Skæbnerne er talløse. Hvert år bliver flere end 60.000 filippinske piger gravide, før de fylder 18 år.
Joy Villanueva er en af dem. Hun blev gravid, da hun var 14 år. Forført af sin fire år ældre kærestes udflugter om eftermiddagen, hvor han opvartede hende med stegte vag-telæg og betalte for en runde med karaokesang. Han var høj og flot, og hun kunne godt lide, at han hjalp sin mor med at vaske op. Så Joy gav efter, da han gerne ville gå i seng med hende.
”Han ville virkelig gerne have et barn med mig. Så var han sikker på, at der ikke var nogen, der tog mig fra ham,” fortæller hun til den amerikanske nyhedsstation NPR.
Da Joy Villanueva fødte, var kæresten kommet i fængsel for tyveri. Joy tog sig af barnet med hjælp fra hans mor. Siden han kom ud af fængslet, har de alle tre levet sammen i et slumkvarter i hovedstaden, Manila. Joy har måttet forlade skolen – hun nåede til syvende klasse. Hendes barndomsdrøm om at blive politibetjent lever stadig, men hun tror ikke på den længere.
”Der er ingen glæde mere. Kun vanskeligheder,” siger hun.
Angela blev også gravid som 14-årig. Hendes kæreste var 19 år og pressede hende til at have sex. Hendes første graviditet endte med en spontan abort, men siden fulgte fire andre og fire børn, fortalte den unge filippiner i 2018 til nyhedsstationen Al Jazeera, som ikke oplyser hendes efternavn. Undervejs forsøgte hun at få kæresten til at bruge kondom, men hans forældre fortalte hende, at det ødelagde hendes skede. Det skræmte hende, så hun ikke turde insistere på, at han skulle bruge prævention.
Pigernes naivitet og uvidenhed er karakteristisk. Seksualitet er omgærdet med så mange tabuer og myter i det store katolske land, at selv flertallet af skolelærerne ifølge en FN-undersøgelse fra 2018 har svært ved at benytte de biologiske fagudtryk for kvinder og mænds kønsorganer. For de unge er det nærmest umuligt. I stedet bruges et væld af eufemismer som blomst, jordnød og aubergine.
Det seksuelle tabu giver næring til en række myter om kroppens udvikling og intimt samvær.
Mange piger aner ikke, hvad det betyder, når de bløder en gang om måneden. Nogle tror, at de ikke kan blive gravide på en onsdag. Andre, at drenge, der ikke er omskåret, ikke kan gøre en pige gravid. Eller at det fjerner risikoen for graviditet, hvis pigen skynder sig at stå op straks efter samlejet.
”Der er så ufatteligt mange myter og mangel på viden. Og det bliver ikke bedre af, at mange af de lærere og sundhedsmedarbejdere, der har til opgave at give børnene seksualvejledning, ikke vil lære dem om sex,” siger Maria Corazon de la Paz, bestyrelsesformand for menneskerettighedscentret Balay Rehabilitation Center.
Hun har gennem mere end 20 år arbejdet med seksualoplysning af børn og unge og udført forskning over hele Filippinerne for blandt andet Red Barnet og FN.
”De mener, at seksualvejledning er det samme som at opfordre de unge til sex. Deres holdning er, at hvis man ikke taler om det, lader børnene nok være med det. Men virkeligheden er den modsatte. Og virkeligheden er, at pigerne bliver yngre og yngre, når de debuterer,” siger hun om de lærere og sundhedsplejersker, der mener, at graviditeterne kan ties væk.
Uvidenheden gælder også de moderne former for prævention som kondom og p-piller. Mange filippinere tror – som forældrene til Angelas kæreste – at kroppen tager skade af at bruge prævention. Et hårdnakket rygte er blandt andet, at man bliver steril af at bruge prævention.
”Når man taler med ægtepar og kærester om, hvad der er afgørende for, om de bruger prævention eller ej, er den vigtigste årsag, at de er bange for bivirkninger,” siger Maria Corazon de la Paz.
Sofie Enstrøm, politisk seniorrådgiver i udviklingsorganisationen PlanBørnefonden, peger på, at viden er den vigtigste forudsætning for at forebygge graviditeter blandt børn og unge. I Filippinerne såvel som alle andre steder.
”Hvis man intet ved, florerer myterne, og det går let galt. Vi kan tydeligt se, hvordan antallet af graviditeter stiger, så snart man skærer ned på mulighederne for oplysning og prævention,” siger hun.
Filippinerne har i årevis været udfordret af et meget højt antal teenagegraviditeter. Det er det eneste land i Sydøstasien, hvor antallet af teenagegraviditeter ikke falder. Statistik fra Verdensbanken viser, at der siden 1960 er sket et vedvarende markant fald i det samlede antal globale teenagegraviditeter. Det gjaldt også Filippinerne ind til 1997. Herefter steg antallet igen og har nu et omfang, der får myndighederne til at tale om en ”national social katastrofe”. Filippinske borgere udnævnte i en meningsmåling i november sidste år foretaget af bureauet SWS teenagegraviditeterne til at være ”det alvorligste aktuelle problem for landets kvinder”.
