”Trump bakker op om den anklagede børnemisbruger Roy Moore”.
Sådan lød den kontante overskrift på nyhedskanalen CNN’s hjemmeside, da præsident Donald Trump i sidste uge slog fast, at han uforbeholdent støtter den omstridte republikaner Roy Moore i næste uges senatsvalg i sydstaten Alabama.
Den i dag 70-årige Roy Moore beskyldes for at have forgrebet sig på adskillige teenagepiger – den yngste af dem 14 år – da han for knap 40 år siden var vicedistrikts-anklager i sin hjemstat. I et interview med tv-stationen Fox News afviser Moore ikke at have haft stævnemøder med teenagere, da han selv var en voksen mand i begyndelsen af 30’erne, men han understreger, at dette aldrig skete ”uden deres mors tilladelse”. Han afviser at have begået seksuelle krænkelser og at have gjort kur til piger under Alabamas seksuelle lavalder, som er 16 år.
Anklagerne stiller Det Republikanske Parti i et etisk dilemma. Mens fremtrædende moderate republikanere som de tidligere præsidentkandidater Mitt Romney og John McCain kalder anklagerne mod Moore for ”troværdige” og forgæves har opfordret ham til at trække sit kandidatur, har partiledelsen efter nogen vankelmodighed valgt at følge præsident Trumps eksempel og bakke op om den kompromitterede senatorkandidat.
Roy Moore står da også til at vinde morgendagens særvalg om den plads i Senatet, som blev ledig, da daværende Alabama-senator Jeff Sessions blev udnævnt til justitsminister i Trumps regering. Alabama er en ærkekonservativ delstat, der ikke har valgt en demokratisk senator siden 1990, og Moore fører i meningsmålingerne over sin demokratiske modkandidat Doug Jones.
Den ultrakonservative sydstatsbaptist Roy Moore, der er tidligere præsident for Alabamas højesteret, var en dybt kontroversiel kandidat, allerede inden beskyldningerne om krænkelser af teenagepiger. Han er en kulturkriger med stærke anti-homoseksuelle og anti-muslimske synspunkter, og han er kompromisløs i sin overbevisning om, at Bibelen står over amerikansk lovgivning. Blandt hans mange kontroversielle udtalelser er, at sex mellem to mennesker af det samme køn bør være strafbart, og at terrorangrebene den 11. september 2001 var Guds straf for USA’s lovliggørelse af homoseksuel sex og abort.
Roy Moore blev landskendt, da han i 2001 fik et to og et halvt tons tungt granitmindesmærke af De Ti Bud opstillet i retsbygningen i Alabamas delstatshovedby, Montgomery, og blev hovedperson i et værdipolitisk slag om forfatningens forbud mod sammenblanding af kirke og stat.
Han nægtede at efterkomme en forbundsdomstols krav om at fjerne monumentet og blev i 2003 afsat som højesteretspræsident. I USA er dommere imidlertid folkevalgte, og Alabamas vælgere genvalgte i 2012 Moore efter en valgkamp, hvor han blandt andet erklærede sig som tilhænger af kreationismen – troen på, at Jorden blev skabt af en guddommelig kraft – og hævdede, at evolutionslæren har ”forvrænget vores måde at tænke på”.
I 2016 blev Roy Moore permanent suspenderet fra delstatens højesteret for retsetiske krænkelser, efter at han trodsede en føderal retskendelse og forbød Alabamas skifteretsdommere at udstede vielsesattester til homoseksuelle par.
Kritikere betragter Roy Moore som en tosse og har givet ham øgenavnet Alabamas ayatollah, men han har med succes brugt kontroverserne til at profilere sig blandt USA’s konservative evangelikale. I morgen vil det stå klart, om bibelbæltestaten Alabamas vælgere er klar til at slippe den kontroversielle kulturkriger løs i Senatet i Washington.