Vincent Lambert vil formentlig dø i denne uge. Måske allerede i morgen vil den 42-årige tidligere sygeplejer sove ind på hospitalet i Reims øst for Paris. I går fik han et stærkt beroligende middel, hvorefter sonden, som forsyner ham med væske og næring, blev fjernet. De vitale organer – først og fremmest nyrerne – vil nu sætte ud som følge af dehydrering og medføre døden.
”Bedøvelsen og den palliative sedering blev indledt her til morgen, og behandlingen blev indstillet. I denne smertelige tid håber jeg for Vincent Lambert, at hans familie vil samles omkring ham, så hans sidste tid bliver så fredfyldt, intim og personlig som muligt,” skrev hans læge, Vincent Sanchez, i en e-mail til forældrene i går morges.
Fransk lovgivning forbyder aktiv dødshjælp, men tillader at indstille behandling, der kunstigt forlænger livet uden udsigt til bedring. Det er der tale om her, mener de læger, som efter anmodning fra Vincent Lamberts hustru, Rachel, har anbefalet at standse sondemadningen, der holder hendes mand i live. Men hans forældre og en række andre læger mener ikke, at han hidtil er blevet holdt kunstigt i live.
”De er ved at slå ham ihjel. Det er skjult dødshjælp. Vincent er ikke døende. Han er handicappet, han har brug for hjælp, men han lever ved siden af os,” sagde hans mor, Viviane Lambert, til fransk presse, da over 200 mennesker i søndags demonstrerede foran hospitalet i Reims, bad bønner og sang salmer.
Og tonen bliver mere og mere lidenskabelig, efterhånden som tiden rinder ud.
Den konservative værdi- baserede organisation La Manif Pour Tous appellerede i går til præsident Emmanuel Macron om at ”benåde” Vincent Lambert, som andre sammenligner med ”en fange på dødsgangen”.
Det er en seks år lang juridisk kamp mellem Vincent Lamberts hustru, Rachel, og forældrene Pierre og Viviane Lambert, som formentlig ender her.
Rachel Lambert, som også er sygeplejerske, siger, at hun og hendes mand ofte talte om deres erfaringer med patienter, der mistede førligheden. Og at Vincent gav udtryk for, at han ikke ønskede at leve, hvis han var afhængig af andre.
Det har han været siden den bilulykke i 2008, der gav ham en voldsom hjernerystelse. Siden har han befundet sig i en vegetativ tilstand og været ude af stand til at kommunikere, sidde op eller tage næring til sig. Han overlever kun takket være sondemaden, og i 2013 skønnede lægerne sammen med hustruen og de fleste af hans otte brødre og søstre, at han ikke har udsigt til bedring. Samt at han holdes kunstigt i live imod sit eget ønske.
En første beslutning om at indstille behandlingen i 2013 blev beordret udskudt af domstolene, men siden har en række retsinstanser samt det franske statsråd som øverste retsinstans givet hustruen medhold. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet involveret to gange og har begge gange fundet, at lægernes afgørelse er i overensstemmelse både med fransk lovgivning og med menneskerettighedskonventionens paragraffer om retten til liv og forbud mod tortur.
Sagen ligner til forveksling den juridiske kamp om den amerikanske kvinde Terri Schiavo, som også var i en uigenkaldelig vegetativ tilstand efter en hjerneskade. Mellem 1990 og 2005 kæmpede hendes mand mod hendes familie om retten til at standse sondemadningen, hvilket skete i 2005, hvor hun døde.
Juridisk set er spørgsmålet, om sondemadning er en livsforlængende behandling og derfor falder ind under den franske lov om passiv dødshjælp, som tillader at indstille udsigtsløs behandling. Men sagen handler også om, hvorvidt Vincent Lambert ganske enkelt er handicappet.
Det er forældrenes argument, som støttes af et halvt hundrede speciallæger. De peger på, at sondemadning ikke er livsforlængende behandling, men kun har til formål at kompensere for en handling, nemlig evnen til at spise selv, som Vincent Lambert ikke længere har.
”Han kan ikke selv løfte maden op til munden og synke den, men han optager føden normalt. Han er ikke døende, men befinder sig i en kronisk form for ændret bevidsthedstilstand. Der 1700 personer som Vincent Lambert, som er indlagt på specialafdelinger eller i enkelte tilfælde i hjemmet,” skriver lægerne i et indlæg i dagbladet Le Monde.
Samme synspunkt har Sammenslutningen af Familieorganisationer for Hjernerystelser, UNAFTC.
”Som far til en af de 1700 er jeg dybt bekymret. Et dige er ved at blive sprængt, hvis man kan tage livet af mennesker, som ikke er døende. Der er en sproglig glidning i det øjeblik, man begynder at sige, at personer i kronisk vegetativ tilstand ikke er handicappede. Hvad er de så,” spørger Philippe Petit, som sidder i bestyrelsen for UNAFTC.
Lægerne ved hospitalet i Reims peger omvendt på, at sondemadning er en lægelig handling, der besluttes ud fra lægelige kriterier og derfor er livsforlængende, fordi Vincent Lambert ellers vil dø.
Senest har forældrene indbragt sagen for FN’s Handicapkomité, som i fredags bad Frankrig om at udsætte enhver handling, indtil komitéen har haft tid til at behandle sagen. Men det har ikke opsættende virkning.
Det er umuligt at sige, hvor mange dage det vil tage, før Vincent Lambert dør af dehydrering og manglende næring. Hans forældre har bebudet nye sagsanlæg for at stoppe processen, og efter redaktionens deadline i aftes gav en domstol forældrene medhold, så nu er sondemadningen foreløbig iværksat igen.
Historien er opdateret efter ny domstolsbeslutning i aftes.