Prøv avisen

Skandinaviske socialdemokrater er ramt på selvforståelsen

Den svenske statsminister Stefan Löfven forsøger at gøre grænsekontrol og kontrol med asylstrømmen til et sikkerhedsanliggende, der skal beskytte fællesskabet, friheden og det lige samfund. Foto: Ebrahim Noroozi, AP/ritzau

Sveriges socialdemokrater markerer sig nu også med stram udlændingepolitik. Skandinaviske socialdemokratiers selvforståelse er generelt under pres, mener eksperter

For nylig lancerede de svenske socialdemokrater en annonce, hvor man ved et billede af en politibetjent og grænsekontrollant kan læse, at partiet ”står vagt om Sveriges sikkerhed”.

Reklamen ses af mange ikke som en enlig svale, men som et resultat af den bevægelse, regeringspartiet er i gang med frem mod valget næste år, hvor det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne udfordrer socialdemokraternes klassiske kernesager og desuden byder på en stram indvandrerpolitik.

Partileder og statsminister Stefan Löfven forsøger derfor at gøre grænsekontrol og kontrol med asylstrømmen til et sikkerhedsanliggende, der skal beskytte fællesskabet, friheden og det lige samfund. Men om han får held til at gøre et så stærkt værdi-baseret emne til et sikkerhedsspørgsmål, er langtfra sikkert.

”Det er en ny måde at tale på, men ingen ved endnu, om det virker,” siger Ulf Bjereld, professor i statskundskab ved Göteborgs Universitet.

Fremstødet har vakt stor debat og udstiller ifølge flere et identitetsmæssigt skred i et parti, der i årtier har slået sig op på åbenhed og multikultur, og flere har betegnet den omdiskuterede reklame som direkte fremmedfjendsk.

Ulf Bjereld, der selv er aktiv socialdemokrat, mener, at partiet sammen med de øvrige i Europa står i et dilemma, som ingen endnu har knækket koden på.

”Det er ikke lykkedes at vinde på at udfordre de højrenationale, måske fordi man ender med at give deres vindersager opmærksomhed, mens man ikke selv er lige så klar i spyttet. Når det gælder traditionel fordelingspolitik, er der fælles fodslag, men når det handler om det voksende fokus på globalt udsyn versus nationale interesser, er der bare ikke enighed,” siger professoren.

Det svenske er det sidste af de skandinaviske socialdemokratiske partier, der med strammere retorik forsøger at hamle op med landenes højrenationale partier. Men selvom der nu i større grad er en fælles kurs, er strategien dog forskellig.

I både Danmark og Norge støtter partierne varianter af forbud mod burka i dele af offentligheden, mens svenskerne har været tilbageholdende. I Danmark går Socialdemokratiet selv frem med forslag til stramninger, mens det norske Arbejderpartiet (AP) i stilhed nikker ja til meget af det, Fremskridtspartiet foreslår, men markerer sig sjældent på området.

Det norske valg i september endte med en historisk vælgerlussing til Arbejderpartiet, som dog ikke tilskrives udlændingepolitikken, men på et tidspunkt vil partiet i større grad være nødt til at få hovedet ud af busken. Det mener Tord Willumsen, der forsker i statskundskab ved det norske forskningsinstitut Østlandsforskning.

”AP vil blive tvunget til at en mere aktivistisk linje. Derfor kan den stiltiende norske strategi ikke ses som en opskrift på succes. Vi ved, at udlændingeområdet er sprængfarligt og splitter, og derfor kan det måske også ende med opdelte socialdemokratiske partier, fordi området fundamentalt udfordrer partimedlemmernes selvforståelse,” siger han.

Göran von Sydow, der forsker i statskundskab ved det svenske institut for europæiske studier, er enig.

”Konflikten bunder i, at partierne både rummer kosmopolitter og anti- globalister. Og det spørgsmål er bare så væsentligt, at man ikke kan slippe af sted med at være uklar om, hvad man vil,” siger han.

Forskeren peger på, at udfordringen også viser sig i andre europæiske lande som Holland og Frankrig, hvor socialdemokraterne begge steder har haft katastrofale valg. Og for hvert nederlag spreder nervøsiteten sig.

”Ræsonnementet er, at det er lettere at rykke til højre, fordi de tabte venstrefløjsstemmer samles op af støttepartierne, men prisen er konflikt. Hele den parlamentariske balance er ændret, og vælgergruppen og partimedlemmerne splittede. Det kan ende med, at partierne bliver opdelt i mindre fragmenter,” siger han.