Skal børn vaccineres mod covid-19?

Efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder i denne uge har godkendt coronavaccine til børn diskuteres nu, om det er nødvendigt for at inddæmme stigende smitte

 Med vaccinering af børn helt ned til femårsalderen vil det først og fremmest være muligt at gennemføre skoleåret med et minimum af forstyrrelser for de enkelte skoler. Det vil også, som Manfred Green, professor i offentlig sundhed ved Haifa Universitet siger til BBC, ”mindske den gruppe af befolkningen, der er modtagelig over for coronavirussen”.
Med vaccinering af børn helt ned til femårsalderen vil det først og fremmest være muligt at gennemføre skoleåret med et minimum af forstyrrelser for de enkelte skoler. Det vil også, som Manfred Green, professor i offentlig sundhed ved Haifa Universitet siger til BBC, ”mindske den gruppe af befolkningen, der er modtagelig over for coronavirussen”. Foto: Kelly Sikkema/Unsplash.

Hvad er sagens kerne?

I modsætning til den ældste del af befolkningen rammer coronavirussen kun i ganske få tilfælde de helt unge under 12 år hårdt. Alligevel forbereder både USA og Israel sig på at tilbyde vaccinen til børn i de kommende uger. Og måske vil scenariet også blive relevant i en række af de andre lande, heriblandt Danmark, der lige nu oplever en markant stigning i antallet af smittede, trods et højt antal vaccinerede.

Når der tales corona, rettes blikket ofte mod Israel, fordi Israel var det første land til at vaccinere store dele af den voksne befolkning hurtigt i begyndelsen af 2021.

Israel var også det første land, der oplevede, at de to første vaccinestik mistede størstedelen af effektiviteten efter seks måneder, hvilket førte til, at man anbefalede den såkaldte booster, et tredje stik. I øjeblikket arbejder Israels sundhedsmyndigheder ud fra den antagelse, at coronavirussen ikke vil forsvinde i nær fremtid. Det er et fænomen, man skal lære at leve med. Og derfor lyder argumentet nu, at det er vigtigt for samfundet, at skoler ikke lukkes i tide og utide på grund af virussens spredning.

Samtidig vil vaccinering af børn være med til at skåne den ældre befolkning, der allerede har fået tre vaccinedoser, samt de uvaccinerede voksne israelere, der i øjeblikket udgør 75 procent af alle coronapatienter.

Hvad taler for at vaccinere den yngste del af befolkningen?

Kort efter starten af det israelske skoleår den 1. september eksploderede antallet af smittede. Undersøgelser viser, at det i mange tilfælde var skoleelever, der smittede hinanden, og på få uger var flere end 120.000 elever i karantæne og dermed udelukket fra undervisningen. Med vaccinering af børn helt ned til femårsalderen vil det først og fremmest være muligt at gennemføre skoleåret med et minimum af forstyrrelser for de enkelte skoler. Det vil også, som Manfred Green, professor i offentlig sundhed ved Haifa Universitet siger til BBC, ”mindske den gruppe af befolkningen, der er modtagelig over for coronavirussen”.

”Jeg har sagt det hele tiden, vi er nødt til at vaccinere børn så tidligt som muligt. Eksperter håbede, at pandemien ville forsvinde, hvis 60-70 procent af befolkningen blev immune i form af vaccine. Nu indser de, at procenttallet skal være meget højere,” siger han.

Den amerikanske virologi-ekspert Eric Cioe Peña, der er direktør for Global Health på New Yorks største udbyder af sundhedsydelser, Northwell Health, siger til magasinet Healthline, at for at opnå flokimmunitet skal antallet af vaccinerede op på 90 procent af hele befolkningen. Men i langt de fleste af verdens lande er det kun den voksne befolkning, der er vaccineret. Og her er effektiviteten af de første to vacciner begyndt at falde drastisk.

I Israel er mere end halvdelen af de 12-15-årige blevet vaccineret. I aldersgruppen 15-18 er omkring 80 procent vaccineret. Og blandt voksne har omkring 15 procent afvist at tage imod vaccinen. Det var på den baggrund, den fjerde smittebølge udviklede sig i september, og siden coronavirussens ankomst til Israel er 8073 personer døde med virussen. Siden pandemiens start har 2660 børn været indlagt med corona på israelske hospitaler. Af dem har 398 været i moderat, alvorlig eller kritisk tilstand. I aldersgruppen 5-11 år er tre israelske børn døde som følge af covid-19, skriver dagbladet Haaretz.

En undersøgelse foretaget af Israels sundhedsmyndigheder viser desuden, at 11 procent af de mindreårige, der har været smittet, også er ramt af senfølger.

Hvad taler imod vaccinering af børn?

At man endnu ikke ved nok om eventuelle bivirkninger, fordi vaccinen kun er blevet testet på forholdsvis få børn, 2268 i alt. Hvis en alvorlig bivirkning eksempelvis forekommer i et ud af 3000 tilfælde ved vaccinering af børn, er det derfor endnu ikke blevet videnskabeligt afdækket. Derfor kan det være for tidligt at påbegynde vaccinering af børn, lyder argumentet. I Californien har grupper af forældre de seneste uger demonstreret mod guvernør Gavin Newsoms erklærede planer om at gøre coronavaccination obligatorisk for alle skolebørn. I mediet USA Today siger en mor til fem, at hun ikke er modstander af vacciner, og at alle hendes børn er vaccineret. Men coronavaccine er en anden sag, fordi hun ikke ved nok om følgerne af den, fortæller hun.

Den etiske udfordring er, at hverken forældre eller børn i langt de fleste tilfælde har et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutningen på. Mange forældres beslutning vil blive præget af, hvor omfattende den pågældende regerings vaccinekampagne føres. Uvaccinerede børn vil muligvis opleve forskellige former for diskrimination i skolesystemet, fordi de vil blive tvunget i karantæne, mens vaccinerede børn kan fortsætte undervisning. Pfizers undersøgelse af børnevacciner giver ikke noget klart svar på spørgsmålet om senfølger i de tilfælde, hvor et vaccineret barn smittes. Og der foreligger heller ikke data, der viser, hvorvidt børn, ligesom voksne, skal vaccineres af flere omgange for at bevare vaccinens effektivitet mod coronavirussen.

Hvordan kunne en løsning se ud?

Mens visse lande vil vaccinere småbørn forholdsvis hurtigt, vil de fleste andre være mere forsigtige. De ventes at studere vaccineudrulningen i USA og Israel, før de selv træffer den endelige beslutning.

I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problemstillinger i verden.