Europæiske ledere trækker vejret lidt lettere, efter at demokraten Joe Biden er erklæret som vinder af det amerikanske præsidentvalg og står til at afløse Donald Trump i Det Hvide Hus den 20. januar 2021.
Efter fire år med Trumps ”Amerika først” har Biden svoret at ville genoptage en atomaftale med den traditionelle hovedfjende Iran, forny en nedrustningsaftale med Rusland og forstærke de amerikanske forpligtelser over for Nato. Nato-samarbejdet har været grundlaget for international stabilitet i Vesten siden Anden Verdenskrig, men er blevet rystet under Trump, som flere gange har truet med at slække på støtten til det transatlantiske samarbejde. Trump har også erklæret Europa for USA’s ”fjende” i handelsøjemed og indført told på stål og aluminium såvel som på europæiske vine. Trusler, som har skabt stressbølger gennem et Europa, som i forvejen har været tynget af flygtningekrise, interne stridigheder mellem EU-lande og økonomisk krise under coronapandemien.
Men selv med en erfaren og forsonlig politiker som Joe Biden i præsidentembedet skal europæiske ledere vogte sig for ønsketænkning i det transatlantiske forhold, lyder det fra iagttagere.
”Forholdet til USA vil blive mere forudsigeligt uden de seneste fire års udbrud,” siger Thomas Jäger, professor i international politik ved Köln Universitet, som henviser til Trumps ofte uforudsigelige udmeldinger i USA’s udenrigspolitik.
”Men det spørgsmål, EU-landene må stille sig, er, om de kun vil være mere stabile i de næste fire år. For derefter kunne en udskiftning i Det Hvide Hus igen ændre alt. Den voldsomme polarisering af landet gør, at amerikansk politik i øjeblikket ikke er i stand til at udvikle en udenrigspolitisk konsensus bortset fra rivaliseringen med Kina. Derfor vil det fortsat være et åbent spørgsmål for EU, hvilken holdning USA på længere sigt vil indtage over for EU,” siger Thomas Jäger.
Denne erkendelse lader da også til at være nået frem til EU. Tyskland og Europa er klar til at bidrage mere til det transatlantiske forhold, understregede den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i mandags i Berlin efter Joe Bidens sejr. Uden at nævne Trump med et ord lykønskede Merkel Biden ”på det varmeste”.
”Han kender Tyskland og Europa virkelig godt,” lød det fra kansleren, som tilføjede, at ”vi tyskere og europæere ved, at vi i dette partnerskab i det 21. århundrede er nødt til at påtage os mere ansvar”.
”Amerika er og bliver vores nærmeste allierede, men det forventer mere af os – og med rette,” sagde Merkel og tilføjede:
”Vi arbejder på det.”
Valget af Biden bør være en anledning for Europa til for alvor at tage de sikkerhedspolitiske arbejdshandsker på, mener Rosa Balfour, leder af den amerikanske tænketank Carnegie Europe. Er der noget, Trumps præsidentskab har vist, er det, at Europa ikke blot kan læne sig op ad USA, som man har gjort det i årtierne efter krigen.
”Den traditionelle transatlantisme blandt de europæiske lande har hæmmet deres egen vækst som udenrigspolitisk aktør. Denne gang vil et fornyet samarbejde over Atlanterhavet kræve en stærkere forpligtelse fra Europas side til at påtage sig en større del af det globale ansvar,” skriver hun i en kommentar på tænketankens hjemmeside.
USA og Europa går udfordrende tider i møde, tilføjer Rosa Balfour.
”Deres avancerede demokratier har brug for at blive reformeret for at forhindre, at de bliver nedbrudt, deres økonomier har brug for at blive genoprettet efter pandemien, og verden har brug for magter, som står for stabilitet. Sammen kan de brandsikre deres samfund og den multilaterale orden mod kaos,” skriver hun.
Mens Trump egenhændigt indgik aftaler med de lande, der passede ham, er den snart 78-årige Joe Bidens politiske erfaring rundet af en tid, hvor USA satte pris på sine mange allierede, fordi de gav USA’s indflydelse større rækkevidde, betoner professor Thomas Jäger.
Joe Biden, der både har været senator i 36 år og vicepræsident under Barack Obama fra 2009 til 2017, har oparbejdet et stærkt personligt kendskab til Europa.
”Han vil bygge videre på dette og fortælle de allierede i Europa, at de er vigtige for USA. Men samtidig har tiderne ændret sig, og Biden skal sikre, at den økonomiske udvikling i USA hurtigt skyder i vejret,” siger Thomas Jäger med henvisning til, at USA’s økonomi lider under Trumps katastrofale håndtering af coronapandemien.
”Derfor forventer Biden velvilje fra europæerne i handelsspørgsmål. Selv under Biden bør europæerne bruge flere penge på deres sikkerhed – dette gælder især for Tyskland. Samtidig vil Biden indtage en hård holdning til Ruslands militære angreb og forvente, at europæerne tilslutter sig USA’s politik over for Rusland. Dette gælder også for politikken over for Kina, hvor Biden vil være mere forsonende, men i sagens kerne lige så hård som Trump, og dette vil påvirke forholdet mellem Europa og Kina,” siger han.
Donald Trumps administration har gjort nogle ting rigtigt, herunder at forhandle en normalisering mellem Israel og flere arabiske stater. Men listen over fejl er desværre så lang, at det vil tage de første seks til ni måneder af Bidens embedstid alene at ”reparere” forholdet til omverden. Det mener Richard Haass, formand for den amerikanske udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign Relations.
”Både USA og verden har lidt skade. Det er et resultat af pandemien og fire år med en amerikansk udenrigspolitik, der har hengivet sig til at skabe betydelig opløsning. (…) Under Trumps administration har det i alvorlig grad skadet både USA’s omdømme og en række værdifulde relationer og institutioner, som man omhyggeligt har bygget op gennem 75 år,” skriver han i en kommentar i magasinet Foreign Affairs.
”Ved øjeblikkeligt at træde frem og vise en ny, mere rådgivende og engageret tilgang til alliancerne ville Biden signalere, at der er en ny og ganske anden sherif i byen,” skriver han.