Prøv avisen

Serie om 30-året for Berlinmurens fald: Verden blev forandret, men blev den forbedret?

Den 9. november 1989 skete det, ingen havde troet, var muligt: Muren, som i 28 år havde delt Berlin i to, lukket et helt folk inde og kostet omkring 140 mennesker livet, blev pludselig åbnet. Her ses Berlinmuren foran Brandenburger Tor dagen efter, at grænsen blev åbnet. Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

Til november er det 30 år siden, at Berlinmuren faldt. I en ny serie undersøger Kristeligt Dagblad konsekvenserne af den historiske begivenhed: Blev forventningerne om frihed og velstand indfriet? Og blev verden et bedre sted? Følg serien her

Drømme kan blive til virkelighed, og intet behøver forblive, som det er. Sådan har Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, der voksede op i DDR, beskrevet Berlinmurens fald. For selvom østtyskerne – og deres naboer i Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet – i 1989 massivt gik på gaden for at kræve demokratiske forandringer, var der i efteråret for 30 år siden intet, der tydede på, at den kolde krigs mest forhadte symbol, Muren, vitterligt skulle falde.

Men den 9. november skete det, ingen havde troet, var muligt: Muren, som i 28 år havde delt Berlin i to, lukket et helt folk inde og kostet omkring 140 mennesker livet, blev pludselig åbnet. En historisk begivenhed, som indvarslede den kolde krigs afslutning, og med den fulgte store håb og forventninger om frihed og velstand. I Kristeligt Dagblads avisarkiv kan du se, hvordan avisen dækkede begivenheden dengang.

Verden blev forandret, men blev den forbedret? Det undersøger Kristeligt Dagblad i en ny serie op til 30-årsdagen for Berlinmurens fald.

Vi vil løbende samle artiklerne i serien her, som de bliver udgivet.

1. Kirken fik stor betydning under Murens fald

Østtyskernes fredelige revolution blev hjulpet på vej af kirkerne og i særdeleshed i Nikolaikirken i Leipzig, som stod for ugentlige fredsbønner, der udviklede sig til de berømte mandagsdemonstrationer.

Det har Peter Tudvad skrevet om - læs hele artiklen her.

2. Boganmeldelse: 1989 viser os, at intet er en selvfølge

30-året for Murens fald betyder også et væld af nye bogudgivelser. Lykke Friis ser i bogen ”Håbets Europa i 89 billeder” tilbage på det historiske efterår med fokus på de mest ikoniske billeder, og det gør hun så godt, at Kristeligt Dagblads anmelder kvitterede med fem stjerner.

Læs anmeldelsen fra september her.

3. DDR's sidste leder: Fremtiden tilhører stadig socialismen

For 30 år siden blev Egon Krenz regeringschef i DDR, men med Berlinmurens fald endte hans karriere efter blot 49 dage ved magten. En ”retfærdig, fredelig og fornuftig verden” brød sammen, siger den i dag 82-årige østtysker, som aldrig for alvor har erkendt sit medansvar for regimets forbrydelser. Én skelsættende beslutning stiller ham dog i et mere positivt lys.

Læs artiklen om Egon Krenz her.

4. Østtyske Elfriede var præst: Hvor blev sammenholdet af efter Murens fald?

Elfriede Stauss glædede sig ligesom alle andre over Berlinmurens fald. Stort set hele sit liv har hun boet og været i præst i den del af Tyskland, der indtil 1989 var DDR. Hun ville ikke være lærer, da hun ikke kunne stå inde for skolesystemet. Til gengæld fandt hun glæde i den lutherske kirke, som ikke var forbudt under det ellers ateistiske DDR. Hun mener, at folk var mere afhængige af hinanden dengang, og at samfundet i dag er præget af for meget forbrugerisme og hastværk.

Læs artiken om Elfriede Stauss her.

5. Historiker: Derfor vokser Øst- og Vesteuropa ikke sammen

Det er 30 år siden Berlinmuren faldt, men kontrasterne mellem Øst-og Vesteuropa er bundsolide. De store forskelle stikker væsentligt dybere end som så, og modsætningerne mellem et Øst-og et Vestrige går tilbage til Romerrigets afslutning i det 4. århundrede, hvor splittelsen mellem katolicisme i Vestriget og ortodoks kristendom i Østriget blev stadfæstet.

Læs artiklen her.

6. Østtyskerne skylder ikke vesttyskerne noget

Den 82-årige syngende, regimekritiske dissident Wolf Biermann er gået fra at være kommunist til at stemme på Angela Merkels kristendemokratiske CDU. Han fortæller, at han følte sig ”vestdum”, efter han fik frataget sit østtyske statsborgerskab og blev smidt ud af DDR i 1976. Han følte sig fremmedgjort efter at have levet i begge tysklande og fortæller, at selv samme følelse også gjorde ham så tysksindet.

