Egyptisk kvinde: Det har været en god dag, når jeg ikke er blevet forulempet

Kvinder i Egypten tør ikke anmelde overgreb, fordi deres familier vil bebrejde dem selv, at de fik et frækt tilbud på gaden. Skylden, ansvaret og skammen er kvindernes alene, har de egyptiske mænd lært fra barnsben, og de mænd, der ser anderledes på det, oplever deres samfund som degenereret

Egyptiske kvinder var aktive i protesterne på Tahrir-pladsen under det arabiske forår for fem år siden, hvor mange af dem blev udsat for et væld af overgreb af deres mandlige meddemonstranter eller soldater. Ad flere omgange har de siden protesteret mod at blive udsat for seksuelle overgreb som her foran Kairos operahus. -
Egyptiske kvinder var aktive i protesterne på Tahrir-pladsen under det arabiske forår for fem år siden, hvor mange af dem blev udsat for et væld af overgreb af deres mandlige meddemonstranter eller soldater. Ad flere omgange har de siden protesteret mod at blive udsat for seksuelle overgreb som her foran Kairos operahus. - . Foto: Asmaa Waguih/Reuters/Scanpix.

Før en egyptisk kvinde tager hjemmefra, overvejer hun sin rute nøje. Hun tænker over, om tøjet er tækkeligt, og familien vil bede hende tage lige hjem og følges med venner og kolleger så langt som muligt ad vejen.

Baggrunden er dyster. Verbale og fysiske krænkelser af kvinder på gader og i busser og metro er hverdagskost.

”Det har været en god dag, hvis jeg kommer hjem, uden at nogen har forulempet mig,” fortæller 29-årige Jumanah, som er skolelærer i Kairo. Kristeligt Dagblad har mødt hende i forbindelse med et speciale i mellemøststudier om kulturen bag de seksuelle overgreb i Egypten, og ligesom flere andre kilder, avisen har talt med, vil hun kun udtale sig på betingelse af, at hendes fulde navn ikke nævnes.

Jumanah forklarer, at hendes bror aldrig ville blive gal på en mand, der antastede hende, men i stedet spørge, hvorfor hun overhovedet gik i netop den gade eller var iført netop det tøj: ”Du har selv bedt om det, du skulle blive hjemme,” ville det lyde. Mens de voksede op, roste moderen Jumanas lillebror, når han slog sin søster for at opdrage på hende. Skylden, skammen og ansvaret er kvindens alene, det lærer drenge og piger i Egypten fra barnsben.

”Alle regler gælder pigerne, drengene kan gøre, som de vil. Det tog fart, efter at egyptiske mænd i 1970'erne begyndte at rejse til Golf-landene for at arbejde. De tog de forkvaklede kvindesyn med tilbage,” mener Jumanah.

Det med at genere kvinder på gaden er dog først kommet til senere, er hendes erfaring. For få år siden - før det arabiske forår for fem år siden - ville forbipasserende hjælpe kvinden, skælde ud og jage gerningsmanden væk:

”Sådan er det ikke i dag, nu står folk bare og ser på.”

Egyptiske organisationer har arbejdet på at bekæmpe problemerne med seksuel chikane i årevis. I 2013 udgav FN resultatet af en rundspørge blandt kvinder i syv af Egyptens 27 provinser, som repræsenterer både storbyer og landområder. 99,3 procent af de adspurgte kvinder havde oplevet chikane på gaden.

Organisationen HarassMap har siden 2010 kortlagt overgreb ”live”: Kvinder rapporterer via deres smartphones, hvis de bliver generet, og giver andre mulighed for at undgå kvarterer, hvor det er særlig slemt. I begyndelsen var kun Kairo med, men nu gælder det hele Egypten, og efter overgrebene i Köln nytårsnat er også den tyske storby kommet med.

HarassMap udgav i 2014 undersøgelsen ”Towards a Safer City” (Mod en mere sikker by), hvor 95,3 procent af de adspurgte kvinder svarede, at de havde oplevet sexchikane. Den viste også, at kvindens tøj stort set ikke har indflydelse på, hvor udsat hun er, hvilket er stik mod den gængse opfattelse af, at påklædningen er vigtig.

Oftest foregår chikane på gaden og i busser og metro ved højlys dag. Af samme grund har Kairo metrovogne kun for kvinder, og når de holder ved en station, oplever man ofte, at mænd går langs vognene og banker truende på ruder og døre. De færreste kvinder rapporterer et overgreb, mest fordi de frygter familiens reaktion. Kun 17 procent af de adspurgte mænd og kvinder siger, at de ville gribe ind, hvis de oplever andre blive generet.

Vennerne Mina og Nadeem på 30 og 26 år kunne ikke drømme om at blande sig. De hader overgrebene, men de tør ikke sige fra længere. Begge mænd kommer fra liberale familier, de er computer-ingeniører, arbejder i private firmaer og var på gaden hver dag i 2011, da oprørene i de arabiske lande tog fart, og Egyptens mangeårige diktator, Hosni Mubarak, blev tvunget fra magten.

