Prøv avisen

Skuffelse over EU i nyt medlemsland

Den kroatiske justitsminister, Orsat Miljenic, lovede forleden efter et møde med EU's justitskommissær, Viviane Reding, i Bruxelles at ændre kroatisk lov tilbage, så den igen overholder de krav, som Kroatien skrev under på ved optagelsen i EU den 1. juli i år. - Foto: OLIVIER HOSLET Denmark

Efter kun godt tre måneders EU-medlemskab har Kroatien allerede haft sin første kontrovers med Bruxelles. Under overfladen lurer en skepsis i befolkningen

Den kroatiske justitsminister, Orsat Miljenic, lovede forleden efter et møde med EUs justitskommissær, Viviane Reding, i Bruxelles at ændre kroatisk lov tilbage, så den igen overholder de krav, som Kroatien skrev under på ved optagelsen i EU den 1. juli i år.

Kommissionen havde varslet sanktioner mod Kroatien for umiddelbart efter optagelsen i unionen at have ændret sin lov, så den ikke længere overholdt kravene til den europæiske arrestordre. Lovændringen menes at være lavet for at beskytte en tidligere kroatisk efterretningschef, Josip Perkovic, mod at blive udleveret til retsforfølgelse i Tyskland, hvor han står anklaget som bagmand til et mord begået i 1983.

LÆS OGSÅ: EU-udvidelse: Vi skulle have ventet med Kroatien

Loven vil nu ifølge justitsministeren blive ændret igen med effekt senest ved årsskiftet.

At Kroatien allerede har haft en strid med EU efter kun godt tre måneders medlemskab vidner om, at der er knap så stor benovelse og glæde over medlemskabet i den kroatiske befolkning, som der tidligere har været under processen frem mod optagelse. En forbavsende stor del af kroaterne kan kun svinge sig op til lunkne følelser over for EU, og det skyldes først og fremmest, at den dybe økonomiske krise i specielt Sydeuropa har skabt usikkerhed om, hvad det egentlig vil føre med sig.

Siden krisen begyndte, har både HDZ (Kroatiens Demokratiske Union, landets højrenationale parti, red.) og Socialdemokraterne haft magten. Intet er sket. Vi er stadig midt i et meget stort økonomisk rod, siger Zarko Puhovski, professor i filosofi ved Zagreb Universitet.

For kun 18 måneder siden skulle kroaterne ved en folkeafstemning tage stilling til, om de ønskede at blive medlem af EU. To ud af tre sagde ja. Men i april var apatien overvældende, da kroaterne skulle vælge 12 nye medlemmer til Europa-Parlamentet. Kun godt hver femte vælger mødte frem ved valgurnerne den næstlaveste valgdeltagelse i Europa-Parlamentets historie.

Der er nu flere grunde til den lave valgdeltagelse. Og de har ikke direkte noget med holdningen til EU-medlemskabet at gøre. Det er snarere, fordi folk er skuffede over indenrigspolitiske forhold og over den socialdemokratiske regering, mener økonomen Damir Novotny:

Regeringen tager ikke vælgernes problemer alvorligt og har ikke nogen klar økonomisk politik omkring jobskabelse. Politikerne adresserer ikke de rigtige problemer. Derfor reagerer vælgerne med ligegyldighed, også selvom EU-politik er noget helt andet.

Den proces, Kroatien har været igennem op til medlemskabet, har varet 10 år, og det har været en medvirkende årsag til kroaternes skepsis over for EU.

Kroaterne er blevet skuffede over EUs udvidelsespolitik. Skuffelsen er forårsaget af, at Rumænien og Bulgarien blev optaget allerede for seks år siden. De lande ligger under Serbiens niveau, og Serbien er mindst fem år bagud i forhold til Kroatien. Den fremgangsmåde opfattes som en ydmygelse, siger Zarko Puhovski:

Vi fik oven i købet en oplevelse af, at vi skulle betale prisen for, at de mindre udviklede Balkan-naboer mod øst blev optaget for hurtigt i EU. For at undgå lignende fejl for eksempel med manglende krav på det juridiske område tvang EU Kroatien ud i meget komplicerede forhandlinger med meget detaljerede krav. Jeg er overbevist om, at Kroatien har været langt bedre forberedt på EU, end Rumænien og Bulgarien var. Og på mange måder formentlig også bedre forberedt end Ungarn og Slovakiet, siger Zarko Puhovski.

Tiden vil vise, om der er hold i det synspunkt.

Mens korruption omkring politiske udnævnelser og partistøtte netop er blevet afsløret i nabolandene, kæmper Kroatien en brav kamp mod korruption. Indtil videre har kampen ført til, at den tidligere premierminister Ivo Sanader er i gang med at afsone en dom på 10 års fængsel, mens to forhenværende vicepremierministre, fem ministre og fire generaler ligeledes er dømt for korruption.

Det er et udtryk for, at Kroatien trods alt er et retssamfund, understreger Zarko Puhovski.

Men samtidig peger han på, at arven fra fortiden stadig lever og er med til at korrumpere dagligdagen for kroaterne. De har nemlig stadig den opfattelse, at det er nødvendigt at tage penge med til hospitalet for at få den behandling, sygesikringen ellers garanterer, og at give gaver til den professor, der skal undervise deres børn på universitetet. Den opfattelse vil ikke blive ændret de nærmeste år, mener Puhovski.