Sejre til Clinton og Trump har vidt forskellig betydning for deres partier

Hos Demokraterne fik Clinton den ventede sejr ved tirsdagens mange primærvalg og kan samle partiet bag sig. Hos Republikanerne fortsætter kampen derimod om partiets sjæl anført af den uvelkomne Trump

Det var nok forventet, at Trump ville vinde mere, end han ville tabe på Super Tuesday, men partitoppen havde i det mindste håbet, at en af kandidaterne ville ende med at stå tilbage som en klar toer. Hos Demokraterne står Hillary Clinton fortsat stærkest.
Det var nok forventet, at Trump ville vinde mere, end han ville tabe på Super Tuesday, men partitoppen havde i det mindste håbet, at en af kandidaterne ville ende med at stå tilbage som en klar toer. Hos Demokraterne står Hillary Clinton fortsat stærkest. Foto: Reuters.

Bernie Sanders magtede ikke at udvide sin andel af Demokraternes vælgerkorps og led et klart nederlag, der nu gør hans muligheder for en endelig sejr næsten umulig. Det var igen de afroamerikanske vælgere, der fravalgte Sanders. I Alabama fik Hillary Clinton opbakning af hele 92 procent blandt afroamerikanere mod Sanders’ seks procent.

I Arkansas var fordelingen mellem de to 90 mod 10 procent, i Georgia 83 mod 16 procent, i Texas 80 mod 18 procent, i Tennessee 85 mod 12 procent og i Virginia 84 procent til Clinton og kun 16 procent til Sanders. 

Hos Demokraterne udgør de ikke-hvide vælgere hele 45 procent af vælgerkorpset, og trods sejre til Sanders i en række stater, hvor der ikke bor ret mange af USA’s minoriteter, er det tydeligt, at han ikke kan blive sit partis kandidat, fordi han ikke har tilstrækkelig opbakning blandt latinoer og især afroamerikanere. 
 
Sanders svor i sin takketale i hjemstaten Vermont, at han ville kæmpe videre, men sandheden er, at kampen er overstået, og det videre forløb kommer til at handle om at samle partiet igen bag Clinton. 

Hos Republikanerne har partitoppen med slet skjult bekymring været vidne til, at oppositionen til Donald Trump er fordelt på en række kandidater. Det betød, at Trump kunne vinde en række klare sejre uden noget sted at få mere end 49 procent af stemmerne.

Der var i samtlige primærvalg en majoritet af republikanske vælgere, der ikke stemte på Trump, men de fordelte deres stemmer på Ted Cruz, Marco Rubio, John Kasich og Ben Carson.

Det var nok forventet, at Trump ville vinde mere, end han ville tabe på Super Tuesday. Men partitoppen havde i det mindste håbet, at en af kandidaterne ville ende med at stå tilbage som en klar toer, der efter valget skulle samle et flertal, som i sidste ende skulle overhale Trump. Men sådan ville vælgerne det ikke. 

Ted Cruz fik en klar sejr i sin hjemstat Texas og en lidt smallere i nabostaten Oklahoma og i Alaska. Det resultat er så godt, at det er utænkeligt, at Cruz vil indstille sin kampagne, selvom de næste mange primærvalg hovedsageligt vil foregå uden for det konservative bibelbælte, der udgør rygraden i Cruz’ vælgerkorps.

Cruz fremstår som en kandidat, der har en vis regional styrke i Syden, men som ikke har nogle muligheder for at samle partiet bag sig, når han kommer længere væk fra Texas. Cruz er for stærk til at indstille sin valgkamp, men for svag til at vinde samlet.

Marco Rubio fik et elendigt valg og vandt kun i Minnesota, men tabte klart i stater uden for bibelbæltet, hvor han ellers havde håbet på en opbakning, der ville sende et signal til de andre i oppositionen og Trump om, at han var partiets kronprins. 

Op til valgdagen fortalte Rubio alle, der gad lytte, at han ville kunne slå Trump, hvis blot han ikke skulle dele vælgernes gunst med især Kasich og Carson. Valget afslørede dog, at det er temmelig usandsynligt, at Rubio har appel nok til at kunne slå Trump.

Rubio var for svag til at samle den moderate fløj hos Republikanerne, men det ændrer ikke ved, at partitoppen ikke rigtig har andre spiselige alternativer. Og netop fraværet af en samlende figur kan betyde, at vi kommer nærmere en endelig sejr for Trump.

Der er meget, der undrer. Hvorfor har partiet ikke meget tidligere lavet en plan for at standse Trump? Det er forbløffende, at moderate kræfter som eksempelvis Mitt Romney og Jeb Bush ikke har meldt ud, hvem de støtter. Deres og andres tøven kan vise sig at være Trumps største aktiv.

Tilbage står Donald Trump med sejre i hele syv af de stater, der gik til valg hos Republikanerne på Super Tuesday. Trump har nu vundet i nord, syd, øst og vest. Han står ifølge meningsmålingerne til at slå Rubio i dennes hjemstat, Florida.

Sker det, nærmer vi os hastigt det tidspunkt, hvor det vil være matematisk umuligt at standse Trump, der allerede i sin sejrstale flankeret af en betuttet Chris Christie så frem imod opgøret i november med Hillary Clinton. Alt sammen noget, der for blot få måneder siden virkede som et ret utænkeligt scenario.