Prøv avisen

Sene aborter er blevet den nye front i amerikansk abortkrig

Det var under stor festivitas, at delstaten New Yorks demokratiske guvernør, Andrew Cuomo, den 22. januar underskrev en ny lov, der tillader provokeret abort næsten helt frem til fødslen. ”Med underskrivelsen af denne lov sender vi et klart budskab om, at uanset hvad der sker i Washington, vil kvinder i New York altid have den grundlæggende ret til at bestemme over deres egen krop,” sagde han ved ceremonien. – Foto: Cindy Schultz/The New York Times/Ritzau Scanpix

Den politiske og etiske debat om aborter sent i graviditeten tager til i USA, hvor politikere i flere delstater vil gøre det nemmere for kvinder at afbryde deres svangerskab næsten helt frem til termin

For tre år siden fandt Erika Christensen ud af, at ønskebarnet i hendes gravide mave ville være ude af stand til at trække vejret uden for livmoderen. Den lille dreng, som hun og hendes mand brændende ønskede sig, havde ifølge lægen så alvorlige misdannelser, at han var ”inkompatibel med livet”. Hvis han blev født, ville han lide og dø kort derefter.

Parret besluttede sig for at afbryde svangerskabet. Erika Christensen var gravid i 31. uge.

”Det er helt klart, at jeg ville have taget chancen, hvis lægerne troede, at der var nogen chance for, at han ville klare den. Jeg ville i sandhed have gjort hvad som helst. Det, som jeg lærte at acceptere, var, at jeg aldrig ville få lov til at blive denne lille fyrs mor – at hvis vi fortsatte graviditeten, ville han højst sandsynligt leve meget kort tid, indtil han døde af kvælning, hvis han overhovedet ville nå så langt. Dette var uden for diskussion for mig. Jeg kunne ikke lade ham gennemgå sådan lidelse, når vi havde muligheden for at begrænse hans smerte så meget som muligt,” forklarer hun i et interview med onlinemediet Jezebel.

Men delstaten New York, hvor parret boede, tillod kun abort efter den 24. svangerskabsuge i de tilfælde, hvor graviditeten satte moderens liv i fare. Efter samråd med deres læger rejste Erika Christensen og hendes mand derfor til en klinik i delstaten Colorado, hvor en læge standsede fosterets hjerteslag med en sprøjte. Det kostede 10.000 dollars (cirka 66.000 kroner) foruden rejseomkostningerne – penge, som de måtte låne sig til. De fløj derpå hjem til New York, hvor fødslen blev sat kunstigt i gang. Efter et fysisk og følelsesmæssigt ekstremt pinefuldt og traumatiserende forløb fødte Erika Christensen sit dødfødte barn på en fødegang fyldt med lykkelige nybagte mødre.

I dag ville Erika Christensens abort i 32. svangerskabsuge ikke længere være ulovlig i New York. I januar vedtog det demokratiske flertal i delstatens kongres en ny lov, der udvider retten til abort efter den 24. uge til kvinder, hvis ”liv eller helbred” trues af graviditeten, eller hvis fostre er ulevedygtige uden for livmoderen. Kort efter underskrev den demokratiske guvernør, Andrew Cuomo, smilende loven foran rullende tv-kameraer og opstemte pro-abort-politikere og aktivister.

”I dag tager vi et enormt skridt fremad i den hårdt udkæmpede kamp for at sikre en kvindes ret til at træffe sine egne beslutninger om sit eget personlige helbred, heriblandt adgangen til at få en abort,” sagde Cuomo.

Samme aften markerede han lovens ikrafttræden ved at beordre en række af Manhattans mest ikoniske bygninger lyst op i et lyserødt skær for at ”kaste et skinnende lys fremad for resten af nationen at følge”.

Fejringen på guvernørkontoret er blevet mødt med dyb forargelse i andre dele af det amerikanske samfund, hvor mange meningsdannere uanset ideologisk ståsted betegner den som et udtryk for et rædselsvækkende menneskesyn. Loven er formuleret så bredt, at læger og jordemødre kan bruge alle faktorer – fysiske såvel som psykiske – i deres vurdering af den gravide kvindes helbred i forbindelse med en anmodning om en sen abort.