Læs artiklen om Wolf Biermann her.

7. Uffe Ellemann-Jensen: Murens fald var en drøm. Nu er vi vågnet fra den

”Historien er ikke død, og tror vi det, kan vi være sikre på, at den genopstår i al sin gru,” fortæller Uffe Ellemann-Jensen i et stort interview med Kristeligt Dagblad. Læs, hvordan den daværende udenrigsminister oplevede den store begivenhed på allertætteste hold, og hør om de udfordringer, den nye verdensorden står overfor.

Læs interviewet her.

8. I 1989 gik han forrest under protesterne i Dresden. I dag lider han under det vestlige samfunds visionsløshed

En måned inden Murens fald stod den østtyske katolske præst og borgerrettighedsforkæmper Frank Richter i spidsen for den første dialog mellem demonstranter og DDR-statsmagten i Dresden. Selvom Murens fald er gået over i historien som den dag, der vendte verdensordenen på hovedet var den 8. oktober mindst lige så skelsættende for mange østtyskere. På denne dag blev borgerrettighedsbevægelsen ”Gruppe der 20” grundlagt. De kæmpede for pressefrihed, rejsefrihed, frie valg, forsamlingsfrihed, fredelig dialog og frihed for politiske fanger. Her begyndte demokratiseringen af DDR og østtyskerne fik frihed, demokrati, infrastruktur og økologi. Og selvom Frank ikke savner socialismen selv, savner han socialismens idé.

Læs artiklen her.

9. DDR-vagten, der åbnede grænsen: ”Det var den værste og skønneste dag i mit liv”

Den 9. november 1989 begyndte som en ganske normal og temmelig kedelig dag i tjenesten for DDR-grænsevagten Harald Jäger. At han i løbet af knap fire timer skulle træffe en beslutning, som ville være med til at ændre europakortet og vende op og ned på verdensordenen, vidste han intet om. I fjernsynet lød den pludselige nyhed, at en ny lov ville ophæve rejserestriktionerne, så DDR-borgere for første gang i 28 år frit kunne krydse grænsen, og i løbet af kort tid stod der 500-600 mennesker ved grænsen og betragtede vagterne og bommen, som blokerede vejen til Vestberlin.

Hvad skulle han stille op? Åbne grænsen? Det ville være højforræderi, tænkte han. Alligevel besluttede Harald Jäger i sidste ende at trodse Stasis ordrer og hævede den første grænsebom i Berlin. ”Det var den værste og skønneste dag i mit liv,” fortæller han i dette interview.

10. For 30 år siden skete det usandsynlige: Ingen havde set Murens fald komme

Der findes sjældne verdenshistoriske begivenheder, som ikke alene er uventede, men også regnes for umulige og utænkelige af alle, intellektuelle såvel som politikere. Frem til det øjeblik, hvor de finder sted. En sådan begivenhed var Berlinmurens fald, som fandt sted for 30 år siden den 9. november. Her kan du læse om det sammenfald af tilfældigheder, politiske misforståelser og en folkelig vilje, der på kort tid førte til en totalforvandling af den gældende verdensorden.

11. Tysklands ekspræsident: Har man levet under et diktatur, tager det tid at lære at være demokrat

”’Vi er folket’ er den skønneste sætning i Tysklands politiske historie,” siger 79-årige Joachim Gauck, som blev det genforenede Tysklands første østtyske statsoverhoved. Den tidligere præst og borgerrettighedsforkæmper har som få oplevet og præget det østtyske diktatur og dets fald. Først som præst under den fredelige revolution, siden som chef for Stasi-arkivet og senest som tysk statsoverhoved frem til 2017. Læs interviewet med ham her.

12. Folkets historiske stjernestund

Tyskerne præsterede noget enestående, da Berlinmuren faldt den 9. november 1989. Muren faldt, fordi østtyskerne og deres østeuropæiske naboer trodsede angsten og krævede demokratiske forandringer. Den faldt tilmed, uden at der blev løsnet et skud. Det er noget, de stadig kan være stolte over den dag i dag, skriver udlandsredaktør Kerrin Linde i lørdagens leder.

