Sikre og værdige begravelser skabte succes i kampen mod ebola

Ændring af lokale begravelsesritualer var nødvendig for bekæmpelsen af ebola og kan have reduceret epidemien med op til 36,5 procent, viser ny rapport fra Røde Kors. Men dialog og respekt for lokale skikke var også helt essentielt for at bremse sygdommen

Røde Kors' mål var at fjerne ligene så hurtigt som muligt for at forhindre yderligere spredning.
Røde Kors' mål var at fjerne ligene så hurtigt som muligt for at forhindre yderligere spredning. . Foto: Abbas Dulleh/AP/ritzau.

”Lig-håndtering.” Sådan lød den noget kliniske betegnelse, som Røde Kors brugte om begravelserne af de mennesker, som døde af ebola i de tidlige dage under sygdomsudbruddet i Vestafrika i 2014.

Målet var at fjerne ligene så hurtigt som muligt for at forhindre yderligere spredning.

Risikoen for ebola-smitten er nemlig størst, lige efter at den smittede er død. Derfor var det livsnødvendigt, at man tidligt i forløbet ændrede på lokale skikke og ritualer i forbindelse med begravelser. Og ifølge en ny rapport fra Røde Kors kan op mod 10.000 nye tilfælde af sygdommen være blevet forhindret, og mellem 4,9 procent og 36,5 procent af udbruddet være mindsket på grund af sundhedsmæssigt sikre begravelsesformer.

”Det er altafgørende vigtigt, at patienter, som er døde, begraves på en sikkerhedsmæssig forsvarlig vis,” siger Peter Schleicher, som var udsendt som operationschef for International Røde Kors under ebola-epidemien.

Han har stået for bisættelsen af 3637 ud af de cirka 4400 registrede, der døde af sygdommen i Liberia, og var med til at forandre den måde, man begravede de døde på.

Han forklarer, at hjælpearbejderne i begyndelsen af epidemien var nødt til hurtigt at tage ind og fjerne ligene i de pågældende områder i sikkerhedsudstyr, som fik dem til at ligne ”rummænd”.

”Alt skal desinficeres, man skal være iklædt sikkerhedsdragter, og den døde skal lægges i en væsketæt ligpose. Og man skal sørge for, at den døde bliver begravet i mindst to meters dybde, og at ingen kommer i fysisk kontakt med den afdøde. Alt dette bryder på afgørende vis med lokale og kulturelle begravelsesritualer,” siger Peter Schleicher.

For eksempel er der flere steder i Vestafrika tradition for, at man vasker ligene inden en begravelse, hvilket udgjorde en kæmpe smittefare.

Men selvom de sikkerhedsmæssige foranstaltninger var livsvigtige, blev det hurtigt klart, at en sådan tilgang ikke kan stå alene. Mennesker i de berørte områder havde stærke kulturelle og religiøse overbevisninger om, hvordan begravelser skulle foregå.

For at ændre på den mest uhensigtsigtmæssige adfærd var det nødvendigt med en respektfuld dialog og værdig behandling af de afdøde, som i høj grad blev skabt af de lokale frivillige, som nyder respekt i lokalsamfundene. Røde Kors begyndte at benytte betegnelsen ”sikre og værdige begravelser” i stedet for ”lig-håndtering” og forsøgte at imødekomme de lokales ønsker mere respektfuldt.

Ifølge Birgitte Bischoff Ebbesen, international chef i Dansk Røde Kors, var denne ændring af praksis vigtig i bekæmpelsen af ebola.

”Det var en succes – at finde en værdig måde at begrave de døde på, samtidig med at man skabte en forståelse fra lokalsamfundet om, at man ændrer på traditionerne,” siger hun.

Der er flere trossamfund i Liberia, heriblandt både muslimer og kristne, og derfor var det også nødvendigt at foretage individuelle samtaler, så man på bedst mulig måde kunne imødekomme de lokale samfunds behov. For eksempel er der i mange muslimske samfund i Liberia tradition for, at man indhyller den afdøde i et hvidt klæde. Derfor begyndte man at benytte hvide ligposer i stedet for sorte, som havde helt andre symbolske betydninger, forklarer Peter Schleicher.

”Der hører meget mere til opgaven end bare at håndtere de døde. Der er hele hensynet til de efterladte, der har brug for at tage ordentlig afsked og kunne mindes med den døde. Eksempelvis ved et gravsted,” siger han og forklarer, at de har været dybt afhængige af samarbejdet med de frivillige og lokalsamfundet, som altid er afgørende for Røde kors.