Slagsmål om strandhotel i naturpark

drøm eller mareridt: Bygningen af et hotel på en strand i et fredet område i det sydlige Spanien har sat sindene i kog. Lokalstyret mener, hotellet er lovligt, mens miljøorganisationerne og regeringen vil fjerne det og stoppe ødelæggelsen af kysten

Sagen om opførelsen af luksushotellet på El Algorribico-stranden er langt fra enestående.Fra flere sider rettes der kritik af de mange hotelbygge-rier langs de spanske kyster. Ifølge Greenpeaces årsrapport fra 2005 er hele 34 procent af den første kilometer ind i landet langs de 8000 kilometer spansk kyststrækning nu bebygget.  Foto: Mikkel Larsen.
Sagen om opførelsen af luksushotellet på El Algorribico-stranden er langt fra enestående.Fra flere sider rettes der kritik af de mange hotelbygge-rier langs de spanske kyster. Ifølge Greenpeaces årsrapport fra 2005 er hele 34 procent af den første kilometer ind i landet langs de 8000 kilometer spansk kyststrækning nu bebygget. Foto: Mikkel Larsen.

Et firestjernet luksushotel på en jomfruelig strand i et naturskønt område lyder umiddelbart ikke værst, og det har alle muligheder for at blive et tilløbsstykke.

For nogle er opførelsen af et stort hotel på El Algorrobico-stranden ved byen Carboneras i det sydøstligste Spanien derfor en drøm, der går i opfyldelse. Især for lokalstyret i byen, der med udsigt til arbejdspladser og indtægter fra turismen støtter byggeriet helhjertet.

For andre er det til gengæld et mareridt, der er blevet til virkelighed. Hotellet er nemlig bygget på en af de få uberørte strande, der er tilbage i Andalusien – inde midt i naturparken Cabo de Gata-Nijar øst for byen Almería. Den spanske regering og miljøorganisationerne vil derfor have det revet ned igen for at statuere et eksempel i bekæmpelsen af det uhæmmede byggeri langs de spanske kyster. Det er dog lettere sagt end gjort, og sagen har nu udviklet sig til et juridisk slagsmål.

– Hotellet er lovligt. Stedet, hvor det ligger, karakteriseres som bymæssigt område og bebyggeligt i de officielle planer for området, siger Salvador Hernández Lozano, der arbejder som pressetalsmand i det store gule og lyserøde rådhus i Carboneras.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opførelsen af hotellet begyndte i 2003, men ifølge dokumenter, som pressetalsmanden fremviser på sin computerskærm, blev det planlagt og godkendt helt tilbage i 1987. Det var syv år før, Carboneras blev omringet af naturparken, og selv efter fredningen har stedet for byggeriet hele tiden været betegnet som en del af byen. Projektet er godkendt af den socialistiske andalusiske lokalregering, der har kompetencen på området, og på den baggrund har den tidligere konservative regering i landet betalt ti procent af byggeriet. Derfor er der ikke noget at indvende mod hotellet, mener han.

– Det er i orden at beskytte naturen, men det skal være gennemtænkt. Hvem beskytter ellers de folk, der har boet her i generationer, længe før det blev naturpark, spørger han videre.

Kommunalbestyrelsen giver således sin fulde støtte til hotellet, som den håber vil give et tiltrængt boost til den lille by med 7300 indbyggere, der hidtil har levet af fiskeri og en voksende industri.

– Indtægterne fra fiskeriet er faldet betragteligt de senere år. Vi er nødt til at tænke på fremtiden, og vi vil ikke have mere industri hertil. 95 procent af befolkningen er derfor for hotellet, siger Salvador Hernández.

Det er dog ikke det indtryk, man får på Bar Felipe i en lille gade bag rådhuset. Her starter en højlydt diskussion, da emnet bliver bragt på bane. Flertallet er enige om, at kommunen har noget i klemme i byggeriet.

