Prøv avisen

Selvfølgelig udspionerer USA sine allierede

"Merkel og Hollande spiller rigtig meget skuespil til ære for folket i Tyskland og Frankrig, og den dialog, de kræver med USA, er jo ikke politisk bindende. Det er en hensigtserklæring om at opføre sig ordentligt over for hinanden," siger Ole Kværnø, dekan ved Forsvarsakademiet. Foto: JULIEN WARNAND Denmark

Det er ikke overraskende nyt, at europæiske regeringschefers telefoner formentlig er blevet aflyttet af USA måske heller ikke for dem selv. Men det er ubekvemt, at offentligheden får det at vide

Det var en vred tysk forbundskansler, Angela Merkel, der i torsdags over for pressen udtalte, at udspioneren mellem venner, det går slet ikke. Udtalelsen faldt som reaktion på den britiske avis The Guardians afsløringer af, den amerikanske efterretningsorganisation NSA skulle have aflyttet hendes mobiltelefon. I alt er 35 europæiske regeringsledere blevet udspioneret ifølge avisen.

LÆS OGSÅ:
USA trækker på skuldrene over aflytning

Men ifølge filosoffen Arno Victor Nielsen har Merkel og de andre europæiske ledere næppe noget at frygte, netop fordi det er USA, der står bag aflytningen. Det svarer ikke til en ven, der ikke er en rigtig ven, fordi han udspionerer. Det svarer til en forælder, der er en god forælder, fordi han overvåger og beskytter sine børn.

Jeg går ud fra, at USA overvåger Merkel og de andre for at beskytte os alle sammen. Indtil den 11. september 2001 var der i de fleste lande en udbredt skepsis over for staten, men siden 11. september vakte frygten for international terrorisme, har den fremherskende opfattelse været, at vi har brug for en stærk stat til at passe på os. Og i denne sammenhæng er det USA, der er verdensstaten. Merkel kan synes, det er ubehageligt, at hun bliver overvåget i sit eget land, men det svarer til de kameraer, som bliver sat op på offentlige veje, for at staten kan passe på os, siger Arno Victor Nielsen.

LÆS OGSÅ: Man aflytter ikke sine venner

Han tilføjer, at beskyttelse mod internationale trusler er det eneste legitime motiv, USA har for at aflytte sine allierede. Men det er til gengæld også legitimt, eftersom USA er den stat i verden, som har vist størst vilje til at forsvare verden mod terrortruslen:

Der er selvfølgelig en risiko for, at nogle af de oplysninger, USA får, bliver brugt til industrispionage til fordel for amerikanske virksomheder imod europæiske. Det kan heller ikke udelukkes, da efterretningstjenester ofte bliver en stat i staten. Men det er næppe USAs præsident Obamas motiv.

Ifølge Ole Kværnø, dekan ved Forsvarsakademiet, er der absolut intet overraskende i overvågningshistorien, som The Guardian har kunnet fortælle på baggrund af informationer fra whistlebloweren Edward Snowden. Overvågning allierede imellem har fundet sted, lige så længe teknologien har været til det, pointerer han.

Ingen stat vil nogensinde give så meget afkald på sine egeninteresser, at den stoler blindt på andre stater uden at forsøge at kigge dem i kortene. Det handler om den banale pointe, at også stater, som er allierede, har modstridende dagsordener.

NSA-overvågningen er måske nok overraskende i den forstand, at USA er så langt fremme teknologisk, at NSA har kunnet overvåge meget massivt i andre stater, men:

Hvis vi skærer ind til benet, er det prekære ved NSA-sagen selve offentliggørelsen. Merkel og Hollande (Frankrigs præsident. red.) spiller rigtig meget skuespil til ære for folket i Tyskland og Frankrig, og den dialog, de kræver med USA, er jo ikke politisk bindende. Det er en hensigtserklæring om at opføre sig ordentligt over for hinanden, siger han.

Der er altså ifølge Ole Kværnø intet odiøst i, at stater overvåger hinanden. Danmark har eksempelvis også stor interesse i at overvåge Norge og Canada i forhold til Arktis, pointerer han. Men ligesom Arno Victor Nielsen tilføjer han, at overvågningen bliver problematisk i det øjeblik, en efterretningstjeneste videregiver oplysninger til erhvervs-livet hvilket muligvis er sket fra NSA:

Hvis det er rigtigt, at der er sket en betydelig overlevering fra NSA til erhvervslivet, er det kontroversielt, for det undergraver de liberale markedsvilkår, som er samfundenes fundament. Vi ved, at kineserne gør det, men hvis det også sker mellem allierede, har det den uheldige konsekvens, at vi faktisk skal til at beskytte os mod vores nærmeste allierede.

Heller ikke Peter Lauritsen, leder af Forum for Overvågningsstudier og lektor ved Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, er overrasket over USAs overvågning af sine allierede i Europa. Overvågningen stater imellem kan simpelthen ikke undgås, mener han, men han ser alligevel problemer i den nuværende sag.

Ambitionen må være, at så meget som muligt foregår i det åbne mellem allierede. Det er et demokratisk grundprincip, at politik foregår i det åbne, så det kan debatteres. Det kan aldrig ske fuldt ud, men der er behov for at tage alvorligt, at åbenhed og transparens er grundpiller i et ethvert demokrati.

Netop det svigter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved ikke at tilslutte sig Tysklands og Frankrigs kritik af NSA-overvågningerne, mener Peter Lauritsen:

Det er politikernes fremmeste opgave at klarlægge, hvad der faktisk sker i vores land. Godt nok er USA Danmarks gode ven, men gode venner kan man også godt stille kritiske spørgsmål til. Den overvågning, der har fundet sted fra USAs side, tyder alligevel på et usundt venskab, og der synes jeg, at regeringen svigter ved ikke at forsøge at skabe klarhed over overvågningen af Danmark.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ikke blevet aflyttet af NSA.