Den 25. april. Et jordskælv med en styrke på 7,8 rammer Nepal - et af de fattigste lande i verden.
Omkring 9000 mennesker mister livet, flere end en halv million huse bliver ødelagt, og her et halvt år senere er optællingen stadig i gang. Jordskælvet efterlader flere millioner med akut fødevaremangel - der er tale om en af de største menneskelige katastrofer i landets historie. Den 12. maj rammer endnu et voldsomt jordskælv landet og forværrer den i forvejen alvorlige situation.
I den malerisk beliggende landsby Sankhu i Kathmandu-dalen blev knap halvdelen af husene ødelagt af jordskælvene. Her viser Karki-familien deres hus frem. Godt nok står det endnu. Men der er en seddel på døren fra statens inspektion, der siger ”Unsafe - Do not enter” (Usikker, gå ikke ind). Huset er ikke sikkert at opholde sig i og kan medføre dødsfald, står der desuden. Faderen, Kunar Karki, peger på en stor revne i væggen. Heldigvis døde ingen i familien, som siden april har boet i det, der tidligere blev brugt til hønsehus. Her lugter kraftigt fra hønsene.
”Det har været hårdt at bo i hønsehuset. Vi kan for eksempel ikke lave mad her,” fortæller Kunar Karki.
”Vi havde et godt liv, men ja, det har været hårdt siden jordskælvet,” erkender også hans hustru, Mina Karki.
Men mens familien Karki mest af alt bekymrer sig om at få rigtigt tag over hovedet igen, er der helt andre udfordringer i hovedstaden, Kathmandu.
I sidste uge blev Nepals nye premierminister, den kommunistiske veteran K.P. Oli, indsat efter vedtagelsen af en ny grundlov, som har udløst protester i den sydlige del mod grænsen til Indien. Grænsen er blokeret, og ting som brændstof og gas (til madlavning) er mangelvarer. I Kathmandu er der kilometerlange køer foran tankstationerne. Det skaber ikke bare store transportproblemer for befolkningen, men det betyder også, at Verdensfødevareprogrammet, WFP, ikke kan få madvarer og materialer til vinteren ud til befolkningen i bjergområderne.
Omkring 30 procent af Nepals BNP stammer fra udviklingsbistand. Landet er altså ekstremt afhængigt af international hjælp, ikke mindst i en nødsituation som denne.
Hos FN i Nepal er der bekymring at spore flere steder. Der er kun indsamlet 56 procent af de nødvendige midler fra internationale donorer til at dække nødhjælpsoperationen efter jordskælvet. Det betyder, at der er store områder, som ikke får hjælp fra internationale donorer. Eller overhovedet. Danmark har dog bidraget med over 31 millioner kroner blandt andet til WFP, Unicef og helikopterservice-tjenesten til den humanitære indsats.
”Benzinkrisen er dårlig timing. Den gør livet endnu sværere for de her folk, end det er i forvejen. Nepal er seriøst påvirket som land, og dette bremser hastigheden for genopretningen. Vi gør vores bedste for at nå ud til befolkningen. Med helikoptere, lastbiler, æsler og bærere. Det er en stor udfordring, at mange veje er ødelagt. Og nu står vinteren for døren. Det er et kapløb med tiden, inden de landsbyer bliver totalt afskåret fra omverdenen,” siger Riaz Lodhi, programleder for WFP's humanitære indsats efter jordskælvet i Nepal.
Mange bjerglandsbyer bliver afskåret fra omverdenen, når vinteren sætter ind - og det kan ske allerede om et par uger.
Med ny grundlov, ny premierminister og voldsom brændstofkrise har den nepalesiske regering altså meget andet at bekymre sig om end ofrene for jordskælvet. Det betyder, at der stadig ikke er kommet nogen plan for genopbygningsarbejdet - ”og det kommer der nok heller ikke før til foråret”, spår Moira Maddick, nødhjælps- og katastrofeekspert, der arbejder som konsulent for FN i Nepal.
Og tallene taler for sig selv. Der er stadig over en halv million nepalesere, som lider af fødevaremangel efter jordskælvet.
I Kathmandu er der også etableret lejre, hvor personer fra byen og omkringliggende landsbyer kan bo, indtil de får en ny bolig. I bjergområderne er der stadig 81.000 husholdninger, der i gennemsnit består af syv personer, som mangler permanent bolig efter jordskælvet.
Der er altså stadig meget arbejde at gøre, og derfor appellerer FN i Nepal om fortsat støtte på et tidspunkt, hvor den danske regering i sit finanslovforslag har lagt op til at udfase udviklingsbistanden til landet og lukke ambassaden i Kathmandu.
”Hvis vi stopper hjælpen, er der risiko for, at de påvirkede landsbyer vil komme tilbage, hvor de stod lige efter jordskælvet. Når vi kommer til høsten, er det vigtigt, at bønderne kan sælge og lagre deres varer. Ellers går det hele tabt. Det er jeg sikker på, vores donorer tager højde for,” siger Riaz Lodhi fra WFP.
I Sankhu er Karki-familien heldigere end de fleste. Ngo'en Good Earth Nepal hjælper med at bygge et såkaldt earth-bag hus til dem. En økologisk og økonomisk byggemetode, der ifølge organisationen er ideel for Nepal.
Karki-familien glæder sig til snart at flytte fra hønsehuset.
”Nu kan vi endelig få rigtigt tag overhovedet. Et sted, vi kan få et lykkeligt liv,” siger Kunar Karki.
