Små lysglimt i en mørk tid for Mellemøstens kristne

Efter at være blevet fordrevet og forfulgt i årevis er en form for hverdag ved at indfinde sig for kristne i både Irak og Syrien, hvor flere ødelagte kirker er genopbygget. Men regionens kristne mindretal står stadig over for massive udfordringer

Sankt Elias Kirken i Aleppo blev ødelagt af Islamisk Stats ekstremister, da de havde udråbt den syriske by til hovedstad i deres nu hedengangne kalifat. I år vil byens maronitisk-katolske menighed igen kunne holde julegudstjeneste i deres genopbyggede domkirke. – Foto: AFP/Ritzau Scanpix.
Sankt Elias Kirken i Aleppo blev ødelagt af Islamisk Stats ekstremister, da de havde udråbt den syriske by til hovedstad i deres nu hedengangne kalifat. I år vil byens maronitisk-katolske menighed igen kunne holde julegudstjeneste i deres genopbyggede domkirke. – Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Borgerkrig og brutale islamisters hærgen har de seneste år gjort livet noget nær umuligt for kristne i både Irak og Syrien. Flere hundredtusinder kristne og medlemmer af andre religiøse minoriteter er blevet fordrevet fra deres hjem, mens mange af deres kirker er blevet lagt i ruiner.

Men i denne juletid kan regionens kristne mindretal glæde sig over, at der efterhånden er kommet små sprækker af lys i mørket. Blandt andet i den syriske by Aleppo, der har været centrum for nogle af de mest brutale kampe i den syriske borgerkrig. Her kan byens maronitiske kristne i år fejre julegudstjeneste i en nyrenoveret Sankt Elias Kirke, der ellers var blevet smadret af både ekstremistiske muslimer og luftangreb.

Selv i den irakiske storby Mosul, der i årtier har været plaget af muslimsk ekstremisme, og hvor Islamisk Stat (IS) i 2014 fordrev alle byens kristne, er der igen en kirke, der holder gudstjeneste om søndagen for de ganske få kristne, næppe mere end 50 familier, der er flyttet tilbage.

”Det er første skridt på en meget lang vej,” udtalte kirkens præst Adel Kloo til nyhedsbureauet Reuters forleden.

De kristne har ellers i flere år stået på kanten til helt at forsvinde fra flere af de lande, hvor der har ligget kirker lige siden kristendommens spæde start. Men i dag er der flere grunde til håb, lyder det fra informationschef i den internationale katolske hjælpeorganisation Aid To The Church In Need, John Pontifex.

”Lige efter at IS var nedkæmpet, var der så godt som ingen appetit blandt unge kristne på at vende tilbage til deres byer i Nineveh-området i Nordirak. Men i dag kan vi se, at omkring 40 procent af de kristne er vendt tilbage. Det er væsentlig flere, end selv de mest optimistiske havde håbet på for nogle år siden,” siger han.

Bag de gode nyheder gemmer der sig dog også meget bekymrende udfordringer for de kristne, forklarer han. Nogle af problemerne deler kristne med den bredere befolkning, såsom den katastrofale økonomiske situation i landene – resultatet af årelange konflikter.

Men de kristne har også deres egne problemer med marginalisering og i nogle tilfælde endda forfølgelse, hvor de lever under en konstant voldstrussel. Derudover er der stadig mange kristne, der rejser fra regionen, især fra Syrien.

”I sådan en situation giver det et stort håb, at paven har annonceret et besøg til Irak næste år. Paven løber en stor personlig risiko ved besøget, men han kaster samtidig en livlinje ud til de kristne. Besøget er en symbolsk måde at blæse nyt liv ind i det kristne samfund på,” siger John Pontifex.

Pave Frans har sagt, at han blandt andet vil besøge storbyen Mosul og den kristne by Qaraqosh i Nordirak for at opmuntre de kristne til at flytte tilbage.

Hos Dansk Europamission, der arbejder for at hjælpe verdens forfulgte kristne, peger generalsekretær Samuel Nymann Eriksen desuden på, at coronapandemien det seneste år har været med til at ændre de kristnes situation.

”Pandemien slår endnu hårdere i lande, der i forvejen er i knæ, såsom i Syrien. Det mærker landets kristne også, hvor den økonomiske krise blot bliver endnu dybere. Til gengæld har corona gjort det så svært at rejse, at den kristne exodus fra Syrien i de her dage faktisk er stoppet, hvilket er positivt. Også selvom det selvfølgelig kun er et midlertidigt stop,” siger han.

Samuel Nymann Eriksen er enig i, at der faktisk er kommet et fornyet håb for Mellemøstens kristne. Han hæfter sig især ved, at kirkerne oplever, at flere muslimer omvender sig til kristendommen:

”Det er noget, vi kun har haft anekdotisk viden om tidligere. Men der tegner sig et stadig klarere billede af, at det faktisk er en reel tendens, hvor vi nu både har en meningsmåling og flere forskningsartikler om emnet,” siger han og tilføjer, at undersøgelserne dog stadig er så usikre, at det er svært at komme med præcise tal.

Han tilføjer dog, at det tyder på, at det i Iran drejer sig om flere hundredtusinder muslimer, der er konverteret til kristendommen de seneste få år. I Syrien lyder et konservativt skøn på omkring 20.000 konvertitter.

”Islamisk Stats brutalitet har været skelsættende i Mellemøsten og har gjort, at mange muslimer er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved deres egen tro. Det er ikke mindst noget, vi ser blandt de unge,” siger Samuel Nymann Eriksen.