Sker det utænkelige? Finland åbner op for enegang i Nato-proces

Siden maj har Sverige og Finland i fællesskab forsøgt at blive optaget i Nato. Men Rasmus Paludans koran-afbrænding og Tyrkiets vrede kan slå sprækker i ambitionen

Den amerikanske udenrigsminister møder sin finske og svenske kollega i december. Men nu er der sået sprækker i de to landes fælles ambition om Nato-medlemskab.
Den amerikanske udenrigsminister møder sin finske og svenske kollega i december. Men nu er der sået sprækker i de to landes fælles ambition om Nato-medlemskab. . Foto: Shawn Thew/EPA/Ritzau Scanpix.

Sverige og Finland er hinandens nærmeste allierede, og enegang i jagten på Nato-medlemskab var indtil for ganske kort tid siden fuldstændigt utænkeligt.

”Går det ene land med i Nato uden det andet, vil det skabe et potentielt russisk pres mod det land, som står udenfor. Det risikerer at øge spændingerne i Østersø-området og vil i og for sig gøre begge lande ekstremt udsatte,” vurderer Patrik Oksanen, seniorforsker ved den sikkerhedspolitiske tænketank Free World Forum i Stockholm.

Men efter det uskønne forløb mellem Tyrkiet og Sverige, som kulminerede mandag aften, da præsident Erdogan erklærede, at Tyrkiet ikke vil støtte svensk Nato-medlemskab, lyder pludselig nye toner fra finske Helsinki:

”Vi må selvsagt revurdere situationen, hvis det viser sig, at Sveriges ansøgningsproces står stille i lang tid fremover,” lød det fra den finske udenrigsminister Pekka Haavisto tirsdag morgen.

Det potentielle kursskifte fik ikke just en varm modtagelse i Stockholm.

”Vi er lige nu i kontakt med Finland for at finde ud af, hvad det egentlig er, de mener,” lød det i en skriftlig kommentar fra Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström, til Svenska Dagbladet.

”Sverige respekterer den aftale, der findes mellem Sverige, Finland og Tyrkiet, om vores Nato-medlemskab.”

De to lande opgav i maj måned 2022 den historiske neutralitet og ansøgte hånd i hånd om optagelse i forsvarsalliancen. 

På en pressekonference tirsdag formiddag understregede den finske udenrigsminister da også, at ”Sveriges og Finlands fælles rejse fortsætter”. Alligevel har de seneste ugers uroligheder skabt usikkerhed i Finland, fortæller Lauri Nurmi, Nato-korrespondent for den finske avis Iltalehtis.

”Det gør både politikere og almindelige mennesker urolige, at der findes så mange i Sverige, som er imod et samarbejde med Erdogan og dermed Nato-medlemskabet,” siger han til Svenska Dagbladet.

”Der bliver bandet en hel del i Helsinki lige nu.”

Baggrunden for Nato-balladen er et forløb, hvor særligt forholdet mellem Stockholm og Ankara har været anspændt i månedsvis.

Tyrkiet har stillet en lang række krav til Sverige for at godkende landets Nato-ansøgning, hvilket samtlige Nato-medlemmer skal. Men den svenske regering gjorde det for nylig klart, at man havde leveret i det omfang, man betragtede som rimeligt. En konklusion, som Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg istemte.

Siden har blandt andet hængningen af en Erdogan-dukke i Stockholm, en satirekonkurrence udskrevet af en venstreorienteret avis og sidst, men ikke mindst dansk-svenske Rasmus Paludans afbrænding af koranen foran den tyrkiske ambassade i den svenske hovedstad betydet, at Tyrkiet ifølge Recep Tayyip Erdogan mandag aften skruede op for retorikken.

”De, som tillader den form for blasfemi foran vores ambassade, skal ikke længere forvente vores støtte til deres Nato-medlemskab,” sagde den tyrkiske præsident.

Og netop weekendens koranafbrænding og aktioner vendt mod Tyrkiet blev også kommenteret af den finske udenrigsminister tirsdag.

”De her demonstranter leger med Finlands og Sveriges sikkerhed,” sagde Finlands Pekka Haavisto.

Det er en vurdering, som Patrik Oksanen er enig i:

”Situationen er utvivlsomt optrappet, og der findes stærke kræfter i både Sverige og Tyrkiet, som ønsker konflikt. For Erdogan betyder en international krise, at befolkningen mobiliserer omkring præsidenten før valget i maj, og for Nato-modstandere i Sverige er enhver forsinkelse belejlig,” siger seniorforskeren.

Det var oprindeligt de finske socialdemokrater, som i foråret 2022 tog initiativ til en fælles Nato-ansøgning med Sverige. Men i modsætning til Finland huser Sverige en lang række kurdiske aktivister og politisk aktive, som er kritiske over for det tyrkiske styre, hvilket længe har været en torn i øjet på Recep Tayyip Erdogan.

At Finland nu blotter sprækker i de fælles bestræbelser med Sverige, kan på længere sigt udvikle sig kritisk. For selvom de finske socialdemokrater, som netop nu har regeringsmagten, næppe kommer til at svigte løftet til svenskerne om det fælles projekt, kan det finske parlamentsvalg i april ændre den situation. Det vurderer Lauri Nurmi.

”Jeg tror, at alle lige fra Samlingspartiet, som fører i meningsmålingerne, til De sande Finner, Centerpartiet og De Grønne godt kunne tænke sig at fortsætte uden Sverige,” siger han.

Skulle det komme så langt, at Finland vælger enegangen, kan det også vise sig at blive en fordel for Sverige, fortæller Charly Salonius-Pasternak, der forsker i finsk sikkerheds- og forsvarspolitik på Det udenrigspolitiske institut i Helsinki. I den situation vil Finland kunne arbejde for begge landes interesser i Nato og samtidig presse på for en senere optagelse af Sverige.

”Der findes dem, der mener, at det ville være en fordel for Sveriges sikkerhed, hvis Finland gik forrest,” siger han til Svenska Dagbladet.