Sejr til polske nationalister kan øge splittelsen i EU

Polens nationalkonservative PiS-regeringsparti vandt en solid valgsejr på en blanding af nationalisme og velfærdspolitik søndag, og den polske regering har dermed cementeret dets position som leder af et EU-kritisk opgør

Søndag stod i sejrens tegn for det polske nationalkonservative PiS-regeringsparti, der vandt parlamentsvalget. Alligevel var partiets leder, Jaroslaw Kaczynski, som anses for at være Polens mest magtfulde mand, en smule skuffet efter valgsejren.
Søndag stod i sejrens tegn for det polske nationalkonservative PiS-regeringsparti, der vandt parlamentsvalget. Alligevel var partiets leder, Jaroslaw Kaczynski, som anses for at være Polens mest magtfulde mand, en smule skuffet efter valgsejren. Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Demokrati og menneskerettigheder har gennem årtier udgjort en nærmest selvfølgelig grundsten i EU, men en række medlemslande med et stadigt mere selvsikkert Polen i spidsen går med oprejst pande til angreb på de hævdvundne værdier. Polens nationalkonservative regeringsparti Lov- og Retfærdighedspartiet, PiS, vandt en solid valgsejr ved søndagens parlamentsvalg, som kun har bestyrket partiet i, at det har folkeligt mandat til at udfordre EU’s værdier. Det påpeger blandt andre Thomas Jäger, professor i international politik og udenrigspolitik ved Köln Universitet.

”Dette er dårligt nyt for EU som helhed på et tidspunkt, hvor behovet for europæisk sammenhold er mere presserende end nogensinde før,” siger han.

Polen har været stærkt polariseret, siden PiS i 2015 kom til magten for anden gang med et spinkelt flertal, og søndagens valg er blevet beskrevet som det vigtigste siden det første frie valg efter kommunismens fald i 1989. En påstand, der blev bekræftet ved den højeste valgdeltagelse i 30 år med 61 procent.

Lov- og Retfærdighedspartiet fik næsten 44 procent af stemmerne, mens det stærkeste oppositionsforbund med Borgerplatformen i spidsen fik fik 27 procent. PiS kan dermed atter sætte sig på det absolutte flertal. Ifølge det polske valgsystem bliver partiet med den største stemmeandel belønnet med flere mandater i parlamentet i Warszawa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Valgsejren skyldes en kombination af nationalisme og velfærdspolitik, forklarer Thomas Jäger.

Partiformand Jaroslaw Kaczynski har i valgkampen lovet at beskytte vælgerne mod indvandring, mod homoseksuelle og mod EU-eliten fra Bruxelles og dens allierede i polske storbyer. Og er samtidig gået til valg på større velfærd, herunder flere penge til børnefamilier, højere landbrugsstøtte og højere mindsteløn. Mange katolske præster har opfordret vælgerne til at stemme på PiS, som til gengæld forsøger at fremmer værdier, som står kirken nær såsom den traditionelle kernefamilie.

PiS havde stilet efter to tredjedeles flertal, hvilket ville give partiet mulighed for at lave forfatningsændringer. Kaczyski kalder det for ”idiotisk”, at så mange vælgere stadig mener, at oppositionen ville kunne styre landet bedre.

”Vi fik en masse stemmer, men vi fortjener flere,” sagde han efter de første valgprognoser søndag aften.

PiS’ sejr er dog også de polske vælgeres straf til en opposition, som fremstår uden visioner, og som er splittet i flere partier.

”Den liberale Borgerkoalition havde nærmest intet at gå imod PiS’ valgkampmaskine med: Intet klart program, ingen karismatisk leder, ingen fængende slogans,” påpeger nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Samtidig har PiS ført massiv valgkamp i de statslige medier, som partiet de seneste år har strammet grebet om. Nu frygter journalister og oppositionen, at partiet vil forsøge at få lige så stor magt over landets private medier. EU-Kommissionen har indledt flere sager mod Polen for at forsøge at undergrave de polske domstoles uafhængighed. Men landet nyder samtidig godt af stærk økonomisk vækst, lav arbejdsløshed, tætte bånd til USA og en vigtig geopolitisk placering for EU og Nato.

”Vi kan derfor forvente, at Polen i de kommende år ikke alene vil fortsætte med at omstrukturere sin egen politiske og sociale orden, men også vil blive leder af en EU-kritisk fraktion af lande internt i EU,” siger Thomas Jäger.

Den europæiske splittelse i flygtningespørgsmålet vil også forværres, idet især Polen og Ungarn modarbejder en fælles EU-asylpolitik i en tid, hvor tilstrømningen af asylansøgere er begyndt at stige igen, mener Thomas Jäger.

PiS-leder Jaroslaw Kaczynski har gentagne gange omtalt Tyrkiet og Ungarn som forbilleder, og under hans ledelse vil Polen formentlig bevæge sig i retning af en ”halv-autoritær stat”, hvor en demokratisk regeringsændring vil blive stadig mindre sandsynlig, skriver den internationale tænketank European Council on Foreign Relation. Og EU kan ikke forhindre Polen i at udvikle sig i halv-autoritær retning, mener Piotr Buras, leder af tænketankens kontor i Warszawa.

”Men det kan heller ikke ignorere de katastrofale følger af et sådant scenarie. Hvis Bruxelles og andre demokratiske hovedstæder ønsker at undgå en forgiftning af EU-systemet, bliver de nødt til at anvende hele spektret af midler for at afværge det,” skriver han i en kommentar og henviser blandt andet til muligheden for at fratage Polen EU-støtte for landets brud på grundlæggende rettigheder.

Selvom forholdet vil blive forværret, vil Polen ikke forlade EU, vurderer professor Thomas Jäger. Blandt andet fordi EU er Polens sikkerhedsgarant over for Rusland, hvis Nato skulle svigte. Dertil kommer, at polakkerne er overvejende EU-venlige.

”Brexit har i øvrigt demonstreret, hvor meget sådan en beslutning kan rive et land fra hinanden,” siger han.