Skal spanierne glemme landets blodige fortid? Antropolog vil finde en ny måde at fortælle historien på

Et kontroversielt mindesmærke rejst af den spanske diktator Francisco Franco spiller hovedrollen i et opgør med landets totalitære fortid

58-årige Francisco José Ferrándiz Martín (Paco Ferrándiz) er ph.d. i socialantropologi fra University of California i 1996. Han har igennem hele sin karriere beskæftiget sig med voldens natur og den sociale hukommelse i både Latinamerika og Spanien. Siden årtusindskiftet har hans arbejde primært kredset om de nationale udgravninger af massegrave fra borgerkrigen i Spanien. – Privatfoto.
58-årige Francisco José Ferrándiz Martín (Paco Ferrándiz) er ph.d. i socialantropologi fra University of California i 1996. Han har igennem hele sin karriere beskæftiget sig med voldens natur og den sociale hukommelse i både Latinamerika og Spanien. Siden årtusindskiftet har hans arbejde primært kredset om de nationale udgravninger af massegrave fra borgerkrigen i Spanien. – Privatfoto. Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix.

I en dal uden for Madrid troner et 150 meter højt granitkors på toppen af en klippe. Under korset er en 300 meter lang gravkirke sprængt ind i klippen, hvor knap 34.000 faldne fra Den Spanske Borgerkrig ligger begravet.

Langt de fleste faldne i monumentets krypt var nationalister, som sejrede i krigen. Men blandt dem ligger også 12.000 af deres republikanske modstandere som i ly af natten blev flyttet til det pompøse monument fra ulovlige massegrave andre steder i 1959.

”Monumentet stod først færdig 20 år efter krigen, og Franco-styret havde problemer med at finde frivillige, der ville flytte deres faldne slægtninge. Derfor begyndte man i al hemmelighed at grave republikanere op fra de massegrave, som de blev lagt i under krigen,” fortæller den spanske socialantropolog Paco Ferrándiz.

I knap 18 år har han beskæftiget sig med sporene fra borgerkrigen, og lige nu er han udpeget til en særlig komité, der skal vejlede den spanske regering i, hvad man stiller op med det pompøse monument uden for Madrid, der bærer navnet ”De Faldnes Dal”, og som tusindvis af tvangsarbejdere bidrog til.

De ulovlige flytninger har været kendt i den spanske offentlighed siden årtusindskiftet, men først i september i år har man taget det første skridt mod at identificere ofrene i De Faldnes Dal. I 2019 fjernede man de jordiske rester af monumentets ophavsmand og borgerkrigens sejrsherre, diktator Francisco Franco, som også lå i monumentet. Men selvom han nu er væk ønsker mange efterkommere ikke, at deres slægtninge skal ligge side om side med deres egne bødler i et monument, der hylder det fascistiske styre.

”De mennesker, som vil finde deres slægtninge ønsker ikke hævn. De vil bare gerne have deres afdøde tilbage, så de kan tage sig af dem. De vil ikke have dem til at ligge i et frankistisk monument, for det føles som en form for dobbelt ydmygelse. Det er en uretfærdighed, som mange har ignoreret i så mange år, og der er et stort historisk opklaringsarbejde i at finde ud af, hvad der er sket,” forklarer Paco Ferrándiz.

De Faldnes Dal tjener som mindesmærke for borgerkrigen, men det hylder også general Francisco Francos totalitære ideologi, og arbejdet med at identificere de anonyme ofre i krypten er kun ét led i en omfattende opgave.

”Monumentet er én stor allegori for frankismen, og meningen er, at det både skal hylde Francos nationalister og hans republikanske modstandere. Men mange af dem ligger der mod deres vilje, og nu har man indset, at man er nødt til at se nærmere på, hvad der foregår omkring monumentet,” siger Ferrándiz, som arbejder med at planlægge det, den spanske regering kalder en ”resignifiering” af De Faldnes Dal, som skal skabe en ny betydning for stedet.

Der findes mere end 150.000 massegrave fra borgerkrigen i Spanien, og siden årtusindeskiftet har en lang række organisationer arbejdet for at opgrave og identificere de mange anonyme ofre for at skabe vished og retfærdighed for de efterladte slægtninge. Nu fortsætter arbejdet i De Faldnes Dal.

”Da Franco døde i 1975 blev den primære strategi, at vi kun skulle se fremad og glemme det, der lå bagude, men det betød også, at der aldrig kom nogen helingsproces for alle de mennesker, som har mistet nogen, eller som bærer traumer fra fortid. Men i takt med at omfanget af massegravene og Franco-regimets handlinger er gået op for folk, er der sket en forandring i den måde, vi tænker og fortæller vores historie på.”

Nationalismen blomstrer

Mens de jordiske rester af Francisco Franco endnu lå i kirkerummet, strømmede mange af hans nutidige tilhængere til De Faldnes Dal for at hylde ham og hans fascistisk inspirerede ideologi. Efter en ophedet politisk debat blev han dog flyttet til et mindre prominent familiegravsted i Madrid i efteråret 2019, men det har ikke uddrevet fortidens spøgelser. Frankismen er allestedsnærværende i monumentet og forude venter et omfattende arbejde for Paco Ferrándiz og komitéen, der skal definere dets fremtid.

”Vores opgave er at forsøge at genfortælle historien i og omkring De Faldnes Dal. Det er bare helt enormt svært, for monumentet har jo kun ét formål og ét udtryk: Det hylder Franco,” forklarer Paco Ferrándiz.

”Hvis man vil gøre op med monumentets symbolik, er man nødt til at undersøge detaljerne og betydningen til bunds. ’Hvorfor er der en engel der, en soldat der, hvorfor er der placeret en tank midt i monumentet?’ Vi undersøger monumentets moderne historie og prøver at skabe en ny og mere fyldestgørende fortælling,” siger han.

Dette efterår har man desuden påbegyndt udgravninger på en nærliggende bjergside, hvor tvangsarbejderne, der byggede monumentet, boede med deres familier i en interimistisk slumby.

Området skal være endnu et mindesmærke i De Faldnes Dal, og ideen er, at de to steder skal smelte sammen til et formidlingscenter, der også fortæller om monumentets skyggesider.

Men komitéens arbejde er politisk betinget, og der er ingen garanti for, at De Faldnes Dal får det udtryk, den nuværende venstrefløjsregering ønsker. Nationalismen blomstrer i det moderne Spanien, og opgøret med sporene fra Franco-styret prikker til nogle dybe politiske splittelser, som især har fået medvind efter selvstændighedsoprøret i Catalonien.

En kamp mod tiden

”Der er stor politisk uenighed om det her. Højrefløjen mener, at det historiske opklaringsarbejde er unødvendigt og splittende i befolkningen. For ’vi er jo kommet videre’. De hæfter sig ved, at vi er blevet enige om, at det er slut, og at vi efterfølgende har levet fredeligt side om side i så mange år. Nogle anklager endda venstrefløjen for at forsøge at vinde en krig, de har tabt. Men modviljen handler først og fremmest om, at de føler, at man åbner nogle gamle sår, som er helet.”

For Paco Ferrándiz handler det om at bane vejen for en ny forståelse af landets kontroversielle fortid, og han håber, at projektet kan give inspiration i en mere international kontekst.

”Det bliver et studie både af de frankistiske monumenter, men også af det tyvende århundredes totalitære arkitektur i Europa som helhed,” siger han.

Men det er en kamp mod tiden. Om allerhøjest to år er der valg i Spanien, og hvis den nuværende regering taber magten, bliver Paco Ferrándiz visioner med al sandsynlighed skrottet.