En afrikansk slave ved navn Renty og hans datter, Delia, blev sammen med fem andre slaver i 1850 tvunget til at lade sig fotografere halvnøgne for en biologiprofessor på Harvard Universitet, der ville bruge billederne til at fremme en teori om, at den sorte menneskerace er den hvide underlegen.
I dag, 169 år senere, ”trælbinder” eliteuniversitetet stadig Renty og Delia. Det mener en af deres efterkommere, der i et opsigtsvækkende nyt søgsmål kræver, at Harvard Universitet udleverer de ikoniske fotografier, betaler et uspecificeret beløb i erstatning og erkender dets medskyld i ”opretholdelsen og retfærdiggørelsen af slave- riet”.
Sagsøgeren, Tamara Lanier, der hævder at være Rentys tip-tip oldebarn, anklager Harvard for at være i uretmæssig besiddelse af de værdifulde fotografier, for at høste økonomisk gevinst af dem og for siden 2011 at ignorere hendes anmodninger om, at universitetet anerkender hendes slægtskab med den forfader, som hun fra barnsben har kendt som ”Papa Renty”. Sagen er principiel, forklarede Tamara Lanier under en pressekonference i New York tidligere på ugen.
”Jeg mener, at denne sag er vigtig, fordi den vil afprøve nationens moralske klima og tvinge dette land til at gøre op med sin mangeårige racisme,” sagde hun.
Ifølge sagsanlægget, der har flere fremtrædende advokater tilknyttet, håndhæver universitetet ”den systematiske undergravelse af den sorte ejendomsret” og gør sig skyld i ”opportunisme, grådighed og gennemgribende moralsk svigt”.
”Et af mest grundlæggende fundamenter for slaveriet var ødelæggelsen af den sorte familie. Dette er ikke bare et sagsanlæg for Renty og hans efterkommere. På mange måder er det et sagsanlæg for alle efterkommere af slaver i Amerika,” siger borgerrettighedssagfører Benjamin Crump til tv-stationen CNN.
I en udtalelse siger en talsmand for Harvard Universitet, at universitetet endnu ikke har modtaget en stævning og ”derfor ikke er i en position til at kommentere dette sagsanlæg”.
Harvard er blot et af flere gamle, hæderkronede universiteter i USA, som i løbet af de seneste år er blevet beskyldt for på uanstændig vis at høste frugterne af sin racistiske fortid, og sagsanlægget bakkes op af flere meningsdannere. Blandt dem er forfatteren Ta-Nehisi Caotes, der i et berømt essay fra 2014 taler for, at afroamerikanere skal have udbetalt erstatning for slaveriet og den efterfølgende institutionelle racisme.
”Det fotografi er som et gidselfotografi. Dette er en trælbunden sort mand, der uden at have noget at skulle sige bliver tvunget til at deltage i propaganda for hvidt overherredømme – det er fotografiets formål,” siger han til avisen The New York Times.
Tamara Lanier siger til amerikanske nyhedsmedier, at hun igennem hele livet har hørt familiemedlemmer fortælle historier om patriarken ”Papa Renty”, der som 15-årig blev bortført fra sit hjem i Congo af slavehandlere og solgt til en plantageejer i den amerikanske delstat South Carolina. Ifølge slægtshistorien lærte han sig selv at læse og organiserede hemmelige bibelstudier på plantagen, og det er uvist, hvornår han døde.
Den 54-årige Lanier, der er pensioneret fra en stilling som tilsynsværge, siger, at hendes egen slægtsforskning bekræfter hendes blodbånd til Renty.
Fotografierne af Renty og Delia blev taget i et fotostudie i South Carolina som en bestillingsopgave for den dengang fremtrædende schweizisk-fødte biologiprofessor Louis Agassiz, der brugte dem som led i sit forsvar for den sidenhen miskrediterede polygenisme-teori. Denne teori baserede sig på idéen om, at sorte og hvide stammede fra forskellige fortidsslægter, og den blev brugt til at retfærdiggøre slaveriet og senere raceadskillelsen i USA.
Ifølge sagsanlægget blev Renty og Delia afklædt og fotograferet ”uden samtykke, værdighed eller kompensa- tion”. Fotografierne henlå i mange år glemte, indtil en ansat på Harvard Universitys Peabody Museum for arkæologi og etnologi i 1976 ved et tilfælde fandt dem i et loftsrum. De menes at være blandt de første fotografier nogensinde af afroamerikanske slaver, og Harvard har ifølge sagsanlægget tjent store summer på rettighederne til dem uden at gøre nogen indsats for at lokalisere Rentys og Delias efterkommere. Således har de blandt andet været på forsiden af en antropologibog og i 2017 brugt som reklame for en konference om universiteternes forhold til slaveriet.
Ifølge The New York Times er de 169 år gamle fotografier, der blev taget ved hjælp af daguerreotypi-teknikken, særdeles skrøbelige og lysfølsomme. Tamara Lanier siger til avisen, at hun er usikker på, hvad hun vil stille op med dem, hvis hun vinder sagsanlægget. Men hun håber, at hun får mulighed for at fortælle den ”sande historie” om sine forfædre.