De nyeste tal, som opgør antallet af fødsler i 2019, kom i begyndelsen af denne måned og viser, at udviklingen fortsætter. For niende år i træk er antallet af graviditeter blandt teenagere under 18 år steget, oplyste Filippinernes Befolknings- og Udviklingskommission. Samlet set er der tale om en svag stigning fra 62.341 til 62.510 graviditeter, som dog dækker over en markant højere stigning blandt de yngste teenagere. I alt fødte 2411 pigebørn mellem 10 og 14 år et barn i 2019. Det var en tredobling fra 755 fødsler i 2000. For hele gruppen fra 15 år og nedefter var der tale om en stigning på syv procent i antallet af fødsler fra 2018 til 2019.
”Vi kan ikke leve med, at børn fortsætter med at få børn,” siger Risa Hontiveros, et af 24 senatsmedlemmer i Filippinernes kongres for det socialdemokratiske parti Akbayan og formand for Senatets udvalg for kvinder, familie og ligestilling, til nyhedsmediet Inquirer.
Hun har i årevis været en stærk fortaler for lovgivning, der giver teenagere adgang til undervisning og prævention. Den 9. februar genfremsatte hun et lovforslag, der skal hjælpe med at forebygge teenagegraviditeter såvel som støtte de piger, der allerede er blevet gravide.
Risa Hontiveros peger på, at det ikke nytter at lukke øjnene for, at omkring en fjerdedel af de filippinske børn og unge har sex, før de fylder 18 år:
”De er tidligere seksuelt aktive, undertiden mod deres vilje og som regel ubeskyttede.”
En omfattende undersøgelse af børn og unges forhold til seksualitet og prævention fra 2019 viser, at børn og unge under 18 år er dem, der bruger mindst prævention. Det hænger sammen med, at det er forbudt for børn og unge under 18 år at købe prævention uden deres forældres tilladelse.
Mens både de filippinske myndigheder og den nuværende regering ønsker at fremme brugen af prævention blandt de unge – og gerne ser en mere udbredt seksualoplysning – er den katolske kirkes institutioner skeptiske. Kardinal Luis Antonio Tagle fra Manila anerkendte i 2019 problemet med teenagegraviditeter og understregede behovet for, at forældre talte med deres børn om seksualitet i stedet for at overlade dem til den viden, de kan få fra sociale medier.
”Børn forstår ikke til fulde seksualitetens samlede væsen. Seksualitet er ikke blot et fysisk behov, men har sine konsekvenser. Børn mangler den nødvendige vejledning,” sagde han dengang ifølge det katolske nyhedsbureau UCA News.
Den katolske kirke modsætter sig brugen af prævention, fordi den frygter, at det vil føre til en løssluppen seksuel adfærd. Sex hører kun hjemme i ægteskabet, hvor børn vil være en gave og velsignelse. Filippinerne vedtog i 2012 en lov om adgang til seksualoplysning og prævention efter 14 års intens debat og modstand fra den katolske kirke. Loven er siden blevet udfordret ved højesteret, og i praksis har det været svært at gennemføre intentionerne i loven. Blandt andet på øen Palawan, der er en af de provinser, der har størst forekomst af teenagegraviditeter. En lokal kvindeorganisation Roots of Health (Sundhedens Rødder) mener, at det blandt andet skyldes, at lokalregeringen ikke afsætter penge nok til de oplysningsprogrammer, der ellers er vedtaget ved lov.
Palawans viceguvernør, Dennis Socrates, er en overbevist tilhænger af at vente med sex til ægteskabet, og han mener, at afholdenhed skal være grundlaget for seksualvejledning af børn og unge. I sin tid som borgmester i Puerto Princesa i begyndelsen af 2000-tallet standsede han bevillingerne til uddeling af prævention gennem de offentlige sundhedsklinikker.
”Løsningen er en mere intensiv uddannelseskampagne, som kan fortælle de unge, at sex er godt, men at det er nødt til at ske inden for rammerne af et kærligt og uopløseligt ægteskab. Det må være åbent over for liv og forældreskab, som er den naturlige konsekvens af den ægteskabelige akt,” siger han til nyhedsstationen Al Jazeera.
Efter sine mange års arbejde med seksualvejledning er Maria Corazon de la Paz sikker på, at det er forældrene, der er kernen i at skabe forandring i Filippinerne.
”Forældrene er stadig dem, der har størst indflydelse på børnene. Derfor skal de inddrages i oplysningsarbejdet, så de kan bakke op om den viden, børnene får i skolen. Som det er nu, har mange familier meget svært ved at tale om sex, og forældrene er selv uvidende,” siger hun.