– Det er kun oppe på rådhuset, de er fyr og flamme for at beholde det. I byen er de fleste nok mest af alt lidt irriterede. Hvis byggeriet er ulovligt, så er det ulovligt, og så skal de ikke forsøge at retfærdiggøre det på den her måde. Det var en smuk strand, og nu har de ødelagt den. De eneste, der kommer til at tjene på det, er hotelejerne, siger den unge Carboneras-bo David Martos.

Det er et ekko af Greenpeaces kritik af det nye hotel, der med sine 21 etager og 411 værelser med havudsigt læner sig op ad et bjerg kun et stenkast fra strandkanten i en bugt nord for byen. Miljøorganisationen kritiserer ikke blot, at man har fjernet en stor del det lille bjerg midt i naturparken for at opføre hotellet. Den advarer også om, at det vil skabe en farlig præcedens for byggeri i området.

Greenpeace er samtidig bestyrtet over den frækhed, kommunen har udvist i retfærdiggørelsen af hotelbyggeriet og den andalusiske regionalregerings deltagelse i sagen.

– Det er en sang, vi har hørt mange gange før. Hvad angår Carboneras, så har den en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i hele Andalusien. De synes også at glemme, at fredningsloven står over lokalplanlægningen. Vi har derudover beviser for, at man bevidst har fusket med lokalplanen for at få det her gennemtrumfet, siger Maria José Caballero, der er ansvarlig for organisationens kystprogram.

Ifølge Greenpeace har en advokat fra den nærliggende by nærliggende Almería fundet ud af, at den oprindeligt besluttede og publicerede plan for området, hvor arealet på El Algorrobico-stranden betegnes som fredet, er blevet fjernet fra lokalarkiverne. Lokal- og regionsstyret har til gengæld offentliggjort to andre kort, hvor arealet er blevet tildelt en lavere fredningsgrad og er godkendt til byggeri.

– Det er en skandale. Både regionalregeringen og byrådet i Carboneras benægter det oprindelige korts eksistens, selvom det i sin tid blev publiceret i de offentlige bulletiner. Det er de nye kort aldrig blevet. Og vi kan heller ikke få udleveret dokumenterne, der vedrører sagen, fra kommunen, siger Maria José Caballero.

Hos Greenpeace er der således ingen tvivl om, at hotellet bør rives ned igen, og at de ansvarlige skal stilles for en domstol.

Det er landets socialistiske miljøminister, Cristina Narbona ,enig i. Hun har kaldt hotellet for et symbol på det ukontrollerede byggeri, der er ved at ødelægge de spanske kyster. Da lokalplaner og naturparker hører under lokal- og regionalregeringerne i Spanien, kan miljøministeren dog ikke gribe direkte ind og få hotellet på El Algorrobico fjernet.

I hvert fald ikke det hele. Sagen er nemlig den, at det er den spanske stat, der har kompetencen over landets kyststrækninger. Miljøministeriet har derfor kunnet sætte grænsen for bebyggelse på El Algorrobico-stranden til 100 meter fra vandet. Da hotellet begynder sølle 50 meter fra havet, har ministeriet indledt en ekspropriering af det mellemliggende areal, hvilket betyder at godt halvdelen af hotellet skal fjernes. Det er dog ikke konstruktionsmæssigt forsvarligt, og bygherrerne har krævet 1,5 milliarder kroner i erstatning.

Der står sagen nu. I midten af februar i år standsede en lokal dommer arbejdet på hotellet, men den endelige afgørelse har lange udsigter.

Sagen med hotellet ved Carboneras er ingenlunde et særtilfælde. Ifølge Greenpeaces årsrapport fra 2005 er hele 34 procent af den første kilometer ind i landet langs de 8000 kilometer spansk kyststrækning nu bebygget. Det gælder især Middelhavskysten, hvor man omkring Malaga og Barcelona når op over 50 procent. Denne tæthed har fået konstruktørerne til at søge til mere jomfruelige områder i det nordlige Spanien og i de tidligere så underudviklede regioner Murcia og Almería, hvor procentsatsen kun ligger på lige over 13 procent.

mlarsen@kristeligt-dagblad.dk