Først var det den skrigende mangel på vacciner, der trak de store overskrifter. Nu er det danske lager af 200.000 doser Astra-Zeneca-vacciner blevet et etisk dilemma efter Sundhedsstyrelsens beslutning om at droppe den svensk-britiske vaccine i det danske vaccinationsprogram. For hvem skal have dem i stedet for?
Det Europæiske Lægemiddelagentur forsøger stadig at afklare sammenhængen mellem vaccinen og forekomsten af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader, og brugen af Astra-Zeneca er sat på pause i flere EU-lande eller forbeholdt de ældste borgere. Men mens Danmark ifølge Sundhedsstyrelsen har råd til at forsinke vaccineudrulningen med to uger, kæmper andre med at få vaccinationerne op i gear. Og spørgsmålet om, hvad der nu skal ske, er blevet en varm politisk kartoffel.
Regeringens foretrukne løsning er at sende vaccinerne til de fattige lande. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, chef for Europa, Hans Kluge, er Danmark i færd med at undersøge denne mulighed, som allerede er blevet støttet af blandt andre Enhedslistens sundhedsordfører Peter Hvelplund.
Det har udløst harske kommentarer på Twitter om, at de vacciner, Danmark ikke selv vil bruge, er gode nok til de fattige.
”Det er et etisk dilemma at bruge de fattige lande som skraldespand for vacciner, vi ikke selv ønsker at benytte os af i vores del af verden,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
”Men i sidste ende er det op til de enkelte landes egne sundhedsmyndigheder at vurdere, om de vil tage imod de vacciner, andre lande ikke vil have. Min bekymring er især, at udviklingslandene ikke får adgang til vacciner og ikke kan åbne op for deres økonomier. Vi ser allerede en kæmpe stigning i antallet af fattige og i antallet af smittede i udviklingslandene,” siger hun.
Samtidig vokser kravet om at lade danskerne selv bestemme, om de vil løbe risikoen for en blodprop eller for at blive smittet. Og også andre europæiske lande håber at kunne drage fordel af den danske beslutning ved at skaffe sig ekstra doser. Den tjekkiske indenrigsminister, Jan Hamacek, har ifølge BBC givet landets ambassadør i Danmark besked på at købe alle de forventede leverancer fra Astra-Zeneca. Også Letland har udtrykt interesse for de ledige vacciner.
Men når WHO over de seneste måneder har talt om en etisk og humanitær falliterklæring, er det netop den ulige adgang til vacciner, der her været i skudlinjen. I sidste uge sagde WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, således ved en pressebriefing, at ”der er en chokerende ubalance i den globale distribution af vacciner. I gennemsnit har en ud af fire fået et stik i den rige verden mod en ud af 500 i lavindkomstlande”.
Det såkaldte Covax-samarbejde, som skal sikre vacciner til verdens fattigste lande, har indtil nu sendt 38 millioner doser til 100 lande, mens Europa har uddelt lige under 749 millioner doser.
Også formand for Læger uden Grænser, Heidi Christensen, mener, at de danske vacciner skal sendes ud, hvor der er mest brug for dem.
”Vi mener generelt, at der bliver arbejdet alt for lidt med at rette op på den globale vaccinefordeling, som er helt skæv. Hvis Danmark ligger inde med vacciner, som ikke bliver brugt, bør de sendes videre til eksempelvis Covax,” siger Heidi Christensen.
Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, peger på, at dilemmaet om de tiloversblevne doser afspejler et andet etisk problem, nemlig den globale ulighed.
”I Danmark har vi den luksus, at vi kan sige nej til en vaccine og satse på at købe en anden, der er dyrere. Vi har et sundhedsvæsen, der kan modstå epidemien, og vi har råd til at holde hånden under økonomien. Andre lande har ikke denne valgmulighed. Her kan alternativet være ingen vaccine. De enkelte lande vil selv foretage disse afvejninger,” siger Flemming Konradsen.