”Under revolutionen blev jeg rasende, når jeg hørte om overgreb på kvinder,” fortæller Nadeem.

Han nævner den kvinde, der blev kendt for sin blå bh, da en soldat fangede hende under en demonstration mod militærstyret på Tahrir-pladsen. En gruppe soldater flåede hendes sorte abaya-kappe af, og de mishandlede hende, indtil hun var bevidstløs. Det hele blev filmet på mobiltelefoner, og billederne udløste international fordømmelse og massedemonstrationer i Egypten.

”Desværre er det sådan, at hvis jeg hørte om noget tilsvarende i dag, ville jeg ikke føle det samme. Vi bliver følelseskolde,” siger den unge mand.

Vennerne har planlagt at forlade Egypten, fordi de føler lede ved udviklingen, især siden revolutionen, og de har søgt arbejds- og opholdstilladelse i Australien. Minas papirer er gået i orden, og han flytter til marts.

”Vores veninder fortæller hele tiden rædselsfulde historier. Fra gaden, selvfølgelig, men også fra arbejdspladsen, hvor kolleger generer dem dagen lang, chefer beder dem lege med deres “ du ved. Om brødre, der vækker deres søstre klokken tre om natten og beordrer dem til at stryge deres tøj. Om mænd, som kræver, at hustruen har sex, selvom hun ikke har lyst,” fortæller han.

Nadeem tilføjer opgivende:

”For drenge er det blevet normalt at genere kvinder, de bliver ikke holdt ansvarlige, så hvorfor ikke? Det er magtdemonstrationer. Det er ikke seksuelt eller en flirt, opførslen har indlejret sig som noget naturligt. Det er sådan, samfundet fungerer i dag, vores degenererede samfund. Og det er faktisk kommet så langt ud, at nogle kvinder accepterer det.”

Jumanah fortæller, at familien hele tiden skælder ud over hendes vestlige tøj, men moderen, som går med niqab, er ikke bedre stillet.

”Jeg vil blive chikaneret, uanset hvad jeg har på. Men det er mødrene, som lærer deres sønner, at de har ret til at opføre sig, som de vil. Drenge lærer fra små, at man aldrig kan bebrejde dem noget,” siger hun og fortæller, at hun ville købe en bil, hvis hun havde råd.

For den 29-årige skolelærer Jumanah har det været en god dag, hvis hun ikke er blevet generet. -
For den 29-årige skolelærer Jumanah har det været en god dag, hvis hun ikke er blevet generet. -

Det er sådan, det bedre borgerskabs kvinder beskytter sig mod chikane, mens almindelige egyptere bliver nødt til at bruge offentlig transport eller gå.

Masseovergreb som dem, man så på Tahrir-pladsen under revolutionen, er et relativt nyt fænomen, som i Egypten har fået betegnelsen taharrush gamea - gruppeforulempelse. Det startede med enkelte episoder tilbage i 2006, som blev fortiet af myndighederne. Da oprøret tog fart i 2011, blev masseovergrebene mere almindelige, og på et tidspunkt blev de også organiseret af politiske kræfter og myndigheder for at skræmme kvinderne væk fra demonstrationerne. De opstår fortsat spontant, især under religiøse højtider, hvor kvinder rådes til at være meget påpasselige.

Det var formentlig et spontant masseovergreb, der skete i Köln nytårsaften, mener den 29-årige designer og sproglærer Noura Diwan.

Interessen for, hvad der foregår i Tyskland, er ikke stor i de egyptiske medier, men de sociale medier er eksploderet.

”Min mor har længe sagt til mig, at Europa snart vil få problemer med de arabiske mænds dårlige opførsel. Efter Köln er der kommet forskellige reaktioner på Facebook og Twitter. Nogle er flove over, at vores kultur bliver åbenbaret for alle, andre er glade for det, så Europa endelig forstår, hvad kvinder i Egypten bliver udsat for. Og alle er spændt på, hvordan I vil håndtere det, og håber, I finder gode metoder. Husk på, det vil være første gang, at mænd fra Mellemøsten faktisk oplever konsekvens,” siger hun og forklarer:

”Ofte vil mændene vide, at det er forkert at forgribe sig på kvinder, men mange tror, at det er normalt i Europa. Egyptiske mænd, der arbejder i turistområderne, ser jo pigerne gå rundt i badetøj, og har næsten alle en ven, som har haft en affære med en vestlig pige. Så de tror vel, at pigerne er frit tilgængelige.”

Noura og veninden Shimaa el-Lithy på 26 er enige om, at adfærden skyldes, at Egypten er et gennemsyret, mandsdomineret samfund. Desuden spiller fattigdom en stor rolle, fordi det er dyrt at indgå ægteskab, som er den eneste legitime adgangsbillet til det andet køn.

”Vores unge mænd er frustrerede,” siger Shimaa, som er uddannet journalist.

”I skal nok satse på at uddanne dem, men det vil tage lang tid. Hårde straffe er måske vejen frem.”

Den egyptiske udenrigsminister, Sameh Shukri, har under et besøg i Berlin i denne uge fordømt masseovergrebene i Köln som et ”beklageligt og uacceptabelt fænomen”.