Prøv avisen
Interview

Skotsk forsker: EU skal fremme den rummelige nationalisme

”Nationalisme i Europa handler ikke længere om at forene en befolkning under en ren etnisk selvforståelse, men om at samle befolkningen omkring værdier, idéer og – ikke mindst – loven,” siger den skotske forsker Ruairidh Tarvet, der her ses ved Flensborg Fjord. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

EU er i krise, men så længe debatten om unionens fremtid er i gang, er der håb. EU bør satse på at fremme den positive form for nationalisme, som findes i blandt andet Skotland, mener skotsk ekspert i nationale tilhørsforhold

”Der er simpelthen ikke vilje blandt Europas befolkning til at leve i ’De Forenede Europæiske Stater’. Men EU har stadig en rolle at spille, blandt andet som beskytter af nationale og etniske mindretal.”

Den skotske forsker Ruairidh Tarvet, der er ansat på Edinburgh Universitets afdeling for skandinaviske studier, er klar i mælet, når det kommer til EU’s rolle. Han både håber og tror, at EU vil overleve den nuværende krise. Men samtidig advarer han imod at se EU som en enheds- og identitetsskabende konstruktion i fremtidens Europa. Han ser snarere EU som en garant for, at de mange folkeslag og nationer i unionen kan beholde – og få – deres selvbestemmelse. Som skotte og sociolingvist med speciale i mindretalsrettigheder og nationale tilhørsforhold er han optaget af, hvordan den skotske nation kan trives i fremtidens Europa – ikke mindst i lyset af Brexit.

”Fra et skotsk perspektiv er der stadig håb om at redde EU. Det skal vi kæmpe for, da Brexit nu har vist sig som et mislykket eksperiment. Storbritannien har desværre trukket sig fra debatten i håb om at kunne klare sig alene. Det er ikke den rigtige løsning. Vi har brug for samarbejde i Europa, men også for, at nationerne bevarer deres selvbestemmelse på en måde, som skal forhandles demokratisk mellem nationerne, ikke som en top-down-løsning fra EU,” siger han.

Kristeligt Dagblad møder den skotske forsker i Edinburgh. Interviewet foregår primært på dansk, for Ruairidh Tarvet har under ophold i Danmark lært sig flydende dansk. Han har blandt andet arbejdet som lærer på Rønshoved Højskole i Sønderjylland og netop afsluttet sit ph.d.-projekt om identitet og tilhørsforhold blandt unge i de tyske og danske mindretal i Nord- og Sydslesvig.

”Gennem en demokratisk proces reddede Danmark og Tyskland de slesvigske mindretal ved at sætte landegrænsen der, hvor folkene selv ønskede det. Derefter blev der etableret mindretalsrettigheder for dem, der befandt sig på den ’forkerte’ side af grænsen. Den model er blevet kopieret i flere europæiske lande og er værd af lade sig inspirere af. For hvor mindretallenes stemme ikke høres, opstår der uro, og det er en af de store udfordringer i Europa i disse år.”

Men hvorfor skal EU bekymre sig om mindretalsrettigheder? Er disse rettigheder ikke allerede sikret?

”Store nationer i Europa som Frankrig og Storbritannien er dannet ud fra ideologien om at forene flere folk under én nation uden at tage hensyn til de enkelte folk. Resultatet er blevet en række nationale mindretal som for eksempel det skotske, der i dag eksisterer som en lille nation under en større post-kolonial magt. Vi har vores eget parlament, men eksempelvis i Brexit-debatten ignoreres vores stemme.”

Ruairidh Tarvet henviser til, at et lille flertal af skotterne ganske vist i 2014 stemte imod løsrivelse fra Storbritannien, men ved Brexit-afstemningen i 2016 stemte 62 procent af skotterne for at blive i EU. Desuden, understreger han, havde de cirka 800.000 skotter, der lever i det øvrige Storbritannien, ikke mulighed for at stemme ved uafhængighedsafstemningen, modsat englændere bosiddende i Skotland.

”Løsrivelse er måske nu vores eneste chance for redde Skotlands demokrati, og her har vi brug for EU’s støtte. Ved at støtte demokratiske, folkelige og nationale bevægelser som den skotske kan EU fremme en positiv form for nationalisme og støtte de nationale mindretal, der udgør 14 procent af Europas befolkning. Det er en effektiv måde at forebygge ufred og krig,” siger forskeren, der selv stemte for skotsk uafhængighed i 2014 og for Storbritanniens forbliven i EU i 2016.

Men selvom han har et personligt mellemværende med den skotske nations fremtid, baserer han sin holdning på forskning i en række mindretal og iagttagelser af den generelle politiske udvikling, understreger han:

”I Catalonien, på Færøerne og i Baskerlandet er der stigende interesse i selvstændighed, netop fordi folk ikke kan se sig selv som medlemmer af den større nation, de i dag er en del af.”

Er løsningen så ikke snarere, at disse nationer og mindretal opbygger en identitet som europæere, så nationalstaternes betydning nedtones, og alle bakker op om EU?

”Man kan påpege en række tekniske ligheder mellem EU og en nation, men det gør ikke EU-borgere til ét folk eller én nation. Sociologen Benedict Anderson skrev allerede i 1983, at nationer er ’forestillede fællesskaber’, som kun kan være et produkt af vores fælles forestillingsevne, fordi ingen af nationens borgere har mødt alle de andre. EU kan ikke anses for at være en nation, så længe dens befolkning ikke forestiller sig, at den udgør en samlet nation.”

Ruairidh Tarvet mener ikke, at det er realistisk eller ønskeligt, at EU kan fungere som alternativ til nationale og etniske identiteter.

”Objektivt set tager en europæisk identitet udgangspunkt i fælles jødiske-kristne værdier, filosofiske livsanskuelser, historiske interaktioner, krig og demokrati. Der er for lidt homogenitet i dette til at danne et folk, men nok til, at vi – hvis vi vil – kan skabe et ekstra-lag på vores socialidentitet. Det vil dog alene være som en del af en fortløbende forhandlingsproces, sådan som det altid er tilfældet med den subjektive dimension af identitet.”

Men er det ikke risikabelt for EU at støtte nationale bevægelser i en tid, hvor der advares om intolerant nationalisme som reaktion på blandt andet migrationskrisen?

”Nej, det mener jeg ikke. Ordet nationalisme har nogle mørke overtoner, men nationalisme kan også være konstruktiv. Nationalisme i Europa handler ikke længere om at forene en befolkning under en ren etnisk selvforståelse, men om at samle befolkningen omkring værdier, idéer og – ikke mindst – loven. Som skotter har vi for eksempel en etnisk selvforståelse, men vores ønske om selvbestemmelse handler også om opbakning til en række værdier, som vi i langt højere grad har til fælles med for eksempel de skandinaviske folk end med briterne generelt,” siger Ruairidh Tarvet.

Ruairidh Tarvet. – Foto: Malene Fenger Grøndahl