Prøv avisen

Skolebørn i Afrika vil mærke besparelser på u-landshjælp

Elever i en skoleklasse i Liberia. Skoleprojekter i Afrika kan blive indstillet fra den ene dag til den anden, hvis regeringens finanslovsforslag gennemføres, hævder u-landsorganisationen Ibis. Foto: Ahmed Jallanzo/EPA

Regeringen fastholder, at den har et øget fokus på Afrika i sin udviklingspolitik. Forskere og udviklingsorganisationer er uenige. Afrika vil få mindre hjælp, mener de

Regeringen har ingen bukser på, når den hævder, at den tænker på Afrika i finanslovsforslaget for 2016. Det mener en række forskere og udviklingsorganisationer, der arbejder i Afrika.

De kan ikke genfinde udenrigsminister Kristian Jensens (V) udsagn om, at ”vi øger fokus på Afrika og dermed verdens fattigste lande”.

”I absolutte tal vil Afrika få mindre hjælp de kommende år. Det hænger ikke sammen at skære på et tidspunkt, hvor 60 millioner mennesker er på flugt,” siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i udviklingsorganisationen Ibis.

Ibis modtager i år 121 millioner kroner til bistandsprojekter i Afrika og Latinamerika. Men ifølge udspillet til finanslov for 2016 vil Ibis ligesom Folkekirkens Nødhjælp, Danmission og andre udviklingsorganisationer få den statslige støtte beskåret med en fjerdedel allerede fra nytår. Det vil især ramme aktiviteter i Afrika.

”Nogle steder vil vi blive tvunget til at indstille skoleprojekter fra den ene dag til den anden. Det er en rundbarbering af u-landsbistanden, som er uden sidestykke,” siger Vagn Berthelsen.

Folkekirkens Nødhjælp mister godt 30 millioner kroner. Det kan ifølge organisationens generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, for eksempel ramme projekter, der udvikler særlige afgrøder, som kan modstå klimaændringer.

”Hele strategien om, at regeringen vil bevilge flere penge til Afrika, så vi kan få færre flygtninge, udmønter sig ikke i flere penge til Afrika. Tværtimod bliver den direkte bistand til Afrika beskåret 75 procent næste år. Det er den voldsomste beskæring af u-landsbistanden nogensinde i en tid, hvor behovet er kæmpestort,” siger hun.

En del af de 2,9 milliarder kroner, regeringen vil spare på finansloven for 2016 i forhold til 2015, hentes ved at udfase syv samarbejdslande, herunder to i Afrika: Mozambique og Zimbabwe. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) hæfter sig ved, at omprioriteringen af u-landsbistanden betyder, at 10 ud af 14 prioritetslande fremover vil være i Afrika.

Det ændrer dog ikke ved, at de samlede bevillinger falder - også til Afrika. Fra 2013 til 2015 blev der i alle årene bevilget over to milliarder kroner til Afrika. For 2016 er tallet nede på 660 millioner kroner, i 2017 er det på 1,2 milliarder kroner og i 2018 på 1,8 milliarder kroner.

”Det vil være naivt at tro, at Afrika kan gå ram forbi, når man ønsker så markante besparelser,” siger Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Han mener, at regeringen er mere optaget af, hvilke muligheder, Afrika åbner for Danmark, end af at hjælpe Afrika for kontinentets egen skyld.

”Vi glemmer at fokusere på, hvordan vi hjælper de allerfattigste,” siger han.

Seniorforsker i international og dansk udviklingsbistand ved Dansk Institut for Internationale Studier. Lars Engberg-Pedersen, peger på, at det netop er de fattigste, bratte nedskæringer rammer hårdest.

”Vi ved, at kontinuitet er noget af det vigtigste, hvis bistanden skal gavne. Hurtige skift i bevillingerne er vanskelige at håndtere, især for de fattigste lande,” siger han.

Lars Engberg-Pedersen har også svært at få øje på et helhjertet fokus på Afrika.

”Hvorfor så udfase Mozambique og Zimbabwe?”