Prøv avisen

Skandale-sager får færre briter til at give til velgørenhed

Den 51-årige Mark Hammerton deltog i april for første gang i London Marathon, og 84 personer i hans bekendtskabskreds donerede samlet 22.000 kroner til den velgørende organisation Variety, som han brugte løbet til at samle ind til. – Foto: Privatfoto

Selvom briterne næsten er europamestre at give til velgørenhed, er andelen faldende. Men der er også hårdere kamp om pengene mellem de velgørende organisationer. I Danmark er indtægterne til gengæld stigende

Da den 51-årige konditor Mark Hammerton krydsede målstregen ved årets maratonløb i London, handlede det ikke kun om tiden på 4 timer og 22 minutter. Løbet markerede også, at det var 10 år siden, han blev kureret for leukæmi, og han brugte løbet til at indsamle penge til organisationen Variety, der hjælper syge børn.

84 personer i hans netværk støttede projektet med samlet 2550 pund – svarende til lidt over 22.000 kroner. Over 40.000 løb med, og langt de fleste brugte som Mark Hammerton løbet til at samle penge ind. Det totale beløb har passeret én milliard pund – svarende til næsten 8,7 milliarder danske kroner.

Uanset hvor imponerende det lyder, så er briterne imidlertid blevet mindre villige til at støtte velgørenhed.

Brancheorganisationen for velgørende organisationer, The Charities Aid Founda- tion, har netop offentliggjort sin årlige rapport, og for tredje år i træk er andelen af briter, der giver til velgørenhed, faldet. 57 procent giver direkte til velgørenhed mod 61 procent for tre år siden, mens 65 procent støtter folk som Mark Hammerton, der samler ind gennem deres personlige netværk. Det var 69 procent for tre år siden.

Forskningschef Susan Pinkney, der står bag undersøgelsen, siger, at udviklingen er bekymrende. Hun henviser blandt andet til, at folks tillid til, at pengene bliver brugt ordentligt, er faldet. Kun 48 procent mener således, at velgørende organisationer er troværdige, og hver femte siger ligefrem, at man ikke kan stole på dem.

”Hvis folk ikke har den tillid, så betyder det, at de ikke er overbeviste om, at deres penge bliver brugt på en ordentlig måde, hvis de giver dem til velgørenhed. Det er en udfordring for velgørenhedssektoren at tage hånd om det og finde nye måder, der kan vise, at folks donationer gør en forskel,” siger hun i en pressemeddelelse.

De nøje afmålte ord dækker over, at nogle af de største organisationer som blandt andre Red Barnet og Oxfam har været ramt af skandaler. Det handler blandt andet om, hvordan nødhjælpsarbejdere har udnyttet ofre for katastrofer i blandt andet Haiti og Elfenbenskysten, men også problemer med sexchikane i deres britiske hovedkontorer.

Den nyudnævnte britiske udviklingsminister, Rory Stewart, har i et interview med nyhedsbureauet Reuters lovet at tage hånd om problemet med overgreb begået i kriseområder.

Årets rapport fra The Charities Aid Foundation er dog ikke kun dårligt nyt. For nok er der færre mennesker, der donerer penge. Men folk giver generelt mere, så de velgørende organisationer er ikke ramt på pengepungen.

Billedet af færre mennesker, der giver, er ikke et, som generalsekretær Robert Hinnerskov fra Isobro, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation i Danmark, kan nikke genkendende til.

”Danskerne holder skansen. Vi oplever ikke et fald, men tværtimod en fortsat stigning,” siger han og fremhæver, at stigningen gælder alle de fem sektorer, organisationen sondrer imellem.

Det er: Internationale hjælpeorganisationer, kirkelige organisationer, nationale sociale og humanitære hjælpeorganisationer, organisationer, der arbejder med natur, miljø eller dyreværn, og sluttelig sygdomsbekæmpende og handicaporganisationer.

Fra 2013 til 2017 er bruttoindtægterne steget med 18 procent svarende til 1,9 milliarder kroner. De internationale hjælpeorganisationer topper med 1,5 milliarder kroner, mens de kirkelige organisationer er i bund med en stigning på blot én million kroner.

Den Internationale Røde Kors Komité, der arbejder i krigs- og konfliktzoner, oplever, at der skal arbejdes mere for at få folk til give.

”Vi har ikke observeret et fald i villigheden til at donere penge. Men der er en meget stærk konkurrence i markedet for donationer fra individuelle personer. Det er ikke længere nok at sende et brev. Der skal være en personlig historie, for folk vil se resultater, og vi skal være bedre til at fortælle, hvad vi gør med deres penge,” siger Christoph Hanger, der er talsperson for Den Internationale Røde Kors Komité, som dog får størstedelen af sine midler fra regeringer.

Men organisationen har stadig brug for de midler, der kommer fra almindelige mennesker, som giver mellem 10 til 150 euro om året i faste donationer. Meget kommer også ved indsamlinger til højaktuelle konflikter.

”Når der er stor medieopmærksomhed, så stiger donationerne, som vi senest så ved evakueringen af Aleppo i Syrien. Men vi opererer også i konfliktområder, som glider ud af mediebilledet, og der opstår en vis træthed blandt donorerne. Vi har eksempelvis arbejdet over 30 år i Afghanistan, og der er heller ikke meget fokus på de langstrakte konflikter i lande som Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo,” siger Christoph Hanger.

Der er stor international forskel på, i hvor høj grad befolkningen i et land donerer penge til velgørenhed. The Charities Aid Foundation har de seneste ni år udarbejdet et globalt verdensindeks over folks villighed til at donere.

Her er briterne nummer seks – og det eneste andet europæiske land, der ligger højere, er Irland som nummer fem. Listen toppes af Indonesien efterfulgt af Australien og New Zealand. Danmark er nummer 24.

”Omfanget af den generøsitet, som vi ser i mange lande, fylder os med ydmyghed, særligt når det viser den store støtte til andre i lande, som i årevis har lidt under konflikter, krig og ustabilitet. Det viser virkelig, at vore fælles menneskelige værdier skinner igennem,” skriver John Low, administrerende direktør i Charities Aid Foundation, om undersøgelsen.