Selvom Tyrkiet har gjort det betydelig nemmere for syriske flygtningebørn at blive optaget på landets skoler, står størstedelen af de syriske børn i Tyrkiet uden skolegang.
Ifølge en rapport fra menneskeretsorganisationen Human Rights Watch går under halvdelen af alle de 700.000 syriske børn i skolealderen i Tyrkiet i skole.
Og tallet kan meget vel ligge endnu lavere, påpeger organisationen.
”Skolegangen kunne have givet en stabilitet i disse børns usikre liv. Men endnu værre er, at de mister muligheden for at skabe sig en bedre fremtid. Det er en hel generation af syrere, der risikerer at miste deres fremtid og forblive fanget i fattigdommen,” siger Stephanie Gee, der er en af forfatterne til Human Rights Watchs rapport.
Hun forklarer, at uden skolegang er der fare for, at flygtningebørnene havner i et mønster med meget tidlige ægteskaber, børnearbejde og rekruttering til militante grupper.
Og når håbet for en bedre fremtid forsvinder, vælger mange syrere i stedet at drage ud på de farlige rejser mod Europa.
Tyrkiet gav sidste år alle registrerede syriske flygtninge mulighed for at blive optaget på landets offentlige skoler.
Når det alligevel ikke er lykkedes at få flere syriske børn i skole, skyldes det ifølge Human Rights Watch blandt andet, at der er en stor sprogbarriere mellem de tyrkiske skoler og de arabisktalende syrere.
Derudover oplever mange syriske familier, at skolerne trodser reglerne og afviser dem.
Andre har droppet skolerne på grund af mobning og chikane.
Det største problem handler dog om fattigdom, vurderer Stephanie Gee.
Nogle af forældrene har ikke råd til at betale for de udgifter, der er forbundet med at sende børnene i skole. Andre forældre bliver nødt til at bede børnene om at arbejde, fordi de ikke selv kan brødføde familien, ligesom det også er tilfældet i mange syriske flygtningefamilier i Libanon.
”Jeg var en af de bedste i min klasse, og jeg kunne virkelig godt lide at læse. Nu har vi ikke engang nogen bøger eller andet, jeg kan bruge til at lære lidt for mig selv,” siger niårige Mohammed fra Aleppo i rapporten.
Han har ikke gået i skole siden 2012 og arbejder nu til en ugeløn på 125 kroner i 11 timers vagter i en tøjfabrik i byen Mersin.
Langt de fleste syriske flygtninge har ikke lov til at arbejde i Tyrkiet og må derfor sø-ge illegalt arbejde, hvor lønnen ligger langt under minimumslønnen. Det giver sjældent nok til at skaffe mad til familien. Derfor ender mange familier i en situation, hvor børnene er nødt til at arbejde.
”Det vigtigste, man kan gøre for at få flere børn i skole, er at give voksne syrere adgang til det officielle arbejdsmarked, hvor de er sikret en minimumsløn. Den manglende ret til at arbejde og de mange børn uden for skolen hænger meget tæt sammen,” siger Stephanie Gee.
Problemet med syriske flygtningebørn uden skolegang er ikke isoleret til Tyrkiet. Også i Jordan og Libanon, der sammen med Tyrkiet er nogle af de lande, der har modtaget flest syriske flygtninge, får fattigdom mange syrere til at droppe skolen. Her opgør FN's Børnefond, Unicef, at over 700.000 syriske børn ikke går i skole.
Situationen er ikke bedre for mange af de syrere, der opholder sig i deres borgerkrigshærgede hjemland. I en rapport udgivet tidligere på efteråret skriver Unicef, at kun hver fjerde skole i Syrien stadig er i funktion. Resten er enten blevet ødelagt, inddraget til at huse fordrevne eller overtaget af militante grupper. Unicef anslår, at to millioner børn i Syrien ikke har mulighed for at gå i skole.
I de regeringskontrollerede områder fungerer mange skoler stadig, og eleverne følger det sædvanlige pensum. Men også her er skolesystemet ifølge Unicef presset til det yderste på grund af det store antal ekstra elever fra områder, de er blevet fordrevet fra.