”Den spanske inkvisition!”
Sådan betegnede den britiske avis The Times forleden i en ledende artikel retsopgøret mod de catalanske separatistledere, der indledes i dag ved Spaniens højesteret.
The Times’ slet skjulte antydning af, at Spanien er på vej til at begå et overgreb på separatisternes rettigheder, deles dog ikke af den halvdel af de cirka 7,5 millioner cataloniere, der ikke vil skilles fra Spanien. Heller ikke af mere end 80 procent af politikerne i det spanske parlament og nogenlunde samme procentdel af den spanske befolkning. Og da slet ikke af de titusinder af borgere på højrefløjen, der i søndags i Madrid demonstrerede for Spaniens enhed og mod den socialistiske regeringschef Pedro Sánchez, fordi han tilbyder separatistpartierne en dialog.
Efter 15 måneders varetægtsfængsling sætter ni tidligere medlemmer af den catalanske separatistregering, den tidligere forkvinde for regionalparlamentet og to ledere fra indflydelsesrige separatistgrupper sig i dag på træbænkene i Spaniens højesteret, hvor syv dommere skal afgøre, om de er skyldige i blandt andet oprør, ulydighed og misbrug af offentlige midler. Det var Carles Puigdemont, der som chef for regionalregeringen udnævnte Catalonien til selvstændig republik efter den ulovlige folkeafstemning i oktober 2017.
Da han er flygtet til Belgien, er hans nummer to, Oriol Junqueras, den person, der risikerer den hårdeste dom. Han står anklaget for voldeligt oprør, og det kan ifølge spansk lov straffes med 25 års fængsel. Resten af lederne, hvoraf tre er løsladt mod kaution, risikerer domme på mellem 7 og 16 års fængsel.
Men uanset hvilke domme, højesteret når frem til om formentlig tre måneder, vil separatistfløjen bruge retssagen til at lave propaganda for sin ret til selvbestemmelse i udlandet.
”Sagen er en skamplet på Spanien,” som Cataloniens separatistiske regionalpræsident Joaquim Torra har sagt.
Det ventes også, at de sigtedes advokater vil forsøge at rejse sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Og det uanset at separatisterne kan blive benådet og altså slippe for at afsone deres straffe. Vel at mærke hvis Pedro Sánchez fortsætter som premierminister efter det valg, som mange nu anser for uundgåeligt, og som premierministeren i går antydede kan blive udskrevet til den 14. april.
Retssagen afvikles nemlig i et anspændt og næsten utåleligt politisk klima, hvor Sánchez’ mindretalsregering beskydes fra alle fronter. Især fra højrefløjen, der betegner premierministeren som alt fra forbryder til landsforræder, fordi han forsøger at komme overens med de to separatistpartier, ERC og PdeCat, som sammen sidder på de mandater i det spanske parlament, han skal bruge for at samle flertal for dette års finanslov. Men netop disse to separatistpartier vil kun støtte Sánchez, hvis han opfylder en række betingelser, deriblandt at catalonierne får ret til at holde en lovlig folkeafstemning om selvstændighed – et krav, der er umuligt at opfylde uden at ændre den spanske grundlov.
”Vi vil aldrig gå med til at give selvbestemmelsesret. Al den dialog, de ønsker, inden for forfatningen. Ingen udenfor,” som premierministeren har udtrykt det.
Separatisterne kræver også, at Sánchez griber ind og aflyser retssagen. Og for at lægge yderligere pres på regeringen har separatist-partierne bebudet demonstrationer i Barcelona på lørdag og i næste måned i Madrid.