de unge bosættere havde opført sig provokerende og voldeligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Dansk fredsvagt vil slæbe israelske soldater i retten

Den palæstinensiske aktivist Issa, som også blev tilbageholdt samme aften, mener, at situationen i Hebron gradvist bliver værre.

"Situationen eskalerer i Hebron. Bosætterne er blevet mere aggressive og hyppige i deres angreb på både palæstinenserne og deres huse og forretninger," siger hun

Issa udtaler endvidere, "at hverken soldaterne, som er ved hvert hjørne i området, eller politiet gør noget. Angrebene fra de israelske bosættere har derfor ingen konsekvenser, hvilket gør bosætterne frygtløse."

Følg Allan Sørensen på Twitter.

5MppV9ZAO-Y