13. Tysk mediechef: Tyskerne bør huske på, hvor heldige de er

Det er næppe vesttyskernes skyld, at mange østtyskere savner anerkendelse 30 år efter Murens fald. Snarere er det et udtryk for tidens tegn, mener udgiveren af den tyske ugeavis Die Zeit, Josef Joffe. ”Jeg anser det som en myte, når folk siger, at de blev berøvet de vidunderlige ting fra DDR-hverdagen. Vi har slet ikke frataget dem noget. Det, vi gjorde, var at ødelægge deres økonomi, som ikke længere var konkurrencedygtig, da de fik den eftertragtede D-mark. Vi kom med vores fagforeninger, vores arbejdsret, hele vores system, men ikke af ond vilje. Det, vi fik ud af det, var høje omkostninger – og en samlet nation,” siger han i dette interview.

14. Murens fald – den fredelige revolution med tysk orden

Der er grund til at fejre Murens fald og til at stoppe al den typisk tyske jamren over de problemer, der var og er i forhold til genforeningen, skriver tidligere rektor Eberhard Harbsmeier i denne kronik: "Grundlæggende er Murens fald en fredelig og vellykket revolution, som man kan være stolt af. 1933 var en katastrofe, 1945 var befrielsen, 1989 var genoprettelsen af et nyt fredeligt Tyskland."

15. Tabte vi alle den kolde krig?

Muren faldt i 1989. Men næsten som en fysisk demonstration på, at vi måske alle tabte den kolde krig, kan vi i dag se på, mens nye mure skyder frem. Da Berlinmuren faldt i 1989 var der 15 grænsemure i verden. I 2019 er tallet nået op på 77, skriver Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet i formatet "Kiosken", hvor de internationale aviser gennemlæses for et aktuelt emne.

Læs artiklen her.

Den 9. november 2019 er det 30 år siden, Berlinmuren faldt. Billedet fra Murens fald er ét af de 89 billeder fra 1989, som er med i Lykke Friis’ bog ”Håbets Europa i 89 billeder”, hvor billedet også bruges på forsiden. Foto: Gads Forlag
"Ingen vold” var et genkommende krav i kirkerne i DDR under demonstrationerne i 1989. Her præsenteres budskabet foran en bygning tilhørende Stasi, det kommunistiske efterretningsvæsen, under en mandagsdemonstration i Leipzig. Foto: Ritzau Scanpix
Egon Krenz kalder i dag udtrykket ”Berlinmurens fald” for et ideologisk begreb, som først opstod senere. ”Da Helmut Kohl ringede til mig den 11. november, lykønskede han mig med åbningen af grænsen,” siger han til avisen Der Tagesspiegel. Foto: Hannibal Hanschke/Reuters/Ritzau Scanpix
Det var med fredsbønner i kirker som her Gethsemane Kirken i Østberlin, at de folkelige krav om forandringer i efteråret 1989 for alvor tog fart. Elfriede Stauss var involveret i en fredsgruppe i sin menighed i Halle. ”Vi kunne stole på hinanden. Og vi var besluttet på ikke at forlade landet,” siger hun i dag.
Modsætningerne mellem Øst- og Vesteuropa går tilbage til de grundlæggende forskelle, der historisk har gjort katolsk og protestantisk kristendom dominerende i vest og ortodoks kristendom i øst, skriver Henrik Jensen. Forbindelsen mellem den verdslige og åndelige autoritet i Vesteuropa illustreres her ved pave Leo III’s kroning af kejser Karl den Store. Foto: Foto: Ritzau Scanpix
Den 82-årige Wolf Biermann er gået fra at være kommunist til at stemme på kansler Angela Merkels kristendemokratiske CDU. Han sætter i dag lighedstegn mellem socialisterne i Venstrepartiet, som afløste DDR’s statsparti SED, og højrenationalisterne i AfD, da de i hans øjne er ”ægte antidemokrater”. Foto: Susannah von Vergau/dpa/AP/Ritzau Scanpix
Uffe Ellemann-Jensen, her i sit hjem i Hellerup, har oplevet mange store begivenheder i sin tid. Ikke mange kommer op på siden af Murens fald i november 1990, som åbnede døren til Europas genforening og kommunismens sammenbrud. Foto: Leif Tuxen
Foto: Tobias Stern Johansen
"For mig var det magtpåliggende, at der ikke blev udgydt blod. Det var mine landsmænd, der stod foran mig," siger Harald Jäger. Foto: Ullstein bild/Ritzau Scanpix
Arkivfoto.
”For mig er og bliver den 9. november 1989 et lykkens øjeblik i den tyske historie,” har Tysklands forbundskansler Angela Merkel, som voksede op som præstedatter i DDR, udtalt. Foto: Gerard Malie/AFP/Ritzau Scanpix
79-årige Joachim Gauck blev i 2012 det genforenede Tysklands første forbundspræsident med østtysk baggrund. Foto: Eduard Bopp/Imago/Ritzau Scanpix
Josef Joffe. Foto: Morris MacMatzen/Getty Images