Selvhjælpsbog opfordrer amerikanske kvinder i 30’erne til at tro på sig selv

I ”Girl, Wash Your Face” (Pige, vask dit ansigt) opfordrer Rachel Hollis sine læsere til at tro på sig selv og tage ansvaret for at ændre deres liv

”Girl, Wash Your Face” er udgivet af det kristne forlag Thomas Nelson, Rachel Hollis er selv kristen, og i bogen nævnes kristendom i hvert kapitel. Alligevel har den mødt kritik for ikke at være kristen. Det er igen i høj grad budskabet om at tro på sig selv, der er centrum for kritikken.
”Girl, Wash Your Face” er udgivet af det kristne forlag Thomas Nelson, Rachel Hollis er selv kristen, og i bogen nævnes kristendom i hvert kapitel. Alligevel har den mødt kritik for ikke at være kristen. Det er igen i høj grad budskabet om at tro på sig selv, der er centrum for kritikken. .

Den blev udgivet for et år siden, men ”Girl, Wash Your Face” (Pige, vask dit ansigt) af Rachel Hollis ligger stadig øverst på avisen The New York Times’ liste over selvhjælpsbøger. I hvert af bogens 20 kapitler tager Rachel Hollis en myte om kvinder op og afkræfter den. Hun opfordrer sine læsere til at tro på sig selv og bekræfter dem i, at det er i orden ikke at være perfekt.

”Jeg elsker Jesus, og jeg bander en smule. Hvis du leder efter en, der er perfekt, så har du fundet den forkerte pige,” skriver hun på sin Instagram-profil.

Og amerikanske kvinder har taget det budskab til sig, da bogen er en af de bøger, der har solgt bedst i USA det seneste år. Rachel Hollis tager i bogen fat i det, hun kalder ”løgne” om vægt, moderskab og sex.

”Du, og kun du, er i sidste ende ansvarlig for, hvem du er, og hvor glad du er,” skriver Rachel Hollis i bogen.

Ud over at være forfatter er 36-årige Rachel Hollis blogger, foredragsholder og ejer af egen virksomhed. Til et af hendes foredrag i sidste år i Atlanta i Georgia kunne man mærke begejstringen fra de kvinder i 30’erne, som hun henvender sig til.

”Det føles, som om hun taler direkte til dig. Det er, som om hun er dig, og du kan relatere fuldstændigt til hende – som en mor, som en kvinde, som en et sted i 30’erne i verden. Hun er den, som vi alle har brug for,” sagde Kristen Drakely, en 36-årig mor fra Pittsburgh, til avisen The Washington Post.

Også den 32-årige Heather Kuhr kunne relatere til Rachel Hollis:

”Ofte føler jeg, at jeg fejler, at jeg svigter folk. Så bare det, at jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan, er betryg-gende, og det hjælper mig med at få et andet perspektiv på tingene.”

Bogen vækker entusiasme, men den er også blevet kritiseret. Laura Turner, der skriver for nyhedssitet BuzzFeed, kritiserer Rachel Hollis’ budskab om, at det er dig selv, der er ansvarlig for dit eget liv.

”Er mennesker med problemer selv ansvarlige for at løse dem? Eller er der et kollektivt ansvar, som vi fralægger os – skylder et samfund noget til alle dets medlemmer? Det får dystre konsekvenser, hvis man gør alt til et spørgsmål om personligt ansvar,” skriver Laura Turner på BuzzFeed.

”Girl, Wash Your Face” er udgivet af det kristne forlag Thomas Nelson, Rachel Hollis er selv kristen, og i bogen nævnes kristendom i hvert kapitel. Alligevel har den mødt kritik for ikke at være kristen. Det er igen i høj grad budskabet om at tro på sig selv, der er centrum for kritikken. Den kristne blogger og podcaster Summer White Jaeger skriver i en anmeldelse på sin hjemmeside sheologians.com:

”Satan elsker denne bog. Jeg mener helt sikkert, at hvis han læser den, vil han an-befale den til dig. Og han vil håbe, at du vil følge dens råd.”

Det er langtfra alle, der er så ekstreme i deres meldinger om bogens forhold til kristendom, men andre anmeldelser fra kristne i USA er også kritiske over for, om budskabet om at tro på sig selv hænger sammen med kristendommen. Det lader dog ikke til, at kritikken går Rachel Hollis på.

Den 12. marts udkommer hendes næste bog: ”Girl, Stop Apologizing” (Pige, hold op med at undskylde).