Skoleskyderier fortsætter i USA trods færre våbenejere

Flertallet af amerikanerne har ikke et skydevåben. Men der er en stor koncentration af våben i landet, hvor tre procent af befolkningen ejer halvdelen af alle skydevåben

Ved onsdagens skoleskyderi på et gymnasium i Parkland nord for Miami blev mindst 17 mennesker dræbt, og flere end 20 sårede.
Ved onsdagens skoleskyderi på et gymnasium i Parkland nord for Miami blev mindst 17 mennesker dræbt, og flere end 20 sårede. Foto: Amy Beth Bennett/Ritzau Scanpix.

Onsdagens skoleskyderi på et gymnasium i Parkland nord for Miami var det ottende siden nytår, og dermed har USA haft mere end et skyderi om ugen i 2018 med dræbte eller sårede skolebørn til følge. Denne gang er mindst 17 mennesker dræbt, og flere end 20 sårede.

Antallet af skoleskyderier i USA varierer fra år til år, men der er ingen tegn på, at der er færre skyderier. Ifølge den amerikanske organisation Everytown for Gun Safety, der registerer alle skyderier i USA, har landet siden 2013 haft 291 skyderier på og omkring skoler.

Det vedvarende høje antal skyderier står i konstrast til, at langt færre amerikanere i dag ejer et skydevåben end for 40 år siden.

Omkring en tredjedel af de voksne amerikanere har i dag et skydevåben, anslår den seneste undersøgelse fra forskningsinstituttet Pew i juni 2017. Det er et markant fald siden slutningen af 1970’erne, hvor halvdelen af alle amerikanske hjem havde et skydevåben. En undersøgelse fra Chicago Universitet viste i 2014, at antallet af hjem med skydevåben var faldet med 17 procent mellem 1977 og 2014. Det kraftigste fald er sket siden 1996.

Men hvor antallet af våbenejere er faldet, er koncentrationen af våben til gengæld vokset. En analyse af forskere ved Harvard universitet i 2015 viste, at blot tre procent af amerikanerne ejer halvdelen af alle landets skydevåben, i gennemsnit 17 våben. Det store flertal af våbenejere har i gennemsnit tre våben.

Robert Spitzer, juraprofessor ved New York statsuniversitet i Cortland og en de fø-rende eksperter på amerikansk våbenlov og -kultur, forudser i et interview med den kinesiske avis South China Morning Post, at antallet af våbenejere vil fortsætte med at falde. Yngre amerikanere køber ikke våben i samme omfang som de ældre, og meningsmålinger blandt landets voksende minoritetsgrupper viser, at de er stærkere tilhængere af våbenkontrol.

”NRA (National Rifle Association, USA’s meget indflydelsesrige forening for våbentilhængere, red.) står over for et eksistentielt demografisk problem,” siger Spitzer med henvisning til, at der i fremtiden vil være færre hvide, ældre mænd i land- distrikterne.

Det er netop den gruppe borgere, der i dag ejer flest våben, og som i øvrigt er karakteriseret ved at stemme konservativt og ofte være tidligere ansat i militæret ifølge undersøgelsen fra Harvard. Den viser også, at hvor 25 procent af alle hvide amerikanere og amerikanere af blandet race i 2015 ejede et skydevåben, gjaldt det 16 procent af alle latinoer og 14 procent af afro-amerikanerne.

Det vides ifølge Deborah Azrael, lektor i folkesundhed ved Harvard Universitet og hovedforfatter på rapporten om våbenejere, ikke, om koncentrationen af våben øger faren for skyderier.

Der er ingen forskning om, hvorvidt det udgør en større risikofaktor at eje mange våben end få våben, sagde hun ved rapportens offentliggørelse til den britiske avis The Guardian.