Prøv avisen

Skovbrande i Amazonas truer de oprindelige folk

Foto: Adán Palachay Ortiz

Som følge af de godt 77.000 skovbrande, der i år har været i Amazonas’ regnskov, kan klimaet og verdens biodiversitet være nogle af de helt store tabere. Men de menneskelige konsekvenser for det oprindelige folk, der bor i området, er overset, lyder det fra organisation

En million. Så mange oprindelige folk bor i Amazonas’ regnskov. De er fordelt på 500 stammer, og de mange skovbrande, der i år har været i området, udsletter deres territorier.

Et af de folk, der er blevet påvirket, er chiquitanos- folket, der holder til i den bolivianske del af Amazonas. Her er et areal svarende til Sjælland blevet brændt af. Iwgia, en international organisation, som arbejder for oprindelige folks rettigheder, har talt med flere oprindelige folk om situationen i Amazonas. Blandt andet Benito Soqeuré fra chiquitanos- folket.

”Siden i går har vi kæmpet med diarré. Det regnede, og asken fra skovbrandene har forurenet floden, vi får vores vand fra. Fiskene dør, og vandet er dybt forurenet,” siger han til Iwgia, der har sekretariat i København.

Indtil videre er der registreret over 77.000 skovbrande i Amazonas’ regnskov, hvilket er tæt på dobbelt så mange som i hele 2018, hvor der var omkring 40.000. Det har skabt frygt for, at den CO2, der er optaget i træerne, bliver frigivet til atmosfæren, hvilket kan accelerere klimaforandringer. Samtidig frygtes det, at verdens biodiversitet, som regnskoven i Amazonas besidder mindst 10 procent af, mindskes.

Derimod er de menneskelige konsekvenser oversete, mener Julie Koch, der er direktør i Iwgia. Regnskoven i Amazonas er hjem for mange, og brandene svarer til, hvis en families hus eller en by i Danmark brændte.

”Op mod en million oprindelige folk, der lever af den vand og jord, der er i Amazonas, rammes på deres levevilkår. Den nuværende situation har kæmpe betydning for de oprindelige folk,” siger hun.

Brasiliens oprindelige folk var allerede hårdt presset inden brandene. Ifølge Julie Koch bryder landets præsident, Jair Bolsonaro, i hele sin politik og tilgang til de oprindelige folk med FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder. Erklæringen anerkender både oprindelige folks basale menneskerettigheder og retten til selvbestemmelse, kollektive jordrettigheder og kontrol over jord- og naturressourcer, men Bolsonaro respekterer ingen af delene. Før skovbrandene tog til, proklamerede Bolsonaro Brasiliens suverænitet i Amazonas og satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de oprindelige folk overhovedet skulle besidde jord i området. Brandene, der i vidt omfang er påsat for at lægge jord ud til landbrug, forværrer derfor de oprindelige folks levegrundlag og svækker deres rettigheder yderligere.

”Bolsonaro har ført en todelt politik, hvor den ene decideret er mod de oprindelige folk, og den anden favoriserer den private sektors udnyttelse af Amazonas. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt de oprindelige folk skal have rettigheder, for det har man fra international side sagt. Problemet er, når en regering ikke lever op til det,” siger Julie Koch.

Iwgia peger på, at det kan gavne både klima og biodiversitet, hvis man sikrer de oprindelige folk rettigheder i Amazonas. Tal fra Brasilien viser, at afskovningen i de områder, hvor oprindelige folk holder til, er mindre end én procent, mens den i resten af områderne er syv procent. Samtidig viser tallene, at biodiversiteten er større dér, hvor de oprindelige folk har råderetten over jorden. Dermed går hensynet til klima og biodiversitet hånd i hånd med at sikre de oprindelige folks rettigheder, mener Julie Koch.

”Dels har vi det konkrete tal fra Brasilien, og dels er det anerkendt internationalt, at der i de områder, hvor oprindelig folk har råderet over jorden, er mindre afskovning og større biodiversitet. Vi respekterer både mennesker, klima og biodiversitet ved at sikre de oprindelige folks rettigheder,” siger hun.

Jair Bolsonaro takkede for nylig nej til at modtage penge fra G7-landene til at bekæmpe brandene i Amazonas. En måde at forsøge at sikre de oprindelige folks rettigheder ville være, hvis de penge, han har sagt nej til at modtage, blev givet til organisationer, der varetager de oprindelige folks interesser og rettigheder, siger Julie Koch:

”Når Bolsonaro siger, ’jeg vil ikke have jeres penge’, er logikken for mig at se at give pengene til de folk, der bor i landet og hjælpe dem til at sikre deres rettigheder, hvilket også ville støtte en bæredygtig fremtid for Amazonas.”

Også De Radikales udenrigsordfører, Martin Lide- gaard, mener, at det kunne være en god idé, hvis G7-landene sendte penge til de oprindelige folks organisationer. Han skriver i et mailsvar til Kristeligt Dagblad, at han ”håber, at Danmark vil bringe den idé videre til EU, da vi jo ikke selv sidder med ved bordet.”

”Jeg finder det helt oplagt, at G7 bør overveje at give direkte støtte til de mennesker, der bliver mest berørt af brandene og ofte gør mest for at slukke den,” skriver han.

De 500 stammer, der holder til i Amazonas, mærker konsekvenserne af de 77.000 skovbrande, der i år har været i regnskoven. Jorden, de normalt kan bruge til at dyrke afgrøder, brændes af, hvilket også forurener vandet i området. Foto: Adán Palachay Ortiz Foto: Adán Palachay Ortiz
Benito Soqeuré fra Chiquitanos folket er en af dem, der efter skovbrandene i Amazonas er taget til, kan mærke konsekvenserne. Blandt andet ved mindre rent drikkevand til rådighed og en mindre bestand af fisk, han ellers ofte fanger og spiser. – Foto: Damián Andrada