Skattespekulation er et åbent sår i Afrikas økonomi

Den nylige læk af Paradise-papirerne viser atter, at det globale skattesystem er slået fejl og især koster Afrika dyrt

Men det er ikke kun multinationale virksomheder som Nike, Apple og Facebook, der gør brug af mere eller mindre aggressiv skattetænkning. Også velstående afrikanere som eksempelvis Liberias præsident, Nobel fredspris-tageren Ellen Johnson Sirleaf, gør brug af praksissen, viser Paradise-papirerne.
Men det er ikke kun multinationale virksomheder som Nike, Apple og Facebook, der gør brug af mere eller mindre aggressiv skattetænkning. Også velstående afrikanere som eksempelvis Liberias præsident, Nobel fredspris-tageren Ellen Johnson Sirleaf, gør brug af praksissen, viser Paradise-papirerne. Foto: Richard Drew/AP/ritzau.

Med den nylige læk af Paradise-papirerne står det klart, at de afrikanske økonomier syd for Sahara bløder som følge af sindrige skattespekulationer, og at det er tvingende nødvendigt at få ændret det globale skattesystem.

Sådan lyder det fra direktør for den panafrikanske interesseorganisation Tax Justice Network Africa, TJNA, Jason Rosaria Braganza.

”Paradise-papirerne retter søgelyset mod, hvordan rige og indflydelsesrige enkeltpersoner og firmaer ved hjælp af aggressiv skatteplanlægning forsøger at minimere deres skattepligt og på den måde nægter afrikanske regeringer hårdt tiltrængte skattekroner,” siger han.

De over 13 millioner lækkede interne dokumenter fra en række selskabsregistre og et globalt advokatfirma i Bermuda viser, hvordan advokatfirmaet Appleby rådgiver kunder til at udnytte de ofte lovlige smuthuller i hjemlandenes skattelovgivninger og flytte deres formuer i skattely.

Det betyder, at der i dag flyder milliarder af potentielle skattekroner ud af de afrikanske lande, som kunne være gået til forbedringer af de offentlige sundheds- og uddannelsessystemer. Praksissen går hårdt ud over Afrikas økonomier, mener Jason Rosaria Braganza:

”Det globale finanssystem er nødt til at komme under grundig behandling i FN-regi for at sikre, at udviklings- landenes stemmer bliver tilstrækkelig hørt.”

Ifølge eksperter mister de afrikanske udviklingslande en betydeligt større procentdel af deres potentielle skattekroner, end de rige lande gør. Det hænger blandt andet sammen med, at de afrikanske skattemyndigheder har færre ressourcer til rådighed, at de afrikanske skatteydere ikke er registreret under et personnummer i en central database, og at korruption gør det nemmere at bestikke skattemyndigheder og politikere.

Hvert år anslås skattespekulationer og direkte ulovlig skatteunddragelse at koste Afrika i omegnen af 320 milliarder kroner – eller omtrent hvad der svarer til det dobbelte af det beløb, Afrika årligt modtager i form af officiel udviklingsbistand ifølge tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Men det er ikke kun multinationale virksomheder som Nike, Apple og Facebook, der gør brug af mere eller mindre aggressiv skattetænkning. Også velstående afrikanere som eksempelvis Liberias præsident, Nobel fredspris-tageren Ellen Johnson Sirleaf, og Ugandas udenrigsminister, Sam Kutesa, gør brug af praksissen, viser Paradise-papirerne.

Det kræver en undersøgelse af hver enkelt sag at afgøre, hvorvidt de personer, der optræder i Paradise-papirerne, har begået noget ulovligt. Men uanset eventuelle ulovligheder vidner indholdet af dokumenterne om et globalt skattesystem, der ikke fungerer, mener Hannah Brejnholt Tranberg, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.

En af udfordringerne består i de huller, der opstår på grund af de forskellige landes love, og som kan udnyttes.

”Når nogle virksomheder og privatpersoner bevidst kun fokuserer på lovgivningens bogstavelige ord og ikke lovens hensigt, så er der brug for at stramme skattelovgivningen op,” siger hun.

Et andet problem er fraværet af gennemsigtighed.

”I dag kan vi kun få denne viden om, hvad der foregår, og hvem, der ejer firmaerne, via læk som Panama- og Paradise-papirerne, og det duer ikke. Det er nødt til at være offentlig viden,” siger Hannah Brejnholt Tranberg.

Ud over behovet for en mere målrettet global indsats viser Paradise-lækken, at den eksisterende definition på, hvad der er en ”ulovlig pengeoverførsel”, skal udvides til at omfatte ”bevidst, aggressiv omgåelse af at betale skat”, mener Jason Rosaria Braganza.

”Det mest presserende for Afrika er at få udvidet den definition. I dag anslås det, at aggressiv omgåelse af at betale skat koster de afrikanske lande mere end skatte-unddragelse og korruption tilsammen,” siger han.