Prøv avisen

Arbejderstemmer flytter sig til Sverigedemokraterne og Dansk Folkeparti

I Norge går flugten til venstrefløjen, men i Danmark og Sverige vandrer de socialdemokratiske arbejdervælgere til Sverigedemokraterne og Dansk Folkeparti

Da statsminster Stefan Löfven (S) tidligere på året indledte et valgmøde i den svenske faglige hovedorganisation LO i Stockholm, var det med smil, overskud og store klapsalver. Men selvom han dengang kunne sole sig i applaus, er forholdet til Socialdemokraternes vigtigste vælgergruppe i dag blevet så dårligt, at det kan blive afgørende ved rigsdagsvalget den 9. september.

Partiets opbakning blandt LO-medlemmerne er faldet fra 51 procent ved valget for fire år siden til 39 procent i dag. Modsat går det for Sverigedemokraterne, der fik 11 procents tilslutning i 2014, men nu foretrækkes af 25 procent af LO-medlemmerne.

Mange svenskere mener, at Socialdemokraterne har været alt for optagede af multikultur, ligestilling og klima. Og Marja Lemne, lektor i statskundskab ved Södertörns Högskola, peger desuden på, at partiet er blevet lige lovligt globalt orienteret i manges øjne.

”Socialdemokraterne har tabt idéen om folkehjemmet til Sverigedemokraterne. Det er ikke nyt, at partiet vil skabe et samfund med et internationalt udsyn, men folk finder sig ikke længere i, at man ikke også ser på Sverige. Der er lange køer i sundhedssystemet, og mange føler, at velfærden er ved at falde sammen,” siger hun.

Göran von Sydow, der forsker i statskundskab ved det svenske institut for europæiske studier, Sieps, mener, at LO-vælgernes flugt viser, at vælgerne er blevet mere individualiserede. Og så peger han på, at de socialdemokratiske partier i Danmark og Sverige forskudt er havnet i samme situation.

”De svenske socialdemokrater har længe haft stabil opbakning, men nu ser vi, at partiet mister vælgere til Sverigedemokraterne på grund af udlændingepolitikken. Det er gået langt hurtigere for Dansk Folkeparti i Danmark, der opleves som mindre yderligtgående, end Sverigedemokraterne gør i Sverige,” siger han.

En analyse foretaget for netavisen om dansk politik, Altinget, viste i 2016, at hver tredje faglærte eller ufaglærte arbejder foretrak Dansk Folkeparti. I dag er det hver fjerde. Socialdemokratiet er dog langt fra at have erobret alle de arbejderstemmer tilbage, der siden folketingsvalget 2011 er gået til Dansk Folkeparti. Dengang foretrak 30 procent af arbejderne Socialdemokratiet, mens 18 procent stemte på Dansk Folkeparti.

Også i Sverige er mange stemmer gået til landets højrenationaleparti, mens det i Norge først og fremmest er centrumvenstre, der de seneste år har nydt godt af de frafaldne socialdemokrater. De borgerlige partier fik omkring hver fjerde LO-stemme ved valget sidste år.

Tord Willumsen, der forsker i statskundskab ved forskningsinstituttet Østlandsforskning i Norge, mener, at det norske Arbejderpartiets (AP) tab skyldes, at partiet ikke længere har en klar arbejderprofil.

”Vi har kun et par hundrede tusind industriarbejdere. De fleste LO-medlemmer er offentligt ansatte og dermed middelklasse. Det har skabt identitetsproblemer for AP, der har været på slingrekurs og har mistet vælgere til alle sider,” siger han.

En af forklaringerne på, at de skandinaviske socialdemokrater har tabt vælgere, er ifølge mange iagttagere, at man i en årrække ikke har haft en tilstrækkelig stram udlændingepolitik. Men i alle de tre lande er partierne nu i gang med at vende tilbage til en restriktiv udlændingepolitik og udfordre de nationalkonservative. Og det kan muligvis vende udviklingen, vurderer Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

”Det danske socialdemokrati har været det første på banen med forslaget om at afholde folk fra at søge asyl spontant inden for landets grænser, og den udvikling har sat dagsordenen blandt socialdemokrater i Europa, hvor analysen er, at udlændingepolitikken betyder alt. Mange følger interesseret med i, hvordan det går til næste folketingsvalg,” siger han.