Skolebørn er igen blevet skudt i USA. Vil det denne gang rykke ved landets våbendebat?

Det er en velkendt debat om våbenlov, der igen finder sted i USA efter massakre på skole tirsdag. Debatten vil formentlig få samme resultat som altid

Allerede tirsdag var republikanske Ted Cruz ude og fordømme massakren på 19 skolebørn i byen Uvalde i senatorens hjemstat Texas. Men regulering af våbensalg vil ikke løse problemet, sagde han i kor med flere af sine partifæller. På billedet er han til en mindehøjtidelighed for ofrene onsdag.
Allerede tirsdag var republikanske Ted Cruz ude og fordømme massakren på 19 skolebørn i byen Uvalde i senatorens hjemstat Texas. Men regulering af våbensalg vil ikke løse problemet, sagde han i kor med flere af sine partifæller. På billedet er han til en mindehøjtidelighed for ofrene onsdag. Foto: Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad forestillede USA’s “Founding Fathers” sig, da de i landets forfatning indskrev, at alle har ret til at bære våben? Forestillede de sig nutidens Chicago, hvor en person bliver skudt hver tredje time, og hvor cirka 800 blev dræbt sidste år? Forestillede de sig, at skydevåben ville blive den mest hyppige dødsårsag for børn og teenagere i 2020 foran sygdom og trafikuheld?

Forestillede de sig, at rettigheden indebar muligheden for, at en 18-årig lovligt ville kunne købe to kampgeværer for tirsdag i denne uge at bruge dem til at dræbe 19 skolebørn på omtrent 7-10 år og to voksne i byen Uvalde i Texas?