Han havde været tavs længe. Ladet rygterne melde, at han ville danne et parti og udfordre Benjamin Netanyahu. Ikke andet. Taktikken virkede. Da den 59-årige, 1,95 meter høje eksgeneral Benny Gantz tirsdag aften første gang stod offentligt frem og præsenterede sig som manden, der vil afløse premierministeren, når israelerne går til valg den 9. april, var hvert tredje tv-apparat i Israel tændt udelukkende for at se og høre, hvad havde at sige.
Benny Gantz er født i et lille landbrugskollektiv i det sydlige Israel, hvor han først pløjede sin fars marker med hest og derefter med traktor. Han har brugt 38 år af sit liv i militæret og sluttede som forsvarschef (2011-2015).
Begge hans forældre var overlevende fra holocaust, hans mor blev befriet fra koncentrationslejren Bergen Belsen, derfra går hans verden: Gantz talte længe om sin kærlighed til Israel og sine visioner – og om sin bekymring for den retning, landet og dens regering har taget.
Uden navns nævnelse, men med henvisninger til ting, som premierminister Benjamin Netanyahu har sagt og gjort i sine seneste snart 10 år som israelsk regeringsleder, afleverede Gantz en bidende kritik:
”Flere og flere både på højre og venstrefløjen er pinligt berørte over den måde, vore ledere gebærder sig på.”
”Israels selvoptagede ledere er ikke interesserede i os.”
”Vi har brug for en ledelse, der ikke svækker os og sætter sig selv forud for statens vel.”
”I stedet for at varetage folkets interesser ser regeringen ikke dem, der slider for føden og lider under prisstigninger og boligmangel.”
”Israels ledere sår had iblandt os og har påtaget sig manerer, som var det et fransk hof.”
Langsomt, men sikkert med formuleringer skrevet og poleret for at ramme den brede israelsk vælgermasse, der betragter sig selv som centrumhøjre, gjorde Gantz sig umage for at bevare sin generalstatus. Han sendte trusler imod Israels fjender i Iran, Hizbollah og lederne af de palæstinensiske terrororganisationer. Han talte om at bevare og opbygge ”et forenet Jerusalem” og bevare ”bosættelsesblokkene” og Jordan-dalen som Israels sikkerhedsgrænse mod øst. Og nåede så endelig frem til den centrale melding:
”Jeg er ikke villig til at se de næste generationer vokse op uden håb. Derfor takker jeg premierminister Benjamin Netanyahu for sine 10 års service. Vi fortsætter herfra,” lød det selvsikkert.
Benny Gantz’ tale virkede. Meningsmålinger dagen derpå viste, at der er dømt dødt løb mellem Gantz og Netanyahu, hvis israelerne skulle vælge deres regeringschef direkte, da de begge står til 42 procent. Gantz’ parti, Hosen L’Yisrael (Israels modstandskraft), der stadig ikke har noget fuldt program og knapt nogen kandidatliste, kan ifølge meningsmålingerne blive landets næststørste parti. Det tager tilsyneladende stemmer både fra Netanyahus Likud-parti og fra stort set alle andre partier på den politiske skala.
Gantz selv forsøgte at slå fast, at der ikke mere er nogen højre- og venstrefløj i israelsk politik, men det har ikke forhindret, at det nu livligt diskuteres, hvor han egentlig står. Gantz vil kæmpe for fred, sagde han. Men hvis chancen for fred ikke byder sig, så er hans mål at ”ændre Israels realiteter og styrke den jødiske og demokratiske stat”. En formulering, der straks blev stemplet af adskillige siddende ministre som en afsløring af, at Gantz tilhører den israelske venstrefløj. Med sig i partiet har han foreløbig inviteret en anden tidligere general, forsvarschef og forsvarsminister Moshe Yaalon, og to af Netanyahus tidligere politiske rådgivere, der alle tre markerer en klar højreholdning til bosættelser og fredsmuligheder.
Meningsmålingerne efter Gantz’ tale har fået en række partiet til at rutsje ned i nærheden af spærregrænsen, og det forventes, at der i ugerne frem til valgt vil opstå en række nye valgforbund.