Prøv avisen

Skole er en fjern drøm for hvert andet syrisk barn

Knap en million syriske flygtningebørn i Syriens nabolande Libanon, Jordan og Tyrkiet går ikke i skole. Her ses en dreng i flygtningelejren Zaatari i Jordan.

Millioner af syriske børn arbejder i stedet for at gå i skole. De længe lovede penge fra donorlandene til at få børnene i skole er stadig ikke dukket op, viser rapport fra international hjælpeorganisation

Efter næsten seks års ødelæggende krig i Syrien står det internationale samfund mere end nogensinde med ansvaret for en generation af syriske børns fremtid i hænderne. Mens danske og europæiske børn så småt forbereder sig på at skulle i skole igen efter ferien, må hvert andet syrisk barn nøjes med at drømme om undervisning.

Knap en million syriske flygtningebørn i Syriens nabolande Libanon, Jordan og Tyrkiet går ikke i skole. Bedre bliver det ikke, når regnestykket tager højde for børnene i Syrien. FN’s børnefond, Unicef, vurderer overordnet, at kun hvert andet syrisk barn i alderen fra 5 til 17 år i dag går i skole.

Ifølge en netop offentliggjort rapport fra den internationale hjælpeorganisation Their World (Deres verden), hvis konklusioner får opbakning fra Unicef, er situationen alarmerende, når det gælder om at sikre syriske børn en uddannet fremtid. Selvom skoleåret 2016/2017 venter om hjørnet, mangler det internationale samfund at donere 6 af hver af de 10 kroner, som de lovede at give på et topmøde i London i februar.

”Håndgribelige udbetalinger mangler stadig at vise sig,” lyder det i rapporten.

På mødet i London enedes landene ellers om at bidrage med knap 80 milliarder kroner for at sikre uddannelsen af flygtningebørnene.

Selvom det internationale samfund sjældent lever helt op til de løfter, de afgiver, når det handler om økonomi, er tilfældet med Syrien grelt ifølge kommunikationschef hos Unicef i Jordan, Juliette Touma, fordi udviklingen allerede går i den gale retning.

”Vi ser et stigende antal børn, der bliver tvunget til at gå ud af skolen for at tjene penge ved at arbejde som opvaskere, på byggepladser, gøre rent eller tigge, fordi familiernes ressourcer slipper op. Flere børn bliver rekrutteret til kampene, fordi nogle af de militære grupper betaler op til 400 amerikanske dollars om måneden (2660 kroner, red.) til de unge. Og vi ser et stigende antal familier, der rejser fra Syrien eller nabolandene for at prøve at sikre deres børn en uddannelse,” siger hun.

Syriens eget uddannelsessystem er i frit fald, og nabolandenes uddannelsessystemer er nu strakt til over bristepunktet i forsøget på at rumme de syriske flygtningebørn.

”For vores vedkommende gør vi alt, vi kan for at sikre, at alle børn kan komme i skole. Men vi kan ikke gøre det alene,” fastslog Libanons uddannelsesminister, Elias Bou Saab, i onsdags ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kommer de syriske børn ikke i skole snart, får det alvorlige negative konsekvenser i fremtiden, vurderer Juliette Touma.

”Når freden endelig indfinder sig i Syrien, bliver der ekstra brug for uddannede mennesker til at genopbygge landet,” siger hun.