Prøv avisen

Skraldemænd arbejder igen

Konflikten i Madrid har kostet mindst fem millioner kroner i form af afbrændte containere og andet hærværk. Men Madrids borgerlige borgmester, Ana Botella, har sagt, at det ikke bliver skatteyderne, men derimod koncessionshaverne, der skal betale. Arkivfoto fra Madrid i Spanien, den 14. november 2013. Foto: Rodrigo Garcia Demotix Denmark

Skraldedyngerne efter 13 dages strejke er på vej væk fra Madrids gader

Efter 15 timers forhandlinger nåede tillids-repræsentanter for skraldemændene og gadefejerne til enighed med de fire private selskaber, der fra august har haft koncessionen på gade- og parkrengøring og indsamlingen af skrald i den spanske hovedstad.

Aftalen betyder, at ingen af de 6000 ansatte fyres, hvilket var et ufravigeligt krav fra arbejderne. Til gengæld må de se deres løn fastfrosset i de næste fem år, ligesom de må gå på tvungen arbejdsløshedsunderstøttelse i halvanden måned om året, fordi de bliver sendt hjem på en såkaldt midlertidig jobregulering. Men det var ifølge Juan Carlos del Rio fra den største fagforening UGT det bedst opnåelige resultat.

LÆS OGSÅ: Præsident bliver i tyfonramt by, indtil han ser fremskridt

I det mindste har de ikke fået held til at sende os ud i social eksklusion, sagde han efter et fællesmøde, hvor et stort flertal af de fremmødte stemte ja til aftalen.

De fire private selskaber erklærer sig også tilfredse med resultatet, selvom de kommer til at hænge på regningen for strejken. Konflikten har kostet mindst fem milioner kroner i form af afbrændte containere og andet hærværk. Men Madrids borgerlige borgmester, Ana Botella, har sagt, at det ikke bliver skatteyderne, men derimod koncessionshaverne, der skal betale. Hun afviser, at konflikten har skadet Madrids omdømme som turistmål.