Lovens modstandere indvender, at dette i princippet betyder, at New York har lovliggjort aborteringen af en levedygtig, sund og rask baby kort inden termin.

Robert George, der er professor i retsvidenskab ved Princeton University og en af USA’s førende konservative kristne tænkere, havde følgende at sige i en opdatering på sin Facebook-side:

”Indtil for et par minutter siden havde jeg aldrig oplevet at blive fysisk dårlig over noget, som jeg så i fjernsynet. Men videoklippet af New York-politikere, der klapper og hujer over den uhyrlige lov om sene aborter, som de vedtog, gav mig bogstaveligt talt kvalme. Hvilke slags mennesker er vi? Hvorfra kommer denne fanatiske lyst til at sikre, at ufødte børns liv ikke tæller for noget – at de faktisk tæller mindre end ingenting. Hvordan blev denne foragt for menneskeligt liv indprentet i folks hjerter?”.

Bølgerne går ikke kun højt over New York-loven. Et forslag til en lignende lov i Virginia blev også genstand for en national kontrovers, da delstatens guvernør, demokraten Ralph Northam, i et interview forsøgte at redegøre for, hvad der ville ske, hvis et barn utilsigtet blev født i live efter et mislykket abortindgreb sent i graviditeten. Ifølge Northam ville den nyfødte blive ”holdt i omsorgsfuld pleje” og genoplivet, hvis dette var forældrenes ønske, og ”en diskussion” ville derpå blive indledt mellem lægerne og familien. Abortmodstandere fortolkede dette som en blåstempling af barnemord, omend Northams talsmand senere præciserede, at guvernøren talte om de tilfælde, hvor en kvinde føder et barn uden overlevelseschancer eller med alvorlige medfødte lidelser.

”Min gode gud, den umenneskelighed, som udvises her, er vanskelig at begribe. Babyen ville blive født og holdt komfortabel, mens dens forældre drøfter, hvorvidt de skal henrette den eller ej. Hvad er der gået af os,” skriver Seth Mandel, der er chefredaktør for den konservative avis Washington Examiner, i et tweet.

Intet emne i amerikansk politik og samfundsliv er mere omstridt, mere følsomt og mere værdiladet end netop retten til abort, og provokerede aborter sent i graviditeten – hvilket oftest defineres som efter 21.-24. svangerskabsuge – er nu blevet et brandvarmt emne i den i forvejen stærkt ophedede debat.

En del af forklaringen på dette er, at liberale politikere og aktivister i New York og flere andre delstater lige nu bruger store demokratiske sejre i efterårets midtvejsvalg til at udvide og fastsømme abortretten på lokalt plan så meget som muligt, inden en eventuel ny principiel abortsag kommer for USA’s højesteret og giver domstolens nye konservative flertal muligheden for at udvande den føderale ret til abort.

Præsident Donald Trump har flere gange fordømt aborter sent i graviditeten som barnemord, og i begyndelsen af marts kom en lov, der ville forpligte læger til at forsøge at holde nyfødte født efter fejlslagne aborter i live, til afstemning i Senatet, hvor det faldt på modstand fra Demokraterne. Meget tyder nu på, at debatten om aborter sent i graviditeten bliver et tema op til præsident- og kongresvalget i november 2020.

Ifølge flere meningsmålinger er amerikanerne enige om at tage afstand fra sene aborter. En nylig Gallup- måling viser, at 60 procent af befolkningen bakker op om fri abort i de første tre måneder af graviditeten, men at 81 procent mener, at abort som udgangspunkt skal være ulovligt i de sidste tre måneder før fødslen. Meget tyder dog på, at emnet er forbundet med nogen ambivalens. Mange amerikanere, heriblandt erklærede abortmodstandere, er villige til at acceptere provokerede sene aborter i de tilfælde, hvor de er nødvendige for at redde moderens liv.

”Vi har aldrig sagt, at hun er nødt til at dø, hvis hendes liv er i fare,” understreger Carol Tobias, formand for antiabortgruppen NRLC, i en udtalelse.

Ifølge sundhedsmyndigheden Centers for Disease Control and Prevention, CDC, finder 91 procent af alle aborter i USA sted inden for de første 13 svangerskabsuger, og kun 1,3 procent finder sted i eller efter den 21. uge. De er i praksis også særdeles vanskelige for gravide kvinder at få adgang til. Meget få læger i de delstater, hvor denne type aborter er lovlige, erklærer sig villige til at udføre dem, og ifølge nogle opgørelser findes der kun tre eller fire klinikker i USA, der åbent udfører abortindgreb efter den 28. svangerskabsuge. Dertil kommer, at de er dyre.

De, der argumenterer for, at kvinder skal have mulighed for at afbryde deres svangerskab sent i forløbet, beskylder antiabortfløjen for at forsimple et både etisk og lægefagligt ekstremt komplekst emne.

Kvinder, der vælger at få en abort efter den 24. svangerskabsuge, træffer aldrig beslutningen letsindigt, siger Katrina Kimport, som er lektor i medicinsk sociologi på University of California i San Francisco, og som sammen med en kollega har gransket kvinders bevæggrunde for at få en sen abort i den hidtil mest omfattende amerikanske undersøgelse af emnet.

”De kan typisk inddeles i to kategorier. Den ene er kvinder, som på et fremskredent tidspunkt i en ønskegraviditet finder ud af, at deres foster har alvorlige misdannelser eller anomalier. Den anden er socialt udsatte kvinder, som på grund af lovgivningen i deres hjemstat eller socioøkonomiske årsager var ude af stand til at finde eller betale en abortudbyder på et tidligere tidspunkt. En abort sent i graviditeten er fysisk og psykisk ekstremt belastende, og det er ikke noget, som nogle af de her kvinder bare vælger spontant,” siger hun.

Nogle fortalere for abortretten argumenterer for, at der slet ikke burde sættes nogle juridiske begrænsninger på kvinders mulighed for at afbryde et svangerskab. En lov, der sætter bestemte krav til en kvindes bevæggrund for at få en abort, sender et underforstået budskab om, at der er objektivt korrekte valg forbundet med en graviditet, siger Katrina Kimport.

”Hver kvindes situation er forskellig. Hvad, hvis en læge siger, at barnet vil leve i en uge? Hvad, hvis der er fem procents chance for, at det vil leve længere? Hvad er et værdigt liv? Hvordan omfatter man alle disse scenarier i en lov, der skal gælde for alle, uanset deres særlige omstændigheder og deres personlige moralske overbevisninger? Det er meget kompliceret at lade loven afgøre, om en årsag til at få en abort er gyldig eller ugyldig. Det er enklere at lade beslutningen være op til kvinderne selv i samråd med deres læger,” siger hun.

Erika Christensen – kvinden, der fik en abort i 32. uge – siger i interviewet med Jezebel, at kvinders reproduktive rettigheder ikke kan gradbøjes, uagtet at mange mennesker har svært ved at forlige sig med aborteringen af fostre, der er så langt i deres udvikling, at de ligner et menneske mere end et embryo:

”Uanset, om man kan lide det eller ej, er alle vores rettigheder sammenflettede. Der kan være en kvinde, der har fået fire aborter, og måske synes det virkelig forkert i dine øjne, at hun har ret til flere. Men mine rettigheder er pakket sammen med hendes, så jeg er nødt til at kæmpe med næb og kløer for, at hun kan få lige så mange aborter, som hun vil – ikke bare for hendes skyld, men også for min skyld.”

Erika Christensen og hendes mand, Garin Marschall, rejste for tre år siden fra New York til Colorado for at få givet deres ufødte dreng en dødelig indsprøjtning, da de havde fået vished om, at barnet næppe ville overleve mange minutter efter fødslen. Dengang var det ulovligt at få en abort i New York efter 24. svangerskabsuge. – Foto: Damon Winter/The New York Times/Ritzau Scanpix