Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Separatister sætter alt på et bræt for et selvstændigt Catalonien

Cataloniens nationaldag blev mandag fejret i Barcelonas gader. Foto: Santi Palacios/AP/ritzau

Flere hundredtusinde catalonske separatister demonstrerede i aftes i Barcelona for et brud med Spanien, som vil blive stoppet af domstolene

”Jeg vil kun adlyde det catalonske parlament!”

Cataloniens separatistiske regionalpræsident, Carles Puigdemont, har allerede taget forskud på den selvstændige catalonske republik, han vil udråbe om tre-fire uger. Han har flere gange over de seneste dage udtalt, at han og hans regering ikke har tænkt sig at rette sig efter Spaniens øverste domstol, forfatningsdomstolen, der har nedlagt forbud mod afholdelse af en folkeafstemning om skilsmisse fra Spanien den 1. oktober.

I aftes blev Puigdemont bakket op af hundredtusinder af separatister, der brugte Cataloniens nationaldag, La Diada, til at vise deres styrke i Barcelonas gader. En mobilisering eller ”spillen med musklerne”, som sikkert vil fortsætte i gaderne og i medierne indtil selve folkeafstemningen.

Separatisterne, der ifølge den seneste meningsmåling kun tæller omkring 40 procent af catalonierne, ser ud til at mene, at det er nu eller aldrig for deres selvstændighed.

For at nå deres mål er de villige til at bruge selv udemokratiske metoder. Som det skete forleden, da et knebent separatistisk flertal brød parlamentets egen dagsorden og regler og vedtog to love om folkeafstemningen og brud med Spanien samme dag, som de var fremsat, uden behandling af forslagene og uden at give oppositionen ret til at debattere dem og stille ændringsforslag. En overtrædelse af det parlamentariske demokratis regler, som medier i Spanien ligefrem kalder for et statskup.

Men situationen ser helt anderledes ud, hvis man tager catalonske briller på. I separatisternes medier er der ingen tvivl om, at central- regeringen i Madrid undertrykker cataloniernes ret til selvbestemmelse. Og at centralmagten i Madrid bruger alle statens redskaber, det vil sige domstolene, til at forhindre catalonierne i at stemme om deres fremtidige tilhørsforhold.

Ifølge den spanske forfatning har en region ikke lov til at afholde en folkeafstemning om dens eget tilhørsforhold. Alle spaniere skal spørges, og hvis det skete, ville skilsmissen fra Spanien blive klart afvist, da færre end 10 procent på landsplan går ind for oprettelsen af et selvstændigt Catalonien.

Det socialistiske parti PSOE har længe talt for en forfatningsændring, der ville kunne forvandle Spanien til en føderal stat – en stat af forskellige nationer, som partichefen Pedro Sánchez siger.

Foreløbig holder forfatningsdomstolen sig dog til sin egen forfatning og har nedlagt forbud mod folke- afstemningen.

Men Puigdemont vil altså ikke rette sig efter forbuddet. Tværtimod vil han kun adlyde det catalonske parlament eller rettere dets separatistiske flertal, og han har sagt, at han vil udråbe Catalonien som selvstændig republik nogle dage efter afstemningen, hvis der blandt de afgivne stemmer er flere, der siger ja end nej til løsrivelse.

Da alle oppositionspartierne vil boykotte afstemningen, er der ingen tvivl om udfaldet.

Den konservative regering i Madrid har ikke meldt noget ud om, hvad den har tænkt sig at gøre i tilfælde af et brud. Kun at den vil svare med ”forfatningen og demokratiet”, hvilket må betyde, at en militær indgriben ikke er under overvejelse.

Ude i Europa er afvisningen også total. Som forleden da den catalonske separatist-regering med Carles Puigdemont i spidsen var i København for at indvie en ny ”ambassade”.

Indvielsen blev ignoreret af det officielle Danmark, da hverken regeringen eller bystyret sendte repræsentanter, men Puigdemont fik talt for sin sag i flere